DF: Vi tager de unge seriøst, hvis vi indfører en ungdomsdomstol
DEBAT: Vi skal oprette en ungdomsdomstol, der skal lægge vægt på kriminalitet fremfor alder. Det hæver retssikkerheden, at sagsbehandlerne ikke både skal agere dommer og sagsbehandler, skriver Peter Kofod Poulsen (DF).
Frederik Lange
RedaktionsassistentAf Peter Kofod Poulsen (DF)
Retsordfører
Når man er mistænkt for at have begået noget kriminelt, kan dette under normale omstændigheder resultere i en sigtelse, og efterfølgende vil der køre en retssag.
Kan det bevises, at man har gjort det, politiet mener, man har gjort, vil man blive dømt. I så fald hvis man er så heldig at være 15 år og opefter.
For er man under denne alder, vil mistanken blive afgjort uden den normale retssikkerhed, der ellers kendetegner et retssamfund.
Skriv til os på [email protected].
Børn, der er mistænkt for kriminalitet, kan altså uden egentlige beviser i de alvorligste tilfælde blive anbragt på en døgninstitution i modsatte ende af landet på ubestemt tid.
I forlængelse af en nedsættelse af den kriminelle lavalder ønsker vi, at der oprettes særlige ungdomsdomstole.
En nedsættelse af lavalderen og oprettelse af reelle ungdomsdomstole er både et spørgsmål om at tage de unge seriøst og give dem den samme gode behandling og sikkerhed som alle andre borgere.
Peter Kofod Poulsen (DF)
Retsordfører
Ungdomsdomstolene skal selvfølgelig tage højde for den unges livssituation, herunder alder, men have samme autoritet, retssikkerhed og juridisk bindende afgørelser, som man normalt kender ved domstolene.
To veje for den unge
Vi ønsker et system, der i princippet består af to muligheder for den unge: Den ene er den, hvor den unge erkender, samarbejder og selv indser, at vedkommende skal have hjælp til at komme fornuftigt videre i livet.
Her vil der både være mulighed for medinddragelse, når der skal kigges på sanktioner samt udsigt til en betinget ungdomsattest, som en kommende arbejdsgiver ikke som udgangspunkt vil kende indholdet af, medmindre der er tale om den alvorligste personfarlige kriminalitet.
Men politiet vil selvfølgelig kende til den, i så fald det ved en senere lejlighed vil være relevant.
Den anden vej er den, hvor den unge under ingen omstændigheder erkender skyldsspørgsmålet, ikke ønsker samarbejdet og ikke erkender, at den kriminelle vej, den unge er på vej ind på, er den helt forkerte vej at gå.
Her vil den unges egen medindflydelse være ikke-eksisterende, og ungdomsattesten vil være synlig for en kommende arbejdsgiver.
Med de to veje at gå, vil der være klare fordele ved at vælge den første. Der skal altså helt klart ligge en incitamentstruktur, der animerer til at vælge samfundets vej fremfor kriminaliteten.
Højere retssikkerhed
Sanktionerne vil ikke være skrappere end dem, man kender overfor unge i dag, som allerede er mangesidede, og i yderste konsekvens kan være en anbringelse på sikrede døgninstitutioner, hvorfra den unge ikke kan flygte.
Den store forskel er retssikkerheden. Her vil den unge ligestilles med resten af befolkningen, hvor det samtidig sikres, at sanktionerne bliver overholdt.
Dommene vil være mere ensartede, uanset hvor i landet sagen bliver afgjort. Samtidig får vi gjort op med den dobbeltrolle, som sagsbehandleren har, hvor denne fagperson både skal agere dommer og sagsbehandler. Det, tror vi, er uhensigtsmæssigt.
En nedsættelse af lavalderen og oprettelse af reelle ungdomsdomstole er både et spørgsmål om at tage de unge seriøst og give dem den samme gode behandling og sikkerhed, som alle andre borgere i et retssamfund nyder godt af, men i lige så høj grad for at sikre, at det er domstolene, der afgør skyld og efterfølgende sanktioner. Ganske simpelt ved at kigge på kriminaliteten fremfor alderen.
Når Dansk Folkeparti før og under et valg ønsker at nedsætte den kriminelle lavalder og oprette særlige ungdomsdomstole specialiseret i unge mennesker, er det ikke noget, vi bare glemmer efter valget. Dansk Folkeparti ved man som bekendt, hvor man har. Selvfølgelig.