Partier ønsker faste krav til nye borgerrådgivere

FINANSLOV: SF og Radikale mener, at der bør stilles krav om, at de nye borgerrådgivere ansættes af kommunalbestyrelsen og ikke af forvaltningen for at sikres deres uafhængighed.

Placeholder image
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Der er brug for at stille en række krav til at sikre borgerrådgivernes uafhængighed, hvis sårbare og udsatte gruppers retssikkerhed skal sikres bedst muligt.

Vores vigtigste anbefaling er, at det skal sikres, at borgerrådgiveren er uafhængig af den forvaltning, de fører tilsyn med. Det sikrer man ved at ansætte dem under kommunalbestyrelsen.

Birgitte Arent Eiriksson, Vicedirektør, Justitia

Sådan lyder budskabet fra SF og Radikale, der står klar med en række kriterier, som de mener, kommunerne bør leve op til, før de kan få del i millionpuljen fra finanslovsaftalen til at ansætte flere borgerrådgivere.

Partierne vil blandt andet stille som krav, at borgerrådgiverne skal være ansat af kommunalbestyrelsen i stedet for at være ansat i forvaltningen.

“Vi ved, at borgerrådgivningsfunktionen er succesfuld der, hvor den er uvildig og uafhængig,” siger SF's handicapordfører, Charlotte Broman Mølbæk.

Skal selv kunne tage sager op
SF mener også, det bør være et krav, at borgerrådgiveren udarbejder en årlig rapport om de steder, hvor retssikkerheden i en kommune eventuelt måtte halte. Og så skal den kommunale ombudsmand være enten jurauddannet eller have baggrund som socialrådgiver, ifølge SF.

Sidstnævnte pointe bakker Radikale også op om.

Partiets socialordfører, Henrik Vinther, mener samtidig, at det bør være en forudsætning, at borgerrådgiveren skal kunne tage sager op af egen drift.

"Hele idéen med det er, at de kan påpege det, hvis der ikke kun er en fejl i den enkelte sag, men også hvis de ser, at der er en systematik i fejlene i en bestemt type afgørelser, som man med fordel kan gå ind i. Det giver god mening, at de kan tage det op og sige, at kommunen bør kigge lidt på det,” siger Henrik Vinther.

Fejlraten skal ned
Retssikkerheden på socialområdet har gentagne gange været til debat henover efteråret.

Blandt andet efter en rapport fra Advokatsamfundet kort før sommerferien viste, at 42 procent af afgørelserne fra Ankestyrelsen om støtte til blandt andet hjælpemidler og ledsagerordninger blev omgjort. Det fik flere partier til at foreslå etableringen af en retssikkerhedsfond. 

Retssikkerhedsfonden fandt dog ikke vej til finansloven, men Radikale håber, at flere borgerrådgivere ude i kommunerne kan være med til at nedbringe antallet af fejl.

"Problemet er, at der er så mange sager, der bliver omgjort. Det tyder på, at der er et eller andet, der ikke fungerer. Så rådgivningsfunktionen er vigtig. Målet må være bedre, hurtigere og mere korrekte afgørelser,” siger Henrik Vinther.

Tænketank: Her er vores anbefalinger
Netop effekten af de kommunale ombudsmænd har den juridiske tænketank Justitia brugt det seneste år på at undersøge.

Det har udmøntet sig i en 70 sider lang rapport, hvor det blandt andet konkluderes, at borgerrådgiverne kan være med til at forbedre retssikkerheden for de mest ressourcesvage borgere.

Hvis man skal lykkes med at hæve retssikkerheden, kræver det dog, at der fra politisk side stilles krav til, at borgerne er ansat af kommunalbestyrelsen og ikke i forvaltningen. Derudover bør det være et krav, at borgerrådgiverne kan tage sager op af egen drift, forklarer Birgitte Arent Eiriksson, der er vicedirektør i Justitia.

"Hvis man opretter en borgerrådgiverfunktion, der reelt set ikke kan fungere, fordi de ikke er uafhængige, ikke har de ressourcer, der skal til, eller ikke har et bredt nok opgavemandat, så er det næsten ligegyldigt," siger Birgitte Arent Eiriksson.

Ifølge Justitias opgørelse findes der i dag 36 borgerrådgivere, der dækker i alt 42 kommuner. Ni af disse er ikke formelt uafhængigt ansat, da de refererer til enten kommunaldirektøren, økonomiforvaltningen eller kommunens juridiske afdeling.

Birgitte Arent Eiriksson forventer, at flere kommuner vil ansætte borgerrådgivere på grund af puljen på den nye finanslovsaftale. Det kan skabe et ekstra pres på de kommuner, der ikke vælger at benytte sig af puljen, vurderer vicedirektøren.

“Jeg tror, der vil være en del kommuner, der søger om det. Når det sker, så vil det lægge et pres på dem, der ikke har. Også internt i kommunerne hvor jeg tror, at politikerne i de kommuner, der ikke har en borgerrådgiver, kan blive rimelig upopulære. Det vil blive en selvforstærkende effekt,” siger Birgitte Arent Eiriksson.

Altinget har forsøgt at få en kommentar fra KL, men kommunernes interesseorganisation har ikke ønsket at kommentere på partiernes forslag til kriterierne for ansøgningspuljen. Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra Socialdemokratiets socialordfører, Camilla Fabricius.

Dokumentation

Fakta om de nye borgerrådgivere i finansloven

Regeringen og Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet er enige om at styrke borgernes relation til kommunerne, herunder øge borgerens retssikkerhed.

Der afsættes derfor 30 millioner kroner i 2021 og 35 millioner kroner årligt i perioden 2022-2024 til en ansøgningspulje, som kommunerne kan søge med henblik på at ansætte en borgerrådgiver til blandt andet at rådgive og vejlede borgerne i kontakten med kommunen og føre tilsyn med kommunens administration.

Partierne skal ifølge Altingets oplysninger i den kommende tid drøfte de præcise kriterier for udmøntningen af puljen.

Kilde: Finanslovsaftale for 2021.


Omtalte personer

Birgitte Arent Eiriksson

Vicedirektør, Justitia, advokat, medlem, Dataetisk Råd, medlem, SIRI-Kommissionen 4.0
cand.jur. (Københavns Uni. 1996), Master of Public Governance (CBS, igangværende)

Charlotte Broman Mølbæk

MF (SF), byrådsmedlem, Randers
pædagog

Henrik Vinther Olesen

Kommunikations- og CSR-chef i Salling Group
Journalist (Danmarks Journalisthøjskole, 1998), Master i Offentlig Ledelse (Aarhus Uni/SDU, 2018)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser