R-borgmester: Tæt samspil med virksomhederne skal sikre god integration

Af Anna Mee Allerslev (R)
Beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune
Forleden besøgte jeg busselskabet Arriva. Hos Arriva har man mere end 70 nationaliteter ansat, og over halvdelen af virksomhedens medarbejdere har en anden etnisk baggrund end dansk. På mit besøg mødte jeg Isabelle Permangant, der har arbejdet som buschauffør i fire år. Hun havde tidligere haft svært ved at finde job i Danmark, fordi hendes sprog ikke var så godt. Det blev mest til rengøringsjobs. Men jobbet som buschauffør var hun glad for - her kunne hun snakke med både kunder og kollegerne.
Isabelle er ikke den eneste kvindelige buschauffør i København med en anden etnisk baggrund end dansk. Netop disse kvinder kan udgøre svaret på den arbejdskraft, som Arriva kommer til at mangle i de kommende år. I håb om at ansætte flere som Isabelle har Arriva derfor lanceret initiativet ’Kvinder bag rattet’ - et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb til buschauffør for kvinder med anden etnisk baggrund.
Et uløst problem
Vi vil i København gerne samarbejde med selskaber som Arriva om at få flere borgere med anden etnisk baggrund end dansk i arbejde. Som jeg skrev i min sidste klumme her på Altinget, er overledigheden for denne gruppe et problem, som vi endnu ikke har løst. Vi skal gøre langt mere, hvis vi skal i mål.
Arriva har nogle gode og værdifulde erfaringer, som vi kan bruge som inspiration. Vi har brug for mange flere af den slags samarbejder med virksomheder for at løfte opgaven. Den kommunale erhvervsservice skal kunne formidle kontakten til de ledige, som virksomhederne efterspørger, men det er det private arbejdsmarked, der skal være drivkraften. I København er vi meget optaget af, hvordan vi kan levere en målrettet virksomheds- og jobformidlingsindsats og styrke samspillet mellem jobcentrene og virksomhederne.
Mød denne måneds debatpanel her.
Socialdebatten på Altinget: social har til formål at fokusere og styrke den socialpolitiske og socialfaglige debat i Danmark. Løbende inviterer Altinget: social eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for det sociale område.
Bland dig gerne i debatten ved at sende en mail til tyson@altinget.dk.
Det kræver, at jobcentrene kan levere den nødvendige service. Mploy har gennemført en analyse af beskæftigelsesindsatsen for jobparate ledige med anden etnisk baggrund end dansk. Analysen viser, at
- et overvejende flertal - 84 pct. - er motiverede for at modtage et virksomhedsrettet tilbud.
- det er omvendt kun 41 pct., der forventer at få et virksomhedsrettet tilbud.
- en tredjedel oplever svære indgangsproblemer på arbejdsmarkedet i form af fx manglende erhvervserfaring, snævre netværk og arbejdsgiverfravalg.
Det er barrierer for, at borgere med en anden etnisk baggrund end dansk får stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet, som må og skal mindskes.
Vores jobindsats skal møde borgere og virksomheder, hvor de er, men indsatsen skal ikke være et socialt projekt.
Anna Mee Allerslev (R)
Beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune
Ikke et socialt projekt
Jeg er især optaget af, at vi sikrer, at målgruppen får lige så mange virksomhedsrettede tilbud som andre ledige. Beskæftigelsesreformen rummer et stærkt fokus på virksomhedsplaceringer. I Københavns nye erhvervs- og vækstpolitik er der et fokus på, at København skal tilbyde skræddersyet, sammenhængende og opsøgende jobservice.
Og med etableringen af Erhvervshuset i København udvider vi markant vores indsats for at afdække muligheder for job, løntilskud og praktikpladser til københavnske ledige. På den baggrund har vi derfor også lagt en klar strategi for, hvordan vi kan fremme de virksomhedsrettede tilbud for ledige med anden etnisk baggrund end dansk.
Konkret arbejder vi i København på at skabe formaliserede partnerskaber med virksomheder, der giver særlige åbninger over for aktivitetsparate og borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Vi vil øge antallet af virksomhedsplaceringer gennem en offensiv, branchespecifik indsats over for virksomheder med mange åbninger. Og vi vil arbejde aktivt med de lediges CV, så det matcher flest mulige jobåbninger i virksomhederne.
Vores jobindsats skal møde borgere og virksomheder, hvor de er, men indsatsen skal ikke være et socialt projekt. Den skal bygge på et ønske om at formidle reelle konkrete job og virksomhedsrettede tilbud mellem virksomheder og grupper, som i dag har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Et tæt samspil med private virksomheder er en vigtig forudsætning for den gode integration.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Peter HummelgaardHvad er holdningen til, at advokater dropper børnesager efter drastisk nedskæring af honoraret?- Udvalget spørgerKan ministeren se et potentiale i at udvide målgruppen for det sociale frikort?
Karina Lorentzen Dehnhardt spørger Peter HummelgaardEr der varetægtsfængslet på en retspsykiatrisk afdeling?
- Mohammed med blå mærker har ikke brug for en integrationsdebat. Han har brug for beskyttelse
- Danske Regioner og KL: Vi skal sætte klare mål for børn og unges trivsel
- Ngo i modsvar: Jeg har fulgt pengene i civilsamfundet. Mønstret er svært at overse
- Stor rundspørge: Borgmestre på stribe vil prioritere socialområdet i økonomiaftale
- 28 borgmestre kalder milliardkrav til ny regering ”afgørende” for velfærden


























