Selveje Danmark: Profitforbud sikrer ikke kvalitet på bosteder

Af Kåre Skarsholm
Chefkonsulent, Selveje Danmark

Bølgerne går højt i debatten om profit på velfærd og revision af socialtilsynet. Også højere end hvad godt er. 

For nok har vi forskelligt udgangspunkt og forskellige præferencer, men hvis vores egne ståsteder kommer til at skygge for, at socialt arbejde i sin kerne handler om skabe det bedste udbytte for borgeren, så spilder vi hinandens tid. Derfor må kvalitet og borgerens udbytte også være omdrejningspunktet for debatten.

Når vi taler kvalitet, må vi naturligvis også tale økonomi. For Selveje Danmark hænger økonomi og kvalitet sådan sammen, at de penge, vi bruger på velfærd, bør komme borgeren til gavn. 

Selveje Danmark mener naturligt nok, at der ligger en særlig værdi i at arbejde non-profit, men en bestemt organisationsform er ikke i selv en garanti for kvalitet eller for det modsatte. 

Derfor er der brug for et socialtilsyn, der kan sikre en klar sammenhæng mellem økonomi og kvalitet.

Grunden til, at vi nærmest uendeligt påpeger problemet med den manglende kontrol og gennemsigtighed i offentlige tilbuds økonomi er, at økonomi spiller en nøglerolle i visitation af borgeren.

Kåre Skarsholm
Chefkonsulent, Selveje Danmark

Friskolemodellen er ikke løsningen
Flere har foreslået friskolemodellen, som en løsning på at sikre sammenhæng mellem pris og kvalitet. 

Friskolemodellen matcher dog ikke socialområdet i dets kompleksitet anno 2020. For eksempel udelukker modellen organisationer, der driver sociale tilbud flere steder i landet. En sådan organisering betegnes i socialtilsynets terminologi som en koncern/koncernlignende struktur.

Det gælder for eksempel nonprofitorganisationer som Blå Kors, Den Sociale Udviklingsfond og KFUM’s Sociale Arbejde med mange flere, der har arbejdet på socialområdet i årtier, og hvor denne organiseringsform har været med til at sikre høj kvalitet og udvikling.

En ophævelse vil medføre en fragmentering af området ud i små tilbud, der hver især kan have meget vanskeligt ved at skabe et økonomisk råderum til systematisk at arbejde med kvalitet, udvikling og specialisering. Det vil have store negative konsekvensen for borgerne.

Børne- og Socialministeriet bad i 2018 Deloitte om at gennemføre en analyse af udfordringerne ved rammerne for det økonomiske tilsyn med sociale tilbud. 

Det fremgår blandt andet af rapporten at: 

"Samtlige socialtilsyn peger på, at de har en udfordring med at føre økonomisk tilsyn med offentlige tilbud. I modsætning til de private tilbud udarbejdes der ikke et selvstændigt regnskab med tilhørende revision for det enkelte tilbud. I stedet indgår revisionen af tilbuddene i den samlede revision af kommunen, hvor de enkelte tilbud kan være omfattet af stikprøver. Socialtilsynene har dermed begrænset indsigt i, hvordan midlerne faktisk er anvendt, og revisionen tager ikke stilling til økonomien i det enkelte tilbud."

Manglende kontrol og gennemsigtighed
Grunden til, at Selveje Danmark nærmest uendeligt påpeger problemet med den manglende kontrol og gennemsigtighed i offentlige tilbuds økonomi er, at økonomi spiller en nøglerolle i visitation af borgeren. 

En kommune har et budget, den skal overholde for at klare dagen og vejen, derfor betyder det selvfølgelig noget, hvad et tilbud koster, når man skal vurdere, hvor man kan sende en borger hen. 

Netop i den situation er det afgørende, at sagsbehandleren, borgeren, pårørende, kommunalbestyrelsen og så videre kan se sort på hvidt, hvad en plads i et offentligt tilbud reelt koster. 

For ellers træffer de beslutninger på et ufuldstændigt og uigennemsigtigt grundlag og har ikke en chance for at vurdere, om borgeren kunne have fået et bedre tilbud til samme pris. 

Og noget mere trist kan man dårligt forestille sig. Ikke mindst for borgeren.