Direktør til regeringen: Drop det ideologiske korstog mod private botilbud

Hvem skal have lov til at passe på udsatte danskere? Svaret burde være indlysende: Dem, der gør det bedst.

Alligevel bliver spørgsmålet nok et af de helt store temaer, når politikerne kommer hjem fra sommerferie og begynder at varme op til valgkamp. Enhedslisten har allerede kridtet banen op med et lovforslag, som skal ramme private aktører, der driver herberger og kvindekrisecentre. Et forslag, der viser, hvor skarpt linjerne er trukket op.

Det undrer mig, at diskussionen bliver ved med at køre fast i et spørgsmål om, hvem der må udvikle velfærden. For vi har brug for både de private og offentlige tilbud for at kunne løse de enorme udfordringer, vores velfærdssystem står over for.

Det offentlige kan ikke løfte alene

Socialstyrelsens seneste undersøgelse blandt kommunerne viser blandt andet, at 76 procent af kommunerne oplever vækst i antallet af børn og unge med autisme, 52 procent oplever vækst i børn og unge med selvskadende adfærd og 44 procent oplever vækst i antallet udsatte unge med komplekse problemer og udadreagerende adfærd.

Det er en voldsom udvikling, som ikke kan håndteres alene af det offentlige. Et faktum, som har været accepteret af Socialdemokratiet siden 70’erne, hvor den daværende socialdemokratiske regering netop vedtog, at det skulle være muligt for private at tilbyde løsninger på socialområdet. 

Vi har brug for både private og offentlige tilbud for at kunne løse velfærdssystemets enorme udfordringer

Grete Mikkelsen
Stifter og adm. direktør, Granhøjen

For 37 år siden iværksatte jeg selv et privat bosted med min mand. For mig var det en hjertesag. Min bror blev hjerneskadet fra fødslen, og døde alt for tidligt på Ebberødgård under den daværende åndssvageforsorg.

Jeg tænkte, at det burde man kunne gøre bedre. Og det synes jeg, vi har gjort. Nu hjælper vi dagligt omkring 150 beboere med forskellige sociale og psykiske problemstillinger.

Vores tilbud findes i dag side om side med en bred vifte af andre velfungerende private tilbud til unge og voksne med psykiske og sociale udfordringer landet over. Tilbud, som ofte er mere specialiseret og effektive til at skabe løsninger på sociale og psykiske problemstillinger end de offentlige tilbud.

De offentlige tilbud er forpligtet til at fylde deres pladser op, og det kan være svært eller umuligt at takke nej til en borger, selvom personen er uden for tilbuddets målgruppe. Tilbuddene bestemmer ikke selv, hvordan de vil arbejde og med hvilken tilgang. Derfor er det er langt fra sikkert, at tilbuddet passer til borgeren. I en ideel verden burde der være lige så mange specialiserede tilbud, som der er diagnoser.

Borgerne har brug for specialiserede tilbud

Mennesker er ikke ens og derfor kan man ikke løse alt med standardløsninger. Borgere i udsatte positioner har meget forskelligartede behov. Det kræver en bred vifte af forskellige tilbud, der med specialiserede løsninger kan hjælpe den enkelte borger til at få et liv med mening – uanset hvilke problemstillinger, de står over for. Derfor er de private specialiserede tilbud nødvendige.

Mens de private tilbud bliver udskældt af regeringen, er de blevet populære hos dem, der bruger dem

Grete Mikkelsen
Stifter og adm. direktør, Granhøjen

Jeg synes, det er vigtigt at pointere, at mens de private tilbud bliver udskældt af regeringen og nogle af dens støttepartier, er de private tilbud blevet populære hos dem, der bruger dem.

Borgernes og kommunernes tilfredshed med de private bosteder er årsagen til, at et tilbud som vores findes den dag i dag. Når kommuner køber ydelser af private aktører, gør de det, fordi det er billigere eller bedre end det, de selv ville kunne levere. Vi ville ganske enkelt lukke, hvis servicen og forholdene ikke var i orden – vi har nu eksisteret i snart fire årtier.

Jeg håber, at regeringen bruger sommerferien til at genoverveje deres tilgang, så vi igen kan sætte borgeren før systemet.

Lad os genstarte den politiske debat på socialområdet med mindre fokus på, hvem der skal løfte velfærden og mere fokus på, hvordan vi gør det bedst på tværs af aktører. Danskerne skal have mest muligt velfærd for pengene – uanset om det er en privat eller offentlig leverandør, der bedst kan levere det.