Der bliver ikke taget nogen initiativer for at forebygge og bekæmpe socialt bedrageri før temarevisionen har skabt overblik over situationen i kommunerne.

Sådan lød velfærdsminister Karen Jespersens svar til Dansk Folkepartis socialpolitiske ordfører Dennis Flydtkjær, der havde indkaldt ministeren til åbent samråd i Folketingets socialudvalg d. 19. februar.

Ministeren tager problemet alvorligt
"Jeg er enig i, at det er en vigtig opgave at gøre noget ved socialt bedrageri, så folk ikke snyder sig til sociale ydelser, de ikke er berettiget til", sagde Karen Jespersen i sit svar til Flydtkjær.

Hun slog dog fast, at problemerne omkring socialt bedrageri i realiteten er tvedelt. Den ene side af problemet består af svindlen med sociale ydelser og den anden af sort arbejde. Og det er kun problemerne omkring de sociale ydelser, der ligger inden for Velfærdsministeriets ressort. 

Men selvom Karen Jespersen altså ikke bærer det fulde ansvar, slog hun over for socialudvalget fast, at hun anser bekæmpelsen af socialt bedrageri som en meget vigtig opgave. Det var da også ministerens budskab i det interview, Altinget.dk bragte i starten af februar.

Afventer temarevision
Alligevel vil ministeren ikke iværksætte initiativer, der pålægger kommunerne at oprette en kontrolenhed før en temarevision, der undersøger kommunernes individuelle indsatser, har færdiggjort sit arbejde.

"Når vi har været igennem en temarevision, kan det godt være, man skal kigge på mulighederne for at belønne kommuner eller straffe dem i forhold til, hvor godt eller dårligt de tager sig af det sociale bedrageri", sagde Karen Jespersen til Dennis Flydtkjær.

Ved siden af temarevisionen lancerede Velfærdsministeriet i december en fælles aktion mod socialt bedrageri i samarbejde med Beskæftigelsesministeriet, Skatteministeriet og Kommunernes Landsforening. Det er tanken, at aktionen skal munde ud i en "drejebog", der skal inspirere kommuner og skattecentre til at effektivisere og styrke bekæmpelsen af socialt bedrageri.

Kommunalreformen får skylden
Igennem 1990'erne skete der store forbedringer i indsatsen mod socialt bedrageri og sort arbejde. En indsats Karen Jespersen som daværende socialdemokratisk socialminister spillede en hovedrolle i.

Men et eller andet sted er den positive udvikling vendt.

"Kommunalreformen og kommunesammenlægningerne har svækket nogle af de indsatsenheder, der blev oprettet i 90'erne", sagde Karen Jespersen til torsdagens samråd.

Enorme summer
Både Politiken, Jyllands Posten og Altinget.dk har i den seneste tid dækket problemerne med socialt bedrageri. Især har sagerne om de såkaldte fædrehoteller genereret en del omtale.

Svindelnummeret går kort fortalt ud på, at en person - oftest faderen - i et parforhold flytter adresse til en lejlighed, et fædrehotel, som han deler med flere andre.

Derefter er moderen berettiget til at få ydelser som enlig forsørger. Sagen er imidlertid den, at faderen kun benytter fædrehotellet som dækadresse. Han bliver med andre ord boende hos sin samlever, mens hun indkasserer de ekstra ydelser. Og det koster kommunerne enorme summer.

I Høje Taastrup Kommune har man foretaget en omfattende revision, der viste, at 300 ud af 1200 enlige forsørgere ikke var berettiget til de ydelser de modtog.

Overfører man tallene fra Høje Taastrup Kommune til resten af landet, betyder det ifølge jp.dk, at kommunerne årligt snydes for over to mia. kroner på enlige-området.