Debat

Forsorgsforening: En ungelavalder er uciviliseret og kan få modsat effekt

DEBAT: En ungelavalder kan stride mod FN’s anbefalinger. Desuden risikerer vi, at flere unge påtager sig identiteten som kriminel, skriver John Hatting, formand for Kriminalforsorgsforeningen.

Ingen andre lande overvejer at sænke den kriminelle lavalder, skriver John Hatting.
Ingen andre lande overvejer at sænke den kriminelle lavalder, skriver John Hatting. Foto: Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af John Hatting
Formand for Kriminalforsorgsforeningen

Ser vi på tværs af Europa, er Slovakiet det eneste land, der i nyere tid har sænket den kriminelle lavalder. Ingen andre civiliserede eller halvkorrupte lande for den sags skyld har nedsat den kriminelle lavalder, hvis vi altså ser bort fra Danmark, som gjorde det i 2010.

Og nu er Danmark så på vej med noget, som regeringen kalder en ungelavalder, hvor unge fra 12-årsalderen vil kunne ikendes forskellige sanktioner, herunder endda indstilles til tvangsanbringelse.

I FN's Komite for Barnets Rettigheder har det i mere end ti år været fastslået, hvilket fremgår af rapporten 'Children's Rights in Juvenile Justice' artikel 30, at en kriminel lavalder mellem 14 og 16 år er acceptabel.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til debat@altinget.dk

Men komiteen gjorde det samtidig klart i artikel 32, at medlemslande hele tiden skal arbejde på at hæve den kriminelle lavalder, hvorfor det bør undersøges nærmere, om det aktuelle forslag om en ungelavalder i Danmark strider mod FN's anbefalinger.

Negativ kriminalpræventiv effekt
Ser vi på de danske forhold, så påpegede Ungdomskommissionen efter flere års omfattende arbejde, at en nedsættelse af den kriminelle lavalder i sig selv vil have en negativ kriminalpræventiv effekt.

Jo tidligere man stempler en ung som kriminel, desto større er sandsynligheden for, at han påtager sig denne identitet og fortsætter med kriminaliteten.

John Hatting, Formand for Kriminalforsorgsforeningen

Man risikerer, at barnet tidligere stemples som kriminel, hvilket kan blive en selvopfyldende profeti. Det betyder, at jo tidligere man stempler en ung som kriminel, desto større er sandsynligheden for, at han påtager sig denne identitet og fortsætter med kriminaliteten.

På den baggrund forekommer det ubegribeligt, at man fortsat vil sanktionere og straffe børn ned til 12 år i stedet for at satse på at styrke en tidlig og helhedsorienteret kriminalitetsforebyggende indsats, som er det, der beviseligt virker bedst.

Ren signalpolitik
Er sandheden ikke, at der med den nye ungelavalder mere er tale om signalpolitik end gennemtænkte indsatser?

Jeg gætter på, at regeringen vil signalere, at de har styr på ungdomskriminaliteten, selvom det er et faktum, at kriminaliteten ikke falder ved det fyldte 15. år.

Det vil sige, at lavalderen i sig selv ingen præventiv virkning har. Det har den så heller ikke ved en kommende 12-års grænse.

Jeg tør godt forudse, at hvis regeringsudspillet vedrørende unge kriminelle ’Alle handlinger har konsekvenser’ bliver direkte oversat til lovforslag, venter der læsterlige klø til regeringen.

De vil være fagligt berettigede og måske endda også af international karakter.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

John Hatting

Formand, Kriminalforsorgsforeningen og enhedschef for Udslusningsfængslet i Avedøre, Næstformand, Danske Patienter.
ba i European Social Work (Portsmouth Uni. 1997), socialpædagog, stud.scient.soc., Master of Public Administration (CBS)