Mange udgør en ny gruppe af hjemløse. Nemlig en gruppe af helt unge, som ikke på overfladen ligner hjemløse. De har smart tøj, iPhones og ser velfungerende ud. Men de har ikke noget sted at gå hen. 

Maja Panduro (S)
Socialordfører

Af Maja Panduro
Socialordfører for Socialdemokraterne

Hjem. Et ord, som af de fleste forbindes med noget trygt og rart. Og som for langt de fleste er en selvfølgelighed: at man har et hjem, og at man altid har et sted at gå hen. Men for nogle børn og unge er det langt fra deres virkelighed. De har ikke noget hjem, og de har ikke rigtig noget sted at gå hen.
 
TV2 Lorry kører netop nu et tema om unge hjemløse. Programmerne sætter ansigter på nogle af de skæbner, som ligger bag de hårde tal, og som desværre fortæller, at antallet af unge hjemløse er stigende.
 
De unge fortæller om meget forskellige problemer. Nogle beretter om gæld. Andre om arbejdsløshed, håbløshed og manglende uddannelse. Om rastløshed og om ikke at kunne være hjemme hos forældrene, fordi også forældrene har problemer.

Hjemløsheden har fået nyt ansigt
Mange udgør en ny gruppe af hjemløse. Nemlig en gruppe af helt unge, som ikke på overfladen ligner hjemløse. De har smart tøj, iPhones og ser velfungerende ud. Men de har ikke noget sted at gå hen.

I programmerne møder vi eksempelvis den helt unge Olivia, som burde gå i 9. klasse, men i stedet hænger ud sammen med vennerne på Christianias skaterrampe, og som sjældent får søvn, fordi hun ikke rigtig har et sted at sove. I perioder kan hun sove hjemme hos sin mor, men for det meste flygter hun fra hjemmet, fordi hun har det svært med moderen og er bange for sin far. I stedet forsøger hun at sove hos forskellige venner, i lufthavnen eller på Hovedbanegården, men erkender, at det bliver til meget lidt, og at det betyder, at hun stort set ikke har været i skole i hverken 7. eller 8.klasse.

Eller den 20-årige Pernille, som lider af angst, ADHD og personlighedsforstyrrelsen borderline, og som efter en opvækst præget af vold, misbrug og indlæggelser på børnepsykiatrisk afdeling ender på et herberg på Nørrebro og med at bo hos skiftende venner.

Det handler ikke kun om økonomi
Den nyeste kortlægning af hjemløse fra SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) viser da også, at de unge hjemløse bokser med meget komplekse og ofte svære sociale problemstillinger.

Over halvdelen af de unge hjemløse har en psykisk sygdom, og endnu flere har misbrugsproblemer. Hvis man spørger de unge om årsagen til deres hjemløshed, fylder netop psykisk sygdom og misbrug da også meget – ligesom økonomiske problemer og det forhold, at man ikke længere kunne bo hos familie og venner, eller at man ikke har kunnet finde en egnet bolig et andet sted.
 
Både undersøgelsen fra SFI og TV 2s portrætter af de unge hjemløse understreger kompleksiteten. Det her handler ikke kun om økonomi – det er åbenlyst. Det handler om mange andre ting. Om manglende netværk og ressourcer. Om manglende uddannelse og om ikke at have et sted at høre til. Og ikke mindst om svigt. Svigt fra de voksne i ens liv og svigt fra det samfund, som ikke i tide tog hånd om problemerne.

Tidlig og flerstrenget indsats
Det er bekymrende og beskæmmende, at alle disse børn og unge er endt, hvor de er. Det er ikke godt nok. Og vi har en pligt til at gøre det bedre. Tallene og ikke mindst de unges skæbner bekymrer mig, og de bekymrer regeringen. Derfor har vi også allerede taget flere skridt mod en indsats, der forhåbentlig kan gøre det bedre for de unge i fremtiden.
 
Vi har gennemført Barnets Reform, som sætter fokus på anbringelserne og skal sikre færre sammenbrud i anbringelser, bedre uddannelse til plejefamilier, fokus på udsatte børns netværk og ikke mindst fokuserer på en tidlig indsats. Ligesom vi har gennemført en overgrebspakke, som sikrer en hurtig indsats og en vurdering af underretninger inden for 24 timer.

Derudover stilles der krav om, at man skal tale med barnet tidligt i sagsbehandlingen, så vi sikrer, at børnene bliver hørt. I Pernilles tilfælde, og også for Olivia, kunne det måske have gjort en forskel. Derudover skal vi sikre, at vi hjælper de udsatte børn i daginstitutionerne og i skolen.

Den bedste vej til et godt voksenliv er uddannelse og arbejde. Derfor har vi gennemført et kompetenceløft i folkeskolen, reformer af erhvervsskolerne og en kontanthjælpsreform, som alt sammen sikrer, at flere får en uddannelse. Særligt dem, som har det svært. 

Vi har desuden indført gældsrådgivning og særlige indsatser i udsatte boligområder, så børn, unge og deres forældre ikke sættes ud af deres boliger, men i stedet får en hjælpende hånd. Indsatsen skal være tidlig, og den skal være flerstrenget, for hjemløshed har mange årsager – men hovedsagen er, at alle skal have et sted at gå hen.

I mit næste indlæg her på Altinget | Social vil jeg skrive mere om, hvordan vi kan knække kurven – blandt andet med startboliger, sociale viceværter og ved at turde forpligte os selv, også på måltal for også den sociale indsats.