15. november 2019 kl. 08.00Ministersvar
Karina Lorentzen Dehnhardt svarer Nick Hækkerup
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) spørger justitsministeren, Nick Hækkerup, hvordan de foreslåede lovændringer adskiller sig i forhold til, hvad der i dag kan indhentes eller skaffes adgang til i henhold til retssikkerhedslovens regler om retskendelse
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 9, Spørgsmål 1
Vil ministeren redegøre for, hvordan de foreslåede lovændringer adskiller sig i forhold til, hvad der i dag kan indhentes eller skaffes adgang til i henhold til retssikkerhedslovens regler om retskendelse?
Svar fra fredag den 15. november 2019
1.
Lov nr. 422 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (retssikkerhedsloven), med senere ændringer, indeholder en samlet regulering af en række spørgsmål om forvaltningsmyndigheders fremgangsmåde i tilfælde, hvor myndighederne foretager kontrol- og tilsynsbesøg, herunder f.eks. krav om forudgående varsling. Lovens overordnede formål er således at sikre borgernes og virksomhedernes retssikkerhed ved kontrolbesøg.
Retssikkerhedsloven regulerer ikke, hvornår der er hjemmel til at foretage tvangsindgreb. Uden for strafferetsplejen skal retsgrundlaget for gennemførelse af tvangsindgreb findes i den relevante særlovgivning.
2.
Som det fremgår af pkt. 2.1.3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger, foreslås det med lovforslaget, at politiet – i modsætning til i dag – som led i gennemførelsen af tilsyn med dømtes overholdelse af forbud efter straffelovens § 236, uden retskendelse skal kunne skaffe sig adgang til den dømtes bolig og andre lokaliteter, som den dømte råder over, og foretage undersøgelse heraf. Politiet skal endvidere uden retskendelse kunne foretage undersøgelse af breve og andre papirer og andre genstande, som den dømte råder over, og om nødvendigt medtage disse med henblik på undersøgelse af deres indhold, jf. den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 236, stk. 8.
Det bemærkes, at tilsynet vil være omfattet af retssikkerhedslovens bestemmelser om gennemførelse af tvangsindgreb, som foretages af den offentlige forvaltning uden for strafferetsplejen, jf. retssikkerhedslovens § 1. Det følger heraf, at retssikkerhedslovens bestemmelser skal iagttages i forbindelse med gennemførelsen af tilsynet.
Det følger i den forbindelse af retssikkerhedslovens § 9, stk. 1, at hvis den dømte med rimelig grund mistænkes for at have begået en strafbar lovovertrædelse, kan tvangsindgreb over for den dømte med henblik på at tilveje2 bringe oplysninger om det eller de forhold, som mistanken omfatter, alene gennemføres efter reglerne i retsplejeloven om strafferetsplejen.
Det betyder, at politiet, hvis den dømte i forbindelse med tilsynet med rimelig grund mistænkes for at have begået et strafbart forhold, vil skulle indhente en retskendelse for at foretage eksempelvis en ransagning af den dømtes bolig, computer, telefon eller andet IT-udstyr, medmindre at øjemedet dermed ville forspildes, jf. retsplejelovens § 796, stk. 3.
Lov nr. 422 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (retssikkerhedsloven), med senere ændringer, indeholder en samlet regulering af en række spørgsmål om forvaltningsmyndigheders fremgangsmåde i tilfælde, hvor myndighederne foretager kontrol- og tilsynsbesøg, herunder f.eks. krav om forudgående varsling. Lovens overordnede formål er således at sikre borgernes og virksomhedernes retssikkerhed ved kontrolbesøg.
Retssikkerhedsloven regulerer ikke, hvornår der er hjemmel til at foretage tvangsindgreb. Uden for strafferetsplejen skal retsgrundlaget for gennemførelse af tvangsindgreb findes i den relevante særlovgivning.
2.
Som det fremgår af pkt. 2.1.3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger, foreslås det med lovforslaget, at politiet – i modsætning til i dag – som led i gennemførelsen af tilsyn med dømtes overholdelse af forbud efter straffelovens § 236, uden retskendelse skal kunne skaffe sig adgang til den dømtes bolig og andre lokaliteter, som den dømte råder over, og foretage undersøgelse heraf. Politiet skal endvidere uden retskendelse kunne foretage undersøgelse af breve og andre papirer og andre genstande, som den dømte råder over, og om nødvendigt medtage disse med henblik på undersøgelse af deres indhold, jf. den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 236, stk. 8.
Det bemærkes, at tilsynet vil være omfattet af retssikkerhedslovens bestemmelser om gennemførelse af tvangsindgreb, som foretages af den offentlige forvaltning uden for strafferetsplejen, jf. retssikkerhedslovens § 1. Det følger heraf, at retssikkerhedslovens bestemmelser skal iagttages i forbindelse med gennemførelsen af tilsynet.
Det følger i den forbindelse af retssikkerhedslovens § 9, stk. 1, at hvis den dømte med rimelig grund mistænkes for at have begået en strafbar lovovertrædelse, kan tvangsindgreb over for den dømte med henblik på at tilveje2 bringe oplysninger om det eller de forhold, som mistanken omfatter, alene gennemføres efter reglerne i retsplejeloven om strafferetsplejen.
Det betyder, at politiet, hvis den dømte i forbindelse med tilsynet med rimelig grund mistænkes for at have begået et strafbart forhold, vil skulle indhente en retskendelse for at foretage eksempelvis en ransagning af den dømtes bolig, computer, telefon eller andet IT-udstyr, medmindre at øjemedet dermed ville forspildes, jf. retsplejelovens § 796, stk. 3.
