Finanslovsaftalen har fokus på målrettet uddannelse og en styrket ungeindsats. Det er positivt og fornuftige initiativer i denne særligt akutte situation. Men finansieringen skal ske via omprioriteringer på beskæftigelsesområdet, og det vil uvægerligt svække mange af de beskæftigelsesrettede tilbud, der i dag hjælper udsatte ledige tilbage på arbejdsmarkedet. Det er problematisk.

Jacob Bundsgaard (S)
Borgmester i Aarhus og formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg

Af Jacob Bundsgaard (S)
Borgmester i Aarhus og formand for Kommunernes Landforenings Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg

I en svær tid med mange udfordringer – fra al for høj ungdomsarbejdsløshed til relativt mange dagpengemodtagere, der risikerer at falde ud af dagpengesystemet – er det vigtigt for mig at fremhæve, at kommunerne faktisk gør det godt.

Jobcentrene har ansvaret for over én million forløb – det er rigtig mange borgere, der hvert år skal gennem systemet. Det til trods aktiverer vi hurtigere, mere målrettet og - vigtigst – med bedre resultater end tidligere.

Samtidig viser nye tal fra jobindsats.dk angående akutpakken, at 42.800 dagpengemodtagere har fået et brev fra deres a-kasse om, at de er i målgruppen for at falde ud af dagpengesystemet efter nytår. Kommunerne er i tæt kontakt med dem alle – og det siger sig selv, at det ikke er en helt lille opgave.

Lad os dvæle lidt ved akutpakken. Vi er i en akut situation, der kræver akut handling. I jobcentrene har vi været i gang rigtig længe med tiltag lig dem, vi ser i akutpakken. I en KL-undersøgelse svarer stort set alle landets jobcenterchefer, at de længe før akutpakken har haft særligt fokus på de ledige i farezonen, og hele 84 procent svarer, at deres indsats i høj grad ligner akutpakken. Resultaterne ser vi allerede, idet langtidsledigheden det seneste år er faldet i 86 ud af 98 kommuner fra 47.000 i august sidste år til 40.000 august i år.

Samarbejde med lokale virksomheder
Det leder mig videre til et andet sted, hvor det er værd at dvæle kortvarigt. Nemlig ved jobcentrenes strategiske arbejde med de lokale virksomheder. Der er generel udbredt enighed om og stor evidens for, at virksomhedsrettet aktivering, især i det private, giver de bedste beskæftigelsesresultater. Derfor er et godt samarbejde mellem virksomheder og jobcentrene helt essentielt. Og det er kommunerne meget bevidste om.

Derfor glæder det mig også, at den virksomhedsrettede indsats generelt er øget markant, siden kommunerne overtog hele beskæftigelsesindsatsen. Der er tale om en femdobling af aktivering i private virksomheder og en stigning på næsten 50 procent i andelen af virksomheder, der får besøg af jobcentrene.

En ny undersøgelse fra KL, også foretaget blandt landets jobcenterchefer, viser, at hele 73 procent af jobcentrene arbejder med en bevidst strategi for samarbejdet med virksomheder. Og yderligere 21 procent er i gang med at udarbejde en strategi.

Et strategisk samarbejde giver nemlig tydelige gevinster – for eksempel, at flere virksomheder rekrutterer gennem jobcenteret, og at virksomhedernes tilfredshed med jobcentrene stiger, fordi der skabes hurtigere service og én samlet indgang til systemet. Jobcenteret er blevet en professionel rekrutteringspartner, svarer en jobcenterchef meget sigende i undersøgelsen.

For næste år vil det være et ministermål på beskæftigelsesområdet, at jobcentrene har en strategi for samarbejdet med virksomhederne. Endnu engang kan vi blot konkludere, at kommunerne er på forkant.

Kommunerne gør det altså godt
Det seneste eksempel er Ankestyrelsens praksisundersøgelse om førtidspension til personer med en psykisk lidelse. Den viser blandt andet, at 84 procent af kommunernes afgørelser er i overensstemmelse med lovgivningen og Ankestyrelsens praksis. Det er en væsentlig fremgang siden sidste rapport i 2007. Der er grund til at rose kommunerne for en kompetent indsats på et særdeles komplekst område.

Dette var blot et lille udsnit af eksempler på, hvorfor kommunerne gør det godt og er de rette til at varetage opgaven. Derfor ærgrer det også, at regeringen med finanslovsaftalen har valgt at finansiere en ekstra indsats til de forsikrede ledige ved at reducere kommunernes generelle rammer til aktivering.

Finanslovsaftalen har fokus på målrettet uddannelse og en styrket ungeindsats. Det er positivt og fornuftige initiativer i denne særligt akutte situation. Men finansieringen skal ske via omprioriteringer på beskæftigelsesområdet, og det vil uvægerligt svække mange af de beskæftigelsesrettede tilbud, der i dag hjælper udsatte ledige tilbage på arbejdsmarkedet. Det er problematisk.