Psykolog forening: Sårbare børn har brug for psykologer – men Familieretshuset nedprioriterer deres arbejde

Hvor skal barnet bo? Hvem skal have forældremyndighed? Og hvordan varetages barnets tarv bedst i skilsmissesager, hvor der kan være for eksempel fysisk, psykisk vold eller misbrug i en familie?

Der er ofte meget på spil, når Familieretshuset hjælper familier med at håndtere svære brud og konflikter. Især for børnene.

Når en far og mor for eksempel splitter op, når uenigheder om børnene bliver rødglødende, og når hverdagen ender i tovtrækkeri, har familierne brug for hjælp til at få truffet de bedste beslutninger og finde gode løsninger for børnene. Det handler grundlæggende om at varetage deres og ikke mindst børnenes tarv og retssikkerhed.

I den sammenhæng er psykologers faglighed og psykologfaglige undersøgelser helt afgørende, men benyttes desværre slet ikke i fornødent omfang. Det har Dansk Psykolog Forening advaret om længe.

Færre børnesagkyndige undersøgelser øger kun risikoen for, at Familieretshuset træffer afgørelser på uoplyst eller mangelfuldt grundlag.

Dea Seidenfaden
Forperson, Dansk Psykolog Forening

Vores bekymring har nået stormstyrke efter den nylige store afskedigelsesrunde i Familieretshuset, og efter at tænketanken Justitia i en ny rapport har kritiseret, at Familieretshuset kun sjældent – og i langt mindre grad end tidligere – gør brug af børnesagkyndige undersøgelser, hvor eksterne psykologer belyser barnets relationer og situation i dybden inden en afgørelse.

Samlet set tegner sig et billede af et presset system, der nu presses yderligere af fyringer. Vi frygter, at ventetiderne på hjælp til familier i sårbare situationer vil stige på ny, at familiernes konflikter vil eskalere som konsekvens, og at børnesagkyndige undersøgelser ikke i tilstrækkelig grad vil indgå i sagerne.

En ond spiral

Det bekymrer mig meget, at der efter fyringsrunden er fem færre psykologer ansat i Familieretshuset til at løfte arbejdet med blandt andet rådgivning og mægling samt børnesagkyndige vurderinger.

Det er en udvanding af psykologfagligheden, som børn og familier risikerer at mærke, fordi psykologerne som følge af dårlige prioriteringer ikke i samme grad kan levere det, de har behov for.

Samtidig vil jeg advare om, at situationen kan udvikle sig til en ond spiral med store konsekvenser for familierne. For det er ikke alene vigtigt, at der er psykologer ansat i Familieretshuset. Det er også afgørende, at Familieretshuset og andre instanser har mulighed for at få belyst sager i dybden gennem børnesagkyndige undersøgelser, der udføres af eksterne psykologer.

Begge dele kræver, at der er psykologer til at løse opgaverne, men det fornyede pres på området kan gøre det meget svært at rekruttere og fastholde dem.

Vi står i forvejen i en situation, hvor mange psykologer på området oplever et svært arbejdsmiljø, fordi sagerne er meget konfliktfyldte. Uenige forældre vil desuden ofte vil gå langt for at skabe tvivl om undersøgelserne og få omstødt de afgørelser, som undersøgelserne spiller ind i. Flere af de eksterne børnesagkyndige psykologer oplever sågar at få trusler og at blive hængt ud på sociale medier.

Vi risikerer forkerte afgørelser

Og nej, det er ikke en løsning at begrænse antallet af børnesagkyndige undersøgelser, som Justitias rapport indikerer, at Familieretshuset allerede gør.

Tværtimod finder vi det rent ud sagt foruroligende, at der ifølge rapporten blev besluttet at lave 63,9 procent færre børnesagkyndige undersøgelser i 2022 end i 2021. Det øger kun risikoen for, at Familieretshuset træffer afgørelser på uoplyst eller mangelfuldt grundlag. Og i værste fald afgørelser, der er forkerte for familien og barnet. Det er det stik modsatte af retssikkerhed og barnets tarv.