Politisk redaktør: Stram finanslov udskyder de største økonomiske slagsmål

Hvad er de springende punkter i den nye finanslov? Fik støttepartierne mere eller mindre end forventet, og hvilke politiske slagsmål bliver skubbet til senere? Læs svarene fra Altingets politiske redaktør her. 

Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Karl Emil Frost

Den nye finanslov tager ikke fat på de allermest presserende finanspolitiske knaster.

I stedet udskydes de sværeste beslutninger til forhandlingerne om regeringens reformprogram, 'Danmark kan mere 1', som forventes at blive aftalt med Radikale og borgerlige mandater. 

Og Radikale vil særligt holde regeringen oppe på at hæve arbejdsudbuddet - og gerne inden jul, hvilket dog bliver særdeles vanskeligt. 

Sådan lyder det fra Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring.

”Det er først nu, det store fordelingspolitiske slagsmål skal stå. Aftalen om skåret dimittendsats i bytte for øgede dagpenge for dem, der er i arbejde, som skal give et øget arbejdsudbud på 10.000 personer, skal finansministeren lave med de borgerlige partier,” siger han og tilføjer:

”Det bliver en stor armlægning, hvor topskattegrænsen, beskatning på værdipapirer og udenlandsk arbejdskraft kommer i spil. Det bliver meget vanskeligt at nå inden jul, og det var ellers regeringens oprindelige plan.”

"Corona-finanslov"

Finansminister Nicolai Wammen (S) lagde i sensommeren op til at forhandle en stram ”corona-finanslov” på plads for at undgå økonomisk overophedning.

Han sendte derfor også et klart signal til støttepartierne om, at de ikke skulle have for store forventninger i år, hvor ”forhandlingsrammen” var ”væsentligt mindre”.

Nu har finansministeren landet en aftale med samtlige røde partier og Kristendemokraterne. Altingets politiske redaktør, Esben Schjørring, vurderer de mest centrale dele af Finansloven. 

Blandt de mest opsigtsvækkende punkter i aftalen er akutpakken til sundhedsvæsenet, hvor regionerne nu skal fordele én milliard kroner til det pressede sundhedsvæsen.

Ikke fordi den løser problemerne i dybden, men fordi den er et udtryk for, hvordan regeringen har været under betydeligt pres fra sygeplejerskerne, lyder det fra Esben Schjørring.

”Det løser hverken rekrutteringsproblemerne eller udfordringerne med at behandle de stedse flere ældre, der kræver pleje. Akutpakken viser, hvor presset regeringen er på det her punkt. Både her og nu og på længere sigt. Her er man faretruende tæt på at suspendere den danske aftalemodel, hvor løn forhandles mellem fagbevægelse og arbejdsgiver – og regeringen blander sig uden om,” siger han.

Er aftalen om finanslov lige så stram, som der blev lagt op til?

”Ja, finansminister Nicolai Wammen havde spillet ud med en forhandlingsreserve på 1,2 milliarder kroner og der har været en samlet finasiering på lidt over 1.4 milliarder. Regeringen og aftalepartierne har brugt de 1,2 milliarder, og det er det laveste i mange år.”

Får støttepartierne mere eller mindre end forventet?

”Det, der karakteriserer støttepartierne, særligt SF og Enhedslisten, er en realistisk og næsten kontraktpolitisk tilgang til regeringen. Man får meget konkrete løfter realiseret og har ikke talt forventningerne så højt op, at de kun kan bruges til at udmåle, hvor lidt man har forhandlet hjem.”

”SF får forbedret kvalitet af drikkevandet og sænket loftet på, hvor mange elever der må være i en klasse i folkeskolen. Enhedslisten får offentligt betalt tandlæge til de unge voksne. Begge får flere penge til de fødende. Og sammen med Radikale har man igen fået noget på klimaet, selvom det stadig mest centrerer sig om fremtidig teknologi.”

Sikrer mere ro

Kan regeringen forvente mere ro fra de utilfredse sygeplejersker, efter at der nu bliver givet en milliard til de pressede sygehuse?

”Ja, for nu er der ikke længere – i hvert fald i en rum tid– en Christiansborgpolitisk overbygning på den konflikt, fordi SF og Enhedslisten fremhæver det som en sejr. Men de langsigtede problemer for det danske sundhedsvæsen består.”

Et andet springende punkt i finanslovsaftalen er opgøret med Boligjob-ordningen. Trods kritik af ordningen fra økonomer har partier på tværs af folketinget nemlig vægret sig ved at tage midler i brug, som påvirker boligejerne, fortæller Altingets politiske redaktør.

”Det rammer boligejerne, og det er man notorisk bange for blandt de fleste partier i Danmark. Nu har man fjernet håndværkerfradraget og brugt advarslen om en overophedning af økonomien som legitimering,” siger Esben Schjørring.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nicolai Wammen

Finansminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2001)









0:000:00