I dag forarger historien om Sprogø-kvinderne. Men ifølge to historikere findes afskyen for "de uduelige" stadig i vores socialpolitik

29. februar 2024 kl. 05.05
I dag vækker det forargelse, at staten engang isolerede unge kvinder på Sprogø. Men ideen om, at nogle grupper er "ubrugelige" og "uduelige", findes stadig i socialpolitikken.
Det mener historikerne Stine Grønbæk Jensen og Sarah Smed, der netop har udgivet bogen 'Pigerne fra Sprogø', som handler om de cirka 500 unge kvinder, der fra 1923-1961 blev anbragt på Sprogø.
De blev opfattet som "moralsk defekte" og seksuelt afvigende, og derfor blev de isoleret og afstraffet. Mange af dem blev steriliseret.
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget Social kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Social
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?- Udvalget spørgerKan ministeren se et potentiale i at udvide målgruppen for det sociale frikort?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardEr der varetægtsfængslet på en retspsykiatrisk afdeling?
- B 44 At fratage fagpersoner, ledere og ejere retten til at arbejde med sårbare borgere, hvis de dømmes for tyveri, vold, overgreb eller velfærdskriminalitet (Social- og Boligministeriet)2. behandling
- L 125 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- L 135 Lov om sundhedsvæsenet på Færøerne (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling























