Debat

Ergoterapeuter: Faglig kvalitet skal være styrende i kommunale ydelser

Faglighed bør være styrende for, hvilken ydelse kommunerne leverer. Patienten skal have ret til de ydelser, som har den bedste effekt, og mangler evidensen, bør man forske yderligere. Det bør være et styrende princip indenfor alle sundheds- og socialydelser, skriver formand for Ergoterapeutforeningen Tina Nør Langager. 

Vi ved for eksempel, at rehabilitering efter en erhvervet hjerneskade giver gode resultater. Mennesker kan blive i stand til igen at passe et arbejde og fungere i familien, skriver Tina Nør Langager.
Vi ved for eksempel, at rehabilitering efter en erhvervet hjerneskade giver gode resultater. Mennesker kan blive i stand til igen at passe et arbejde og fungere i familien, skriver Tina Nør Langager. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Tina Nør Langager
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Som det er i dag, afhænger kvaliteten i kommunernes ydelser i alt for høj grad af, hvilken kommune der leverer ydelserne. Kommunerne kæmper, men rammerne holder ikke. Det betyder, at postnummeret bliver styrende for den service som borgeren oplever, og det skaber ulighed i sundhed.

Temadebat

Hvilke dele af de kommunale sundhedsydelser skal være omfattet af en kvalitetsplan?

Med udspillet ‘Patienten først – nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder’ fra 2019 slog den daværende VLAK-regering fast, at en ny national kvalitetsplan skulle løfte kvaliteten i det nære sundhedsvæsen.

Men da magten skiftede hænder efter folketingsvalget, blev udspillet aldrig forhandlet på plads – og vi mangler fortsat at høre S-regeringens visioner.

Derfor spørger Altinget Sundhed nu centrale sundhedsaktører, hvilke dele af de kommunale sundhedsopgaver, der helt konkret bør være omfattet af sådan en plan?

Samtidig er der spørgsmålet om, hvordan balancen skal være mellem faglighed og politik. Skal kommunalpolitikerne have indflydelse på prioriteringen, eller skal alt være fastlagt nationalt? Og hvordan sikrer man ensartethed trods store forskelle på virkeligheden i landets 98 kommuner?

Skal Sundhedsstyrelsen have politisk armslængde? Og hvordan skal politikerne kunne styre økonomien, så de kommunale sundhedsudgifter ikke stikker af?

De spørgsmål vil eksperter og centrale sundhedsaktører vil diskutere i en ny temadebat om, hvordan en ny kvalitetsplan bør skrues sammen. 

Panelet består blandt andet af:

  • Sidsel Vinge, sundhedsdebattør og fhv. projektchef i Vive
  • Bjarne Hastrup, adm. direktør i Ældre Sagen
  • Inge Jekes, formand for Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne (FSSK)
  • Camilla Noelle Rathcke, formand for Lægeforeningen
  • Jette Skive (DF), formand for KL’s sundheds- og ældreudvalg
  • Pia Kürstein Kjellberg, projektchef i Vive
  • Jakob Bigum Lundberg, formand for FSD
  • Martina Jürs, formand for Danske Bioanalytikere
  • Torben Hollmann, sektorformand i FOA
  • Bolette Friderichsen, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin
  • Claus Richter, adm. direktør i Diabetesforeningen
  • Anne Kaltoft, adm. direktør i Hjerteforeningen
  • Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet
  • Mads Engholm, landsformand i Bedre Psykiatri
  • Pia Dreyer, formand for Dansk Sygepleje Selskab

Debatpanelet vil løbende blive opdateret med flere navne. Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du skrive til debatredaktør Martin Mauricio for at aftale nærmere.

Du kan sende din henvendelse til mauricio@altinget.dk.

Samtidig har vi en til tider kunstig skelnen mellem socialområdet og sundhedsområdet, og det puster yderligere til ulighed i sundhed fordi kommunernes serviceniveau på socialområdet er så forskellig.

Det handler om det levede liv, og den enkelte borger er selvsagt ligeglad med, om behovet for eksempelvis genoptræning hører under service- eller sundhedsloven. Borgeren skal have sundhedsfaglige indsatser, som er fagligt baseret og ikke afhænger af postnummer.

Med andre ord må målet være ensartet tilbud med fagligt funderede bindene kvalitetskrav på alle ydelser der har afgørende betydning for borgernes sundhed, uanset hvilken lovgivning disse er hægtet op på.

Målet må være ensartede ydelser i kommunerne

Sundhedsstyrelsen bør være garant for, at der laves faglige krav og kriterier for både de sundhedsydelser og socialydelser, der leveres i kommunerne, så vi får ensartede ydelser, som bygger på faglighed og ikke på kommunens serviceniveau. Det fortjener borgerne.

Lad os tage et eksempel på et komplekst område: genoptræningsområdet.

Vi ved for eksempel, at rehabilitering efter en erhvervet hjerneskade giver gode resultater. Mennesker kan blive i stand til igen at passe et arbejde, fungere i familien og i det hele taget lære at leve med de livsvilkår og den funktionsevne, de kan genvinde.

Kvaliteten i de ydelser, der tilbydes i kommunerne til for eksempel mennesker med hjerneskade, skal hverken afhænge af kommunens serviceniveau eller af den enkelte kommunes mulighed for specialisering.

Tina Nør Langager , formand for Ergoterapeutforeningen

Vi ved også, at ergoterapi har den største effekt, når man træner i vante omgivelser. Eksempelvis i det hjem, man kender, og med den bus, man rent faktisk skal tage, fremfor simulerede omgivelser på et sygehus. Vi hylder derfor nærhedsprincippet.

Problemet er, at der er meget stor variation i kommunernes tilbud på området. Det kan man blandet andet se af Sundhedsstyrelsens servicetjek af hjerneskadeområdet.

Lokale prioriteringer, budgetter og kompetencer blandt kommunens medarbejdere kan derfor blive afgørende for, om man som borger kan modtage den specifikke genoptræning og rehabilitering, som man har brug for, eller om man overlades til et ringere tilbud – med store konsekvenser for ens livssituation til følge.

I nogle tilfælde kan det desuden forekomme mere eller mindre tilfældigt, om en ydelse gives efter sundhedsloven eller serviceloven. Bekymringen kan derfor også være, at kommunerne vil forsøge at skubbe flere og flere ydelser til socialområdet, hvis der kun kommer bindende kvalitetskrav på sundhedsområdet.  

Evidens skal være styrende

Kvaliteten i de ydelser, der tilbydes i kommunerne til for eksempel mennesker med hjerneskade, skal hverken afhænge af kommunens serviceniveau eller af den enkelte kommunes mulighed for specialisering. For selvfølgelig er det svært for en lille kommune at opnå en specialisering indenfor alle områder.

Der er allerede kommuner, der samarbejder om genoptræningsindsatsen, så deres fælles patientvolumen muliggør større specialisering eller køber et forløb i et regionalt eller privat tilbud. Det er godt. Men det bør ikke være op til de enkelte kommuner.

Ligesom man kender det fra specialeplanlægningen på sygehusområdet, skal der også være tydelige rammer for hvilke kommuner, der kan godkendes til at varetage mere specialiserede opgaver på eksempelvis genoptræningsområdet.

Evidensen bør være styrende fremfor postnummeret. Patienten skal have ret til de ydelser, som har den bedste effekt, og hvis evidensen mangler, bør man forske yderligere. Dette bør være et styrende princip indenfor alle sundheds- og socialydelser.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion