Døve-forbund: Vi marginaliseres yderligere med lukning af Døvefilm

DEBAT: Der er stor forskel på dansk tegnsprog og dansk tale- og skriftsprog, skriver formanden for Danske Døves Landsforbund, Lars Knudsen. Det glemmer regeringen, der vil spare Døvefilm væk på næste års finanslov. Det vil marginalisere døve yderligere og står i modstrid til blandt andet FN's handicapkonvention.

Af Lars Knudsen
Landsformand for Danske Døves Landsforbund

I Altinget 7. september 2017 kunne man læse, at Døvefilm, som producerer tv på dansk tegnsprog, skal lukke med udgangen af 2017, fordi Døvefilm er taget af finansloven for 2018.

Døvefilm er en unik institution, der bidrager til demokratisk deltagelse, dialog og forståelse på dansk tegnsprog. Døvefilm tager udgangspunkt i døves modersmål og informerer, udvikler, udfordrer, underholder og producerer indhold til web og tv.

Det er det formål, der fremgår af Døvefilms hjemmeside, og det er det formål, som Danske Døves Landsforbund havde, da vi for mere end 50 år siden startede arbejdet med at få etableret en informationskanal på vores modersmål, så vi kan inkluderes i samfundet på egne præmisser. Døvefilm er en vigtig del af døves kultur.

Tegnsprog er noget andet end tale- og skriftsprog
I artiklen fra Altinget 7. september udtaler børne- og socialminister Mai Mercado (K), at DR fortsat har serviceforpligtelser, så tegnsprogstolket materiale vil findes på sendefladen. Det er rigtigt, at DR blandt andet har en public service-forpligtelse til at tegnsprogstolke nyhederne dagligt. Man kan læse mere om tolkede programmer på DR her.

At DR har en forpligtelse til at tegnsprogstolke nyheder er vigtigt, men uanset hvor dygtig en tegnsprogstolk der tolker, så er tolkning af programmer produceret til hørende noget grundlæggende andet end programmer tænkt, udført og produceret på dansk tegnsprog og formidlet af modersmålstalende værter. Dansk tegnsprog er et andet sprog end dansk tale- og skriftsprog, som er fremmedsprog for tegnsprogstalende døve.

Sproget former som bekendt vores forståelse af verden. Det betyder, at hvis døve kun har adgang til informationer om verden tolket fra et fremmedsprog, så er der ingen garanti for fuld forståelse, fordi informationerne ikke er tænkt og formidlet med udgangspunkt i døves verden.

Det er et vilkår, som døve lever med i alle kommunikative relationer med ikke-tegnsprogstalende, men når den eneste kilde til viden om samfundet på modersmål forsvinder, så rammes døve hårdt. Det er vigtigt, at ministeren og andre forstår den grundlæggende forskel på modersmålstegnsprog og tolket tegnsprog. Det er to vidt forskellige sprogkoder.

Det betyder, at DR’s public service-forpligtelse dækker ét informationsbehov, og Døvefilms bidrag dækker et andet. De supplerer hinanden. I Altingets artikel fremgår det, at ministeren mener, at behovet fremover må forventes dækket af DR, men det fremgår ikke, hvordan det skal sikres, at der også i fremtiden er programmer på modersmålstegnsprog.

Lukning af Døvefilm koster unik erfaring
Ministeren skriver til Altinget, at produktionsvilkårene er anderledes i dag, end da Døvefilm fik sit første tilskud. Det er givetvis rigtigt, men Døvefilm laver heller ikke det samme som dengang. Informationssamfundet giver Døvefilm en endnu vigtigere rolle i forhold til at sikre modersmålsformidlet information om samfundet til døve.

Ministeren skriver også, at man kan producere indhold uden statsstøtte. Det kan man måske, men det kræver, at der er en køber af produktionerne, og hvis DR ikke er forpligtet til at købe og vise programmerne, så er der ingen, der kan lave indhold uden statsstøtte til så særlig en sproglig minoritet som tegnsprogstalende døve. Lukning af Døvefilm vil samtidig betyde, at unikke erfaringer med produktion af tv på tegnsprog forsvinder med medarbejderne.

Så børne- og socialminister Mai Mercados præmis holder desværre ikke, og lukningen af Døvefilm vil ødelægge døves chance for at få viden om samfundet formidlet på deres modersmål.

Det harmonerer dårligt med regeringens ønske om en anti-diskriminationslov, anerkendelse af dansk tegnsprog i 2014 og med FN’s handicapkonventions artikel 30 stk. 4 om, at personer med handicap på lige fod med andre er berettiget til anerkendelse og støtte af deres særlige kulturelle og sproglige identitet, herunder tegnsprog og døvekultur.

Døve marginaliseres yderligere med en lukning af Døvefilm.

Forrige artikel Hvert 3. Barn: Politikere, træd i skilsmissefamiliernes sko! Hvert 3. Barn: Politikere, træd i skilsmissefamiliernes sko! Næste artikel DF: Brug sund fornuft i forbud mod diskrimination af handicappede DF: Brug sund fornuft i forbud mod diskrimination af handicappede