Hjerteforeningen: Vi mangler at gøre genoplivning til en folkesag

DEBAT: Ved hjertestop er det i dag omkring 68 procent, der træder til med hjælp, inden ambulancen ankommer. Alligevel skal flere danskere uddannes til at kunne foretage genoplivning ved hjertestop uden for hospitalet, mener Hjerteforeningen.

Af Christian Hassager
Formand, Hjerteforeningen

Hvert år rammes cirka 4.000 danskere af hjertestop uden for hospital. Det svarer til omkring 11 hver dag.

Hjertestop uden for hospital er forbundet med høj dødelighed, og derfor er hurtig indsats med hjerte-lunge-redning og hjertestarter samt hurtig transport til et hospital med specialkompetencer og beredskab til at modtage og behandle patienter efter hjertestop påkrævet.

Kun 1 af 30 overlever et hjertestop, hvis der ikke ydes genoplivning, før ambulancen når frem.

I dag overlever over 13 procent hjertestop uden for hospital i Danmark, mens det i 2001 var under 4 procent.

Hvis der ydes genoplivning, stiger chancen for at overleve fire gange, og bruges der også en hjertestarter inden for de første par minutter, er chancen for overlevelse 50 til 70 procent.

Tvivl kan koste liv
Debatten om genoplivning handler i høj grad om patientens ret til selvbestemmelse om, hvorvidt man ønsker at blive forsøgt genoplivet ved hjertestop eller ej.

Der kan overordnet skelnes mellem to situationer for genoplivning.

Situationer, hvor patienten grundlæggende er rask, men har et forbigående hjerteproblem og falder om på gaden, samt situationer, hvor patienten er meget gammel eller meget syg og er indlagt på hospitalet eller bor på plejecenter op til hjertestoppet.

Sker hjertestoppet uden for plejecenter eller sygehus, er der oftest hverken tid eller mulighed for, at forbipasserende kan tage stilling til den enkeltes ønsker.

Hjerteforeningen går ind for genoplivning, da tvivl kan koste liv, men genoplivning på sygehus eller plejecenter skal selvfølgelig så vidt muligt ske på patientens præmisser, så patientens ønske om ikke at ville genoplives respekteres af de sundhedsprofessionelle.

Hjertestartere skal placeres strategisk
Langt de fleste hjertestop sker i hjemmet, men desværre er overlevelsen lavest i boligområder.

Der er behov for flere døgntilgængelige hjertestartere der, hvor folk bor, og behov for, at befolkningen kan træde til og yde genoplivning.

Den helt afgørende indsats ved hjertestop er hjertemassage og kunstigt åndedræt (30 tryk og 2 pust) kombineret med brug af en hjertestarter.

I Hjerteforeningen mener vi, at der skal sættes hjertestartere strategisk op over hele landet, at de er tilgængelige hele døgnet, og at de skal registreres på hjertestarter.dk, da hjertestartere forbedrer muligheden for genoplivning, hvis et menneske falder om med hjertestop.

Flere skal kunne give livreddende førstehjælp
Derudover skal flere danskere uddannes til at kunne foretage genoplivning ved hjertestop uden for hospitalet, så hurtig indsats og livreddende hjælp sikres.

Chancen for at overleve hænger sammen med, om den enkelte gør noget. Det vil sige at ringe 1-1-2 og starte hjerte-lunge-redning.

Stadig flere er med til at redde liv, og faktisk er det nu cirka 68 procent, der træder til med hjælp, inden ambulancen ankommer.

Træder endnu flere til, vil flere overleve. Derfor skal vi gøre genoplivning til en folkesag.

Forrige artikel Dansk Erhverv til regeringen: Hæv ambitionerne for life science-branchen Dansk Erhverv til regeringen: Hæv ambitionerne for life science-branchen Næste artikel LVS og Danske Patienter: Nyt råd skal ikke kopiere Medicinrådets tankegang LVS og Danske Patienter: Nyt råd skal ikke kopiere Medicinrådets tankegang