Socialpædagogerne: Børn hører ikke til i et strafferetsligt parallelsystem

DEBAT: Børn risikerer at blive stemplet i en tidlig alder, hvis de, som regeringen foreslår, placeres i et strafferetsligt parallelsystem, mener formand for Socialpædagogerne Benny Andersen. En socialfaglig indsats forankret i kommunerne er løsningen på at bekæmpe ungdomskriminalitet.

Af Benny Andersen
Formand for Socialpædagogerne

Selvom ungdomskriminaliteten falder, så skal vi selvfølgelig som samfund arbejde for at stoppe fødekæden til bander og andre kriminelle miljøer. Derfor er vi enige med regeringen i, at indsatsen over for børn og unge skal være et spørgsmål om, hvilken indsats der er brug for. Ikke et spørgsmål om skyld.

Og hvis vi ønsker indsatser, der bekæmper ungdomskriminalitet, så skal der være fokus på de sociale indsatser og socialfagligheden. For det er her, der kan gøres en forskel. Ikke i opstillede parallelsystemer. For når det handler om børn, så skal vi altid starte i det socialpolitiske hjørne.

Og det er der mange grunde til. Børn ned til 12 år er børn, og derfor bør de ikke placeres i et strafferetsligt parallelsystem, som risikerer at stemple “kriminel” i panden på dem, før de overhovedet er kommet ud af livets startboks. De skal placeres i et socialtfagligt system, hvor der er fokus på tidlig social indsats og skræddersyede løsninger – og hjælp til de forældre, der af forskellige grunde ikke har magtet opgaven.

Det vigtigste er at skabe løsninger, der virker for børn. Derfor bør både visitationen til og forankring af nævnene ligge i det sociale system, ligesom nævnet selvfølgelig skal have eksperter med den nødvendige socialfaglige viden siddende.

Og det skal være kommunerne, som bliver ansvarlige for den opfølgende indsats. Det er herfra, der skal leveres langt det meste af den indsats, som skal til for at bringe de unge på ret kurs – lige fra skolegang og fritidstilbud til behandling og anbringelse. Det nye system bør opbygges, så det fremmer et godt samarbejde med det kommunale system.

Træk en streg i sandet
Det er vigtigt, at vi som samfund trækker en tydelig streg i sandet, når der bliver begået kriminalitet. Men vi skal efterfølgende give mulighed for at vælge kriminaliteten fra – med metoder, der virker.

Vi taler om børn og unge, som har meget lidt at miste. Børn og unge, der er ”røget ud over kanten”. De har ofte afbrudte skoleforløb bag sig, forældre, som af forskellige årsager ikke magter forældreopgaven alene, og de har ikke fritidsaktiviteter, et job eller et uddannelsesfælleskab, som forventer noget af dem.

Børnene oplever sig ofte som afvist af systemet, og her har vi en vigtig opgave med at sikre at få dem tilbage til de normale fællesskaber. Så vi kan bygge dem op og sikre dem meningsfuldhed, uddannelse og en plads i fællesskabet generelt – og så der igen bliver noget på spil for dem. Derfor skal der skrues op for eksempelvis gadeplansindsatser, som er direkte orienteret mod skolegang, fritidsaktiviteter, uddannelse og fritidsjob. Og vi skal sørge for indsatser, som styrker forældrene og forældreevnen.

Vi ved, hvad der skal til. Vi ved, hvilke metoder der virker, og det er de rette socialfaglige metoder. For det, vi gør i dag, har skabt gode resultater. Antallet af kriminelle falder, også blandt den hårde kerne. Derfor håber vi også, at politikerne vil lytte til fagfolkenes anbefalinger i den endelige aftale.

Forrige artikel Opråb fra fagbosser: Lovgivning efterlader sygdomsramte i et ingenmandsland Opråb fra fagbosser: Lovgivning efterlader sygdomsramte i et ingenmandsland Næste artikel Børneorganisationer til regeringen: Skal børn ikke garanteres retssikkerhed? Børneorganisationer til regeringen: Skal børn ikke garanteres retssikkerhed?
  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger, vælger, pens. lærer

    SSP-samarbejdet

    Helt enig, Benny Andersen. Gid man vil lytte....og forstå.
    Når det er sagt, så skal vi ikke glemme den store indsats, som nærpolitiet gjorde..dengang, det fandtes....fordi de kendte 'kanaljerne' og familierne.
    Som mangeårig lærer på en stor, tresporet forstadsskole tænker jeg tilbage på det nære SSP-samarbejde, der betød, at vi sammen med forældrene mange gange fik viklet de unge ud af noget, de var på vej ind i.
    Det er jo der, hvor den unge og de voksnes befinder sig, det skal ske.
    Håber, der stadigvæk er overskud og ressourcer til det....?