Socialpædagogerne: Børn hører ikke til i et strafferetsligt parallelsystem

Af Benny Andersen
Formand for Socialpædagogerne

Selvom ungdomskriminaliteten falder, så skal vi selvfølgelig som samfund arbejde for at stoppe fødekæden til bander og andre kriminelle miljøer. Derfor er vi enige med regeringen i, at indsatsen over for børn og unge skal være et spørgsmål om, hvilken indsats der er brug for. Ikke et spørgsmål om skyld.

Og hvis vi ønsker indsatser, der bekæmper ungdomskriminalitet, så skal der være fokus på de sociale indsatser og socialfagligheden. For det er her, der kan gøres en forskel. Ikke i opstillede parallelsystemer. For når det handler om børn, så skal vi altid starte i det socialpolitiske hjørne.

Og det er der mange grunde til. Børn ned til 12 år er børn, og derfor bør de ikke placeres i et strafferetsligt parallelsystem, som risikerer at stemple “kriminel” i panden på dem, før de overhovedet er kommet ud af livets startboks. De skal placeres i et socialtfagligt system, hvor der er fokus på tidlig social indsats og skræddersyede løsninger – og hjælp til de forældre, der af forskellige grunde ikke har magtet opgaven.

Det vigtigste er at skabe løsninger, der virker for børn. Derfor bør både visitationen til og forankring af nævnene ligge i det sociale system, ligesom nævnet selvfølgelig skal have eksperter med den nødvendige socialfaglige viden siddende.

Og det skal være kommunerne, som bliver ansvarlige for den opfølgende indsats. Det er herfra, der skal leveres langt det meste af den indsats, som skal til for at bringe de unge på ret kurs – lige fra skolegang og fritidstilbud til behandling og anbringelse. Det nye system bør opbygges, så det fremmer et godt samarbejde med det kommunale system.

Børn bør ikke placeres i et strafferetsligt parallelsystem, som risikerer at stemple “kriminel” i panden på dem, før de overhovedet er kommet ud af livets startboks.

Benny Andersen
Formand, Socialpædagogerne

Træk en streg i sandet
Det er vigtigt, at vi som samfund trækker en tydelig streg i sandet, når der bliver begået kriminalitet. Men vi skal efterfølgende give mulighed for at vælge kriminaliteten fra – med metoder, der virker.

Vi taler om børn og unge, som har meget lidt at miste. Børn og unge, der er ”røget ud over kanten”. De har ofte afbrudte skoleforløb bag sig, forældre, som af forskellige årsager ikke magter forældreopgaven alene, og de har ikke fritidsaktiviteter, et job eller et uddannelsesfælleskab, som forventer noget af dem.

Børnene oplever sig ofte som afvist af systemet, og her har vi en vigtig opgave med at sikre at få dem tilbage til de normale fællesskaber. Så vi kan bygge dem op og sikre dem meningsfuldhed, uddannelse og en plads i fællesskabet generelt – og så der igen bliver noget på spil for dem. Derfor skal der skrues op for eksempelvis gadeplansindsatser, som er direkte orienteret mod skolegang, fritidsaktiviteter, uddannelse og fritidsjob. Og vi skal sørge for indsatser, som styrker forældrene og forældreevnen.

Vi ved, hvad der skal til. Vi ved, hvilke metoder der virker, og det er de rette socialfaglige metoder. For det, vi gør i dag, har skabt gode resultater. Antallet af kriminelle falder, også blandt den hårde kerne. Derfor håber vi også, at politikerne vil lytte til fagfolkenes anbefalinger i den endelige aftale.