SF: Centralisering giver ikke et bedre beredskab

DEBAT: Regeringen bilder sig ind, at nye streger på landkortet giver bedre beredskab. Men i områder, hvor der er langt til det nærmeste akuthospital, er der brug for lokale løsninger, mener SF's sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen.

Af Kirsten Normann Andersen (SF)
Sundhedsordfører

Et velfungerende beredskab skal tage udgangspunkt i lokale forhold. Der er forskel på Vestjylland og København.

Derfor giver det heller ikke mening, når regeringen bilder sig ind, at centralisering af beredskabet og nye streger på landkortet giver bedre beredskab.

Et godt beredskab tager udgangspunkt i lokalt geografisk kendskab, forbedring af samarbejdet mellem beredskab og akutafdelinger og veluddannede medarbejdere.   

Vi har ikke alle sammen Rigshospitalet liggende i baghaven, og i områder, hvor der er langt til det nærmeste akuthospital, er der brug for andre løsninger.

Sygdom kræver forskellige indsatser
Alle borgere har krav på en hurtig, effektiv og kvalificeret indsats, hvis vi akut får brug for sundhedsvæsenet.

Nogle sygdomme kræver dog hurtigere indsats end andre. Minutter har eksempelvis betydning for patienten med hjertestop, hvor livreddende behandling skal iværksættes af den første og den bedste.

For patienten, som har fået en blodprop i hjernen, er det afgørende med en hurtig diagnose og hurtig behandling.

Og skulle vi blive involveret i en ulykke, så har førstehjælp på stedet afgørende betydning.

Erfarent beredskabspersonale, som hurtigt kan komme os til undsætning, selvstændigt kan fortsætte livreddende behandling og sikre, at vi ankommer til det helt rigtige sygehus, gør en forskel.   

Overblik mangler over hjertestartere
Der er plads til forbedringer. Men løsningen er ikke centralisering.

Løsningen er at forbedre mulighederne for at bruge faglige kompetencer så fleksibelt som muligt.

Når flere regioner eksempelvis hjemtager beredskabsindsatsen, giver det nye muligheder for at tænke den præhospitale indsats sammen med indsatsen på akutsygehusene.

Med en fælles arbejdsgiver får vi mulighed for at lade beredskabspersonalet følge med patienten ind på akutafdelingen, i stedet for at patienten blot afleveres i døren.

Rundt om i landet er der opsat hjertestartere, men vi mangler overblik over, hvorvidt der er en hjertestarter i nærheden af et hjertestop, og hvorvidt den er funktionsdygtig.

Hvis hjertestartere kan forbedre overlevelse efter et hjertestop, så kunne det give mening at lade hjertestartere indgå i det regionale beredskab.

En række spørgsmål til sundhedsministeren har dog ikke gjort os klogere på effekten af hjertestartere.

Førstehjælpskurser er forbeholdt de få
Det er normalt en pårørende eller en tilfældig borger, som er den første på stedet, når der er brug for en livreddende indsats.

Et førstehjælpskursus kan gøre forskellen på, om en redningsindsats lykkes.

Derfor giver det heller ikke mening, at førstehjælpskurser er forbeholdt de få, der selv har råd til at betale.

Ny teknologi og nye behandlingsmuligheder flytter hele tiden grænserne for, hvordan vi bedst tilrettelægger den akutte sundhedsindsats.

Så meget desto mere skal vi sikre, at kompetencer i sundhedsvæsenet kan udnyttes fleksibelt. Det skal ikke forhindres af stive kontrakter mellem eksempelvis beredskab og sygehus – eller mellem afdelinger indbyrdes.

Manpower gør en forskel
Det giver til gengæld mening, at diverse arbejdsredskaber udvikles på tværs af regioner.

Det gælder it-systemer, hvor akutberedskabet i Nordjylland skal have adgang til vigtige sundhedsdata for en sjællandsk patient på ferie, og det gælder let og lige adgang til alarmcentraler, uanset om vi befinder os i den ene eller den anden ende af landet.

På samme måde giver det mening, at naboregioner kan deles om for eksempel helikoptere og lægebemandede ambulancer.

Med regeringens prioritering af den præhospitale indsats kan man få det indtryk, at jo dyrere udstyr, jo bedre. Både helikoptere og lægeambulancer er dyrt udstyr.

Man kan derfor med fordel overveje, om vi får mere reel redning, hvis vi opprioriterer den paramedicinske uddannelse af beredskabspersonale og sætter flere ambulancer på gaden.

For det er og bliver et faktum, at manpower gør en forskel på, hvordan vi lykkes i den præhospitale indsats.

Forrige artikel Handicapformand: Vores medlemmer kan blive sundhedsreformens tabere Handicapformand: Vores medlemmer kan blive sundhedsreformens tabere Næste artikel Sind efterlyser offentlig støtte: Frivillighed er billig, men ikke gratis Sind efterlyser offentlig støtte: Frivillighed er billig, men ikke gratis