Debat

Behandlingsrådet: Prioritering på fagligt grundlag er vejen frem

Prioritering er svært, fordi vi gerne vil træffe de rigtige beslutninger hurtigt. Men en 360 graders evaluering kan være med til at sikre, at prioriteringsindsatser kan spare udgifter, ressourcer og patienternes tid – alt imens der skabes rum til nye investeringer, skriver Michael Dall. 

Odense Universitetshospital har nedsat et lokalt behandlingsråd, der arbejder med evalueringer lokalt, såsom at minimere gentagende undersøgelser, som blodprøver, og undgå unødvendige kontroller, skriver Michael Dall.
Odense Universitetshospital har nedsat et lokalt behandlingsråd, der arbejder med evalueringer lokalt, såsom at minimere gentagende undersøgelser, som blodprøver, og undgå unødvendige kontroller, skriver Michael Dall.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Michael Dall
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Sundhedsvæsenet er under pres: Fra 2000 til 2017 er udgifterne til sundhedsvæsenet i Danmark steget fra index 100 til index 145.

Temadebat

Hvad skal sundhedsvæsenet gøre mindre af?

Sundhedsvæsenet er presset og det bliver ikke mindre i fremtiden. Er der noget sundhedsvæsenet med fordel kan gentænke og gøre mindre af eller ligefrem droppe? 

De spørgsmål stiller Altinget Sundhed i en ny temadebat, hvor politikere, eksperter og sundhedsaktører vil diskutere, hvilke konkrete behandlinger, kontroller eller indsatser, som kan klares med færre ressourcer end i dag, og hvordan prioriteringen ikke udelukkende overlades til den enkelte afdeling eller medarbejder? 

Du kan se det debatpanelet her.

Hvis du er interesseret i at deltage i debatten, skal du sende din henvendelse til Mette Grube Condrup på [email protected] for at aftale nærmere.

En fremskrivning af data fra Landspatientregisteret viser desuden, at antallet af unikke patienter inden for somatikken frem mod 2030 stiger med estimeret 175.000. Den sundhedsteknologiske og medicinske innovation vil samtidig medføre, at vi i fremtiden kan behandle flere sygdomstilstande, ofte i længere tid end hidtil – og dertil er der mangel på flere typer af sundhedspersonale.

Det er derfor af afgørende betydning, at ressourcerne i sundhedsvæsenet anvendes klogt og med tanke på, hvordan vi bedst løser morgendagens udfordringer.

Systematik over tilfældigheder

Prioritering uden en systematisk evaluering kan blive tilfældigt. For hvordan kan vi vide, om prioriteringen er den rigtige, hvis vi ikke analyserer fordele og ulemper?

I Behandlingsrådet tror vi på systematik og høj faglighed som grundlag for beslutninger om prioriteringer. Vores arbejde er at lave evalueringer af nye og eksisterende teknologier. Det gør vi ved at analysere klinisk effekt og sikkerhed, patientperspektivet, sundhedsøkonomi og det organisatoriske aspekt forbundet med anvendelsen af sundhedsteknologier. På dette grundlag udgiver vi nationale anbefalinger for anvendelsen af sundhedsteknologier.

Behandlingsrådets opgave er således at skabe et 360 graders blik på nye og eksisterende teknologier, så til- og fravalg kan ske på et oplyst grundlag - og det er der behov for: Undersøgelser viser, at der findes mere end to millioner sundhedsteknologier, at hospitalerne har 500.000 forskellige teknologier i brug, og at der i 2020 blev anmodet om patent for 14.200 nye sundhedsteknologier.

Derfor er der brug for Behandlingsrådet, og med vores flerdimensionelle og systematiske blik på teknologierne, kan vi forhåbentlig bidrage til mere systematik og færre tilfældigheder – både når teknologier skal implementeres og udfases.

Når prioritering betyder fravalg

Prioriteringer sker ikke kun nationalt – det sker også lokalt på hospitaler og praksisser. Derfor har vi på Odense Universitetshospital nedsat et lokalt behandlingsråd, der arbejder med evalueringer lokalt, eksempelvis ved at minimere gentagende undersøgelser, såsom blodprøver, og undgå unødvendige kontroller, som ikke er lavet med baggrund i videnskabelige retningslinjer.

Når prioritering betyder fravalg, kan det lugte af spareøvelse – men i virkeligheden er det sund logik

Michael Dall
Formand for Behandlingsrådet

For selvom hospitalerne efterhånden er velsmurte maskiner, betyder det ikke, at der ikke findes unødvendige arbejdsgange, ligesom vi måske kan glemme at fjerne gamle teknologier, når nye implementeres.

Nogle gange resulterer prioriteringsarbejdet således i, at vi holder op med at gøre noget, som ikke skaber merværdi. Det gjorde vi eksempelvis, da vi kiggede ned i blodprøvepakkerne, hvor vi har kunnet fjerne visse typer af blodprøver, hvormed der blev frigivet ressourcer og tid til andre opgaver.

Der er mange eksempler på områder, hvor hospitalerne med fordel kan vælge interventioner fra: På Odense Universitetshospital har vi ud fra en evaluering om brugen af forskellige typer af madrasser erstattet en type af madras med en anden, hvilket har sparet mellem 1,9-2,6 millioner kroner over en fireårig periode, uden at det havde negativ indvirkning på patienterne eksempelvis målt på forekomsten af tryksår.

Et andet eksempel er, at der på hospitalerne er fokus på at nedskære antallet af fysiske konsultationer, hvilket vi eksempelvis er lykkedes med for patienter, der har fået fjernet prostata. 

Prioritering kræver mod

Som leder af driftsorganisation oplever jeg nogle gange, at beslutninger om prioritering forventes at kunne træffes hurtigt. Når noget virker som en god ide, vil vi gerne have det implementeret. Det kræver mod at stoppe bolden, tænke sig om og undersøge, hvordan beslutningen vil påvirke forskellige perspektiver.

Ligeså kræver det mod, når vi skal udfase. For når prioritering betyder fravalg, kan det lugte af spareøvelse – men i virkeligheden er det sund logik: Om vi så havde ubegrænsede ressourcer, giver det ikke mening at beholde interventioner, der unødigt bruger ressourcer eller spilder patientens tid.

Prioritering er svært, fordi vi gerne vil træffe de rigtige beslutninger hurtigt. Men god prioritering træffes på baggrund af en 360 graders evaluering, der sikrer, at vi træffer det korrekte valg. Kun sådan prioriterer vi værdifuldt.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Michael Dall

Lægelig direktør, speciallæge i medicinsk gastroenterologi og hepatologi, Odense Universitetshospital – Svendborg Sygehus, formand, Behandlingsrådet
cand.med. (Syddansk Uni. 2002), ph.d. (Syddansk Uni. 2011), MPM (Syddansk Uni, 2015)

0:000:00