Akutlæge: Patienter oplever betydeligt løft, men venter jævnligt på gangene

DEBAT: Sundhedssystemet har på ti år oplevet et løft. Men en række forhold på akutafdelingerne har ikke ændret sig, og derfor er der behov for flere ændringer, mener Christian Skjærbæk, der er overlæge og formand for Dansk Selskab for Akutmedicin.

Af Christian Skjærbæk
Formand, Dansk Selskab for Akutmedicin, og ledende overlæge, akutafdelingen på Regionshospitalet Randers

På trods af mange fagfolks forudsigelser om et snarligt sammenbrud af det danske sundhedsvæsen er der dog ingen tvivl om, at hvis man ser tilbage på det tilsvarende væsen for eksempelvis ti år siden, har patienterne på mange områder oplevet et betydeligt løft i kvaliteten af det tilbud, der møder dem.

På det akutte område kan peges på opbygningen af hele det præhospitale område med præhospitale lægeordninger og en landsdækkende akutlægehelikopterordning med nu så mange helikoptere som fire, at selv de tilknyttede fagfolk siger, at nu har vi nok.

Det hører til sjældenhederne i det danske sundhedsvæsen, at vi når mætningspunktet.

Modtagelsen af akutte patienter er samlet på færre sygehuse end før. Her tror vi også på, at øvelse gør mester, og omfattende nybyggeri har blandt andet haft til formål at skabe tidssvarende rammer til denne opgave.

Anderledes modtagelse af patienter
Måden, som vi tager imod patienterne på akuthospitalerne, er også en helt anden, end det var for ti år siden.

Nyetablerede akutmodtagelser er blevet omdrejningspunktet, endda med eget personale, der i dag er bedre uddannet til opgaven end nogensinde før.

Der er etableret et helt nyt lægefagligt speciale i akutmedicin, og en tilsvarende sygeplejefaglig specialuddannelse er på vej.

Men nissen flytter med, og på nogle områder har vores opfattelse af de akutte patienter ikke rigtig ændret sig.

Yngste læger står for patientmodtagelse
På trods af speciallægen i front og Sundhedsstyrelsens krav om døgntilstedeværelse af en række speciallæger på matrikel med fælles akutmodtagelse er arbejdet med modtagelse af akutte patienter stadig helt overvejende oppebåret af de alleryngste læger.

Der er ingen andre opgaver i det danske sundhedsvæsen, der i det omfang løftes af de yngste læger, og uanset hvor påskyndet indsatsen er fra vores yngste kollegaer, er det vel også et udsagn om, hvilken betydning netop opgaven med akutte patienter tillægges. Politisk, administrativt og i de faglige miljøer.

På de fleste akutafdelinger er der fortsat et forhold mellem yngre, uddannelsessøgende læger og speciallæger, der langt overstiger, hvad man ser i andre specialer.

Det medfører i sig selv risiko for patientsikkerheden, udfordringer for uddannelsen af de yngste kollegaer og kræver meget brede skuldre for de speciallæger, der skal bære ansvaret for de mange unge lægers arbejde.

Sker jævnligt med patienter på gangene
Et andet forhold, der heller ikke rigtig har ændret sig, er den generelle accept af, at de akutte patienter kan og må tåle at vente.

Måske ikke altid, og måske ikke så meget, som de skulle en gang. Men ventes, det skal der.

Crowding, patienter på gangene og lange ventetider på at blive set af læge er jævnligt forekommende fænomener i danske akutafdelinger, nogle steder også dagligt forekommende, og det risikerer nemt at blive den usynlige norm.

Det på trods af at vi ved, at crowding er farligt for patienterne og øger både indlæggelsestid og dødeligheden.

Løsningen på det er imidlertid ikke flere senge i akutafdelingerne til opbevaring af patienterne, men personale nok til at tage sig af dem, så de kan blive set på, få løst deres akutte problemer og komme hjem eller videre til en specialafdeling.

Hurtig udredning har fået høj prioritet
På mange andre steder i sundhedsvæsenet har vi gennem politisk fastlagte patientrettigheder fået opprioriteret hurtig udredning og behandling.

Men hvilke patientrettigheder har akutte patienter? Og har fraværet af en patientforening for akutte patienter en betydning for prioriteringen?

I Storbritannien introducerede man i 2004 et politisk fastlagt mål på fire timer for alle akutte patienters vej gennem akutmodtagelserne.

Den slags mål vækker ofte modstand hos fagfolk, der kan have gode grunde til at foretrække en prioritering baseret på faglighed frem for politiske løfter.

Den britiske standard har da også været omstridt, men har vist sig effektiv til at reducere ventetid og crowding, og det britiske Royal Society for Emergency Medicine står i dag som en stærk fortaler for opretholdelsen af målet.

Mange patienter har ikke et akut behov
Et tredje forhold, der heller ikke har ændret sig, er, at indlæggelse i en akutafdeling stadig er den mulighed, der alt for ofte må vælges, når alle andre døre lukker sig for patienten.

På trods af mange gode tiltag med subakutte tilbud som alternativ til akut indlæggelse er der stadig alt for mange patienter uden rigtigt akut behov, der ender med et tilbud om yngste mand og ventetid, frem for et planlagt forløb næste dag ved en specialist.

At undgå unødige akutte indlæggelser er ikke kun en opgave for kommuner og de praktiserende læger, men i høj grad også for sygehusene selv.

Det, der er behov for, er:

Planlægning i respekt for patientens tid, så det, der kan planlægges, skal planlægges. Det vil samtidig frigøre kapacitet for akutafdelingerne til de patienter, der har et reelt akut behov.

Flere speciallæger i akutafdelingerne, som er aktivt involverede og er den bærende arbejdskraft i arbejdet i modtagelsen af akutte patienter.  

Det nødvendige lægelige og sygeplejefaglige personale til at løse opgaven for patienten uden unødig venten.

Ikke senge alene til opbevaring.

Standarder for effektivt patientflow og en udrednings- og behandlingsret, der kommer akutte patienter til gavn.

Forrige artikel SF: Vores sundhedssystem skal kunne aflaste sygehusenes akutfunktioner SF: Vores sundhedssystem skal kunne aflaste sygehusenes akutfunktioner Næste artikel Replik til akutforskere: Vi skal koordinere indsatsen i døgnets dyreste timer Replik til akutforskere: Vi skal koordinere indsatsen i døgnets dyreste timer
Driver det offentlige klapjagt på syge og ledige?

Driver det offentlige klapjagt på syge og ledige?

PODCAST: Driver det offentlige ledige ud i stress og selvmord med hård og lang sagsbehandling? Hvordan er førtidspensionsreformen både bedre og dårligere end sit rygte? Det diskuterer vi i denne udgave af Politisk Stuegang med speciallæge og centerleder Sven Viskum. Vi taler også sundhedsreform, ny lægeformand og meningitis-dødsfald.