Aktører: Udnyt forskellige faggrupper og aflast sygeplejerskerne

DEBAT: I debatten om ekstra sygeplejersker til sundhedsvæsenet bør man være opmærksom på, at øvrige sundhedsprofessionelle også har kompetencer i topklasse, skriver Karen Frederiksen, Lone Viggers og Morten Albæk Skrydstrup.

Af Karen Frederiksen, Lone Viggers og Morten Albæk Skrydstrup
Uddannelsesdekan for sundhedsuddannelserne på VIA University College, ernæringschef ved Hospitalsenheden Vest og ledende terapeut i afdelingsledelsen ved Fysio- og Ergoterapi på Aarhus Universitetshospital

Den nye socialdemokratiske regering har netop lanceret sit udspil til finansiering af 1.000 ekstra sygeplejersker til det danske sundhedsvæsen i løbet af 2020 og 2021.

Det er på alle måder sympatisk, at der er politisk vilje til at ansætte flere sygeplejersker, for sygeplejersker er "en mangelvare".

Men vi mener, det er for ensidigt alene at have fokus på at få rekrutteret flere sygeplejersker. Faktum er også, at det varer 3,5 år at uddanne en sygeplejerske, og at der på landsplan i dag kun er, hvad der svarer til 300 fuldtidsledige sygeplejersker.

For at løse udfordringerne i sundhedsvæsenet og højne fagligheden anbefaler vi at bemande opgaverne med patienterne med flere grupper af sundhedsprofessionelle.

Udnyt kvalifikationer og ressourcer bedre
Læger og sygeplejersker har hver især kernekompetencerne til en række opgaver, som kun dé kan og bør løse. Men det er udtryk for gammeldags tænkning og dårlig udnyttelse af kvalifikationer og ressourcer alene at se læger og sygeplejersker som de afgørende faggrupper i sundhedsvæsenet.

Det handler om at bemande opgaverne optimalt – både i kommunerne og på hospitalerne.

Vi mener således, at kliniske diætister, fysioterapeuter, ergoterapeuter, psykomotoriske terapeuter, bioanalytikere og andre sundhedsprofessionelle i væsentligt højere grad end i dag bør tænkes ind til at løfte de komplekse og mangfoldige opgaver i sundhedsvæsenet – både i kommunerne og på hospitalerne.

En flytning af nogle opgaver fra sygeplejersker til andre sundhedsprofessionelle vil ligefrem være til gavn for patienterne, da hver faggruppe jo har forskellige spidskompetencer*.

Godt for både økonomi og patienter
Eksempelvis mener vi, det er en dårlig udnyttelse af ressourcerne, at sygeplejersker løser stadig flere opgaver i relation til patienters ernæring og dermed bruger en stor del af deres pressede arbejdstid på blandt andet ernæringsvurdering, ernæringsplan, kostregistrering og rådgivning af patienter om den rette ernæring. 

Dét er opgaver, som kliniske diætister og cand.scient.er i klinisk ernæring er uddannet målrettet til at varetage.

At lade faggrupper med ekspertviden om korrekt ernæring til forskellige patientgrupper varetage ernæringsopgaverne vil også være toprelevant set i både et økonomisk og patientmæssigt perspektiv. 

Vi ved jo nemlig fra forskning, at den helt rette ernæring har kæmpe betydning for, hvor hurtigt patienter kommer på benene igen og tilbage i job efter operation. Og vi ved, at korrekt ernæring har en enorm indflydelse på, om sygdomme udvikler sig eller ej.

Ovenstående facts er mildt sagt væsentlige i en tid, hvor rigtig mange patienter er underernærede ved indlæggelsen, og hvor vi ser en dramatisk vækst i antallet af borgere med overvægt, diabetes, KOL samt en række øvrige alvorlige sygdomme, som ernæringen har afgørende indflydelse på.

Udnyt de mange eksperter
Tilsvarende bør ergoterapeuter fylde mere i sundhedsvæsenet. 

Denne faggruppe gør nemlig beviseligt en kæmpe forskel i behandlingen af blandt andet psykiatriske patienter, handicappede, mennesker med demens og ældre og har ligeledes kompetencerne til at sikre en rettidig og kvalificeret udskrivelse.

Velkvalificerede er også psykomotoriske terapeuter, der under deres uddannelse bliver klædt på til helhedsorienteret omsorg for både krop og sind og er dygtige til at arbejde med forebyggelse og behandling af blandt andet angst og stress.

Toprelevant vil det ligeledes være at ansætte flere bioanalytikere på både hospitaler og i lægepraksisser, hvor de med deres ekspertviden vil kunne gøre yderligere gavn for patienterne og samtidig aflaste læger og sygeplejersker på en række fagområder.

Tænk ud af boksen
Endelig vil det for at realisere ambitionerne om et endnu bedre sundhedsvæsen fremadrettet være på sin plads at give fysioterapeuter en mere markant rolle – blandt andet til aflastning af lægerne, som jo ligesom sygeplejerskerne er "en mangelvare".

Sagen er, at fysioterapeuter under deres uddannelse bliver klædt på med kompetencer til at kunne stille diagnoser i forhold til fysiske sygdomme. Det kan være patienter med smerter i blandt andet skulder, ryg, hofte, knæ og fødder. 

Men fysioterapeuternes kompetencer og lovmæssige autorisation til at stille diagnoser og til udskrivelse af patienter udnytter vi ikke tilstrækkeligt i Danmark i dag.

Når man i eksempelvis England har succes med at bruge fysioterapeuter til at stille fysiske diagnoser – og i øvrigt også til at ordinere medicin og henvise patienter til behandling – kan løsningen vel også være gangbar herhjemme.

Derfor, kære statsminister Mette Frederiksen og sundhedsminister Magnus Heunicke, vil vi i høj grad anbefale regeringen at tænke mere ud af boksen. I fremtidens sundhedsvæsen bør vi i højere grad profitere af de forskellige kompetencer på højt niveau, som faggrupperne på sundhedsområdet hver især besidder.

-----

* Rettelse – 10. oktober 2019, klokken 15:30: Det fremgik tidligere, at tal fra OECD viser, "at antallet af sygeplejersker herhjemme per 1.000 indbyggere er steget fra 12 til 16,7 i perioden fra 2000 til 2015". Dansk Sygeplejeråd har oplyst, at i OECD's datasæt indgår der udover sygeplejersker, der yder direkte pleje til patienter, også ledere, undervisere og forskere i sundhedsektoren, og derfor er OECD's 2016-tal for 9,9 sygeplejersker per 1.000 indbyggere i Danmark mere retvisende. VIA University College er enige med sygeplejerådet. Derudover fremgik det, at "Danmark i dag er det land i verden, der har tredjeflest sygeplejersker ansat i forhold til antal indbyggere," men OECD's 2016-tal viser, at Danmark er nummer 16 på listen. Altinget beklager fejlen.

Forrige artikel PLO: Placer hovedparten af de nye uddannelsesforløb tæt på store byer PLO: Placer hovedparten af de nye uddannelsesforløb tæt på store byer Næste artikel Fonde til politikerne: Brug vores viden, når I skal forhandle forskningsmidler Fonde til politikerne: Brug vores viden, når I skal forhandle forskningsmidler
  • Anmeld

    Bodil Otto · Formand HK Kommunal

    Godt at bruge ressourcer rigtigt

    Mange gode pointer i artiklen, jeg kan så tilføje at der også er rigtig mange sygeplejersker, der udfører meget administrativt arbejde, det kan de administrativt uddannede hjælpe med

  • Anmeld

    Margrethe Kusk Pedersen · Sundheds-og omsorgschef

    Og i det primære, nære sundhedsvæsen

    Tak for en god artikel, der vækker til eftertænksomhed. I byder ind med eksempler, der alle handler om sygehusvæsen og almen praksis. Hvordan ser I udnyttelsen af flere forskellige kompetencer i det store nære- og også svære- sundhedsvæsen i kommunerne, hvor manglen på sygeplejersker også er enorm