Akutlæge: Patienter oplever betydeligt løft, men venter jævnligt på gangene

Sker jævnligt med patienter på gangene
Et andet forhold, der heller ikke rigtig har ændret sig, er den generelle accept af, at de akutte patienter kan og må tåle at vente.

Måske ikke altid, og måske ikke så meget, som de skulle en gang. Men ventes, det skal der.

Crowding, patienter på gangene og lange ventetider på at blive set af læge er jævnligt forekommende fænomener i danske akutafdelinger, nogle steder også dagligt forekommende, og det risikerer nemt at blive den usynlige norm.

Det på trods af at vi ved, at crowding er farligt for patienterne og øger både indlæggelsestid og dødeligheden.

Løsningen på det er imidlertid ikke flere senge i akutafdelingerne til opbevaring af patienterne, men personale nok til at tage sig af dem, så de kan blive set på, få løst deres akutte problemer og komme hjem eller videre til en specialafdeling.

Hurtig udredning har fået høj prioritet
På mange andre steder i sundhedsvæsenet har vi gennem politisk fastlagte patientrettigheder fået opprioriteret hurtig udredning og behandling.

Men hvilke patientrettigheder har akutte patienter? Og har fraværet af en patientforening for akutte patienter en betydning for prioriteringen?

I Storbritannien introducerede man i 2004 et politisk fastlagt mål på fire timer for alle akutte patienters vej gennem akutmodtagelserne.

Den slags mål vækker ofte modstand hos fagfolk, der kan have gode grunde til at foretrække en prioritering baseret på faglighed frem for politiske løfter.

Den britiske standard har da også været omstridt, men har vist sig effektiv til at reducere ventetid og crowding, og det britiske Royal Society for Emergency Medicine står i dag som en stærk fortaler for opretholdelsen af målet.

Mange patienter har ikke et akut behov
Et tredje forhold, der heller ikke har ændret sig, er, at indlæggelse i en akutafdeling stadig er den mulighed, der alt for ofte må vælges, når alle andre døre lukker sig for patienten.

På trods af mange gode tiltag med subakutte tilbud som alternativ til akut indlæggelse er der stadig alt for mange patienter uden rigtigt akut behov, der ender med et tilbud om yngste mand og ventetid, frem for et planlagt forløb næste dag ved en specialist.

At undgå unødige akutte indlæggelser er ikke kun en opgave for kommuner og de praktiserende læger, men i høj grad også for sygehusene selv.

Det, der er behov for, er:

Planlægning i respekt for patientens tid, så det, der kan planlægges, skal planlægges. Det vil samtidig frigøre kapacitet for akutafdelingerne til de patienter, der har et reelt akut behov.

Flere speciallæger i akutafdelingerne, som er aktivt involverede og er den bærende arbejdskraft i arbejdet i modtagelsen af akutte patienter.  

Det nødvendige lægelige og sygeplejefaglige personale til at løse opgaven for patienten uden unødig venten.

Ikke senge alene til opbevaring.

Standarder for effektivt patientflow og en udrednings- og behandlingsret, der kommer akutte patienter til gavn.