Debat

Alkohol & Samfund: Styrket alkoholbehandling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Der er i dag et betragteligt opsporingsgab og en stor andel borgere med alvolige alkoholproblemer, som ikke får den hjælp, de har brug for. Derfor er alkoholproblemer er et oplagt indsatsområde i en ny kvalitetsplan, skriver direktør Ida Fabricius Bruun. 

Der er synergi at hente med andre af de områder, som regeringen foreslår at placere i de nye sundhedsfællesskaber, ved at fokusere på alkoholen, skriver Ida Fabricius Bruun.
Der er synergi at hente med andre af de områder, som regeringen foreslår at placere i de nye sundhedsfællesskaber, ved at fokusere på alkoholen, skriver Ida Fabricius Bruun. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Ida Fabricius Bruun
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Når du åbner den tidligere VLAK-regerings udkast til en national kvalitetsplan, der skal løfte kvaliteten i det nære sundhedsvæsen, læser du med store bogstaver et fremhævet citat: “Behandling må ikke afhænge af postnummer. Regeringen vil styrke sundhedsvæsenet, så behandlingen er af høj kvalitet i hele landet.”

Temadebat

Hvilke dele af de kommunale sundhedsydelser skal være omfattet af en kvalitetsplan?

Med udspillet ‘Patienten først – nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder’ fra 2019 slog den daværende VLAK-regering fast, at en ny national kvalitetsplan skulle løfte kvaliteten i det nære sundhedsvæsen.

Men da magten skiftede hænder efter folketingsvalget, blev udspillet aldrig forhandlet på plads – og vi mangler fortsat at høre S-regeringens visioner.

Derfor spørger Altinget Sundhed nu centrale sundhedsaktører, hvilke dele af de kommunale sundhedsopgaver, der helt konkret bør være omfattet af sådan en plan?

Samtidig er der spørgsmålet om, hvordan balancen skal være mellem faglighed og politik. Skal kommunalpolitikerne have indflydelse på prioriteringen, eller skal alt være fastlagt nationalt? Og hvordan sikrer man ensartethed trods store forskelle på virkeligheden i landets 98 kommuner?

Skal Sundhedsstyrelsen have politisk armslængde? Og hvordan skal politikerne kunne styre økonomien, så de kommunale sundhedsudgifter ikke stikker af?

De spørgsmål vil eksperter og centrale sundhedsaktører vil diskutere i en ny temadebat om, hvordan en ny kvalitetsplan bør skrues sammen. 

Panelet består blandt andet af:

  • Sidsel Vinge, sundhedsdebattør og fhv. projektchef i Vive
  • Bjarne Hastrup, adm. direktør i Ældre Sagen
  • Inge Jekes, formand for Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne (FSSK)
  • Camilla Noelle Rathcke, formand for Lægeforeningen
  • Jette Skive (DF), formand for KL’s sundheds- og ældreudvalg
  • Pia Kürstein Kjellberg, projektchef i Vive
  • Jakob Bigum Lundberg, formand for FSD
  • Martina Jürsformand for Danske Bioanalytikere
  • Torben Hollmann, sektorformand i FOA
  • Bolette Friderichsen, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin
  • Claus Richter, adm. direktør i Diabetesforeningen
  • Anna Kaltoft, adm. direktør i Hjerteforeningen
  • Pia Dreyer, formand for Dansk Sygepleje Selskab

Debatpanelet vil løbende blive opdateret med flere navne. Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du skrive til debatredaktør Martin Mauricio for at aftale nærmere.

Du kan sende din henvendelse til mauricio@altinget.dk.

Det er Alkohol & Samfund helt enige i, og derfor bør kvalitetsstandarder for alkoholbehandling skrives ind i den nationale kvalitetsplan, når den nuværende regering nu fortsætter arbejdet. Kommunerne har ansvaret for den borgernære forebyggelse og rehabilitering, og det er på tide, at det bliver anerkendt, at alkoholbehandling er en essentiel kommunal sundhedsydelse.

I 2020 konkluderede Sundhedsstyrelsen, at indholdet af alkoholbehandlingen stadig er meget forskellig afhængigt af, hvilken kommune borgeren søger hjælp i. Derfor slog den fast, at der er behov for forpligtende, nationale kvalitetsstandarder, der gælder for både offentlige og private alkoholbehandlingssteder.

Målet med kvalitetsplanen er 21 nye sundhedsfællesskaber, som skal styrke samarbejdet mellem sygehuse, kommuner og de praktiserende læger. Ønsket er at lette presset på vores sygehuse og sundhedspersonale. Derfor er alkoholproblemer et oplagt indsatsområde.

Alkohol er kilden til flere sundhedsproblemer

Alkohol er en risikofaktor, der helt eller delvist medfører 200 forskellige sygdomme, og som påvirker både mental og fysisk sundhed. Der er derfor synergi at hente med andre af de områder, som regeringen foreslår at placere i de nye sundhedsfællesskaber, ved at fokusere på alkoholen som en kilde til flere sundhedsproblemer. Det gælder blandt andet hjertekarsygdom, angst, depression og type-2-diabetes.

Ved at bruge pengene til kvalitetsstandarder og sikre midlerne er til stede i samtlige kommuner, benyttes Nærhedsfonden til dets formål, som er at løfte kompetencer i kommuner og almen praksis.

Ida Fabricius Bruun, direktør, Alkohol & Samfund

Mennesker med alkoholproblemer har samtidig mange kontakter til sundhedsvæsnet, herunder 130.000 årlige hospitalskontakter og 110.000 ekstra kontakter hos egen læge. Og har man haft en alkoholrelateret hospitalskontakt, er risikoen tre gange så stor for efterfølgende indlæggelse på et hospital.

På nuværende tidspunkt er der cirka 17.500 mennesker med alkoholproblemer i offentlig alkoholbehandling, selvom Sundhedsstyrelsen estimerer 140.000 danskere har decideret alkoholmisbrug og 585.000 danskere har et skadeligt alkoholforbrug.

Der er derfor et betragteligt opsporingsgab og en stor andel borgere, som ikke får den hjælp, de har brug for. Gruppen af borgere kommer i stedet ind og ud af det øvrige sundhedsvæsen med for eksempel akutte hospitalskontakter og et stort antal psykiatriske henvendelser.

Der er altså – som regeringen håber – mulighed for at fjerne et stort pres på sygehusene og sundhedspersonalet ved at sikre ressourcer til bedre behandling af alkoholproblemer.

Nærhedsfond kan sikre bedre behandling

Det er ikke alle landets 98 kommuner, der har de økonomiske midler til at leve op til Sundhedsstyrelsens Nationale Kliniske Retningslinje for alkoholbehandling, selvom vi ved, at behandlingsstederne har de bedste intentioner om det.

Derfor håber Alkohol & Samfund, at regeringen vil prioritere alkoholbehandlingen, når de seks milliarder kroner i Nærhedsfonden skal uddeles.

Ved at få diagnosticeret borgere med alkoholproblemer og sikre dem alkoholbehandling efter kvalitetsstandarder, kan vi sikre et fælles, sundhedsfagligt sprog om mennesker med alkoholproblemer og samtidig give kommunerne de vigtige ressourcer, som det kræver at behandle alkoholproblemer.

Læs også

Ved at bruge pengene til kvalitetsstandarder og sikre midlerne er til stede i samtlige kommuner, benyttes Nærhedsfonden til dets formål, som er at løfte kompetencer i kommuner og almen praksis.

Vi håber, at regeringen bruger denne oplagte mulighed for at opprioritere et område til gavn for den enkelte borger med et alkoholproblem. Det vil gøre en forskel for dem, deres pårørende og hele sundheds- og socialsektoren.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ida Fabricius Bruun

Direktør, Alkohol & Samfund
Cand.public