Opsamling på debat: Her er, hvad sundhedsvæsenet skal gøre mindre af

Fremtiden kommer til at byde på hård prioritering i sundhedsvæsenet. Allerede nu står ressourcerne ikke mål med antallet af opgaver – og det bliver kun værre de kommende år, hvor langt flere ældre vil betyde behov for mere behandling. Det er en udfordring, der giver panderynker – for hvordan skal der prioriteres, uden at det forværrer arbejdsmiljøet, eller går ud over patientsikkerheden og fagligheden?

Derfor har Altinget Sundhed de seneste uger inviteret en række aktører til at give svar på, hvad sundhedsvæsenet skal gøre mindre af – eller slet ikke gøre – i fremtiden for at frigive ressourcer til at håndtere vigtige og presserende opgaver.

Er der konkrete behandlinger, kontroller eller indsatser, som kan klares med færre midler end i dag? Er der noget, sundhedsvæsenet slet ikke skal gøre fremover? Hvordan sikrer vi, at den nødvendige prioritering ikke udelukkende overlades til den enkelte afdeling eller medarbejder?  

Få et overblik højdepunkterne fra debatten her:

Det skrev sundhedsvæsenets aktører:

Michael Dall, formand for Behandlingsrådet og lægelig direktør på Odense Universitetshospital

"På Odense Universitetshospital har vi ud fra en evaluering om brugen af forskellige typer af madrasser erstattet en type af madras med en anden, hvilket har sparet mellem 1,9-2,6 millioner kroner over en fireårig periode, uden at det havde negativ indvirkning på patienterne eksempelvis målt på forekomsten af tryksår."

Læs indlægget her: Behandlingsrådet: Prioritering på fagligt grundlag er vejen fre

Anna-Marie Bloch Münster, lægelig direktør, Sydvestjysk Sygehus

"Spild-dagsordenen skal forfølges i alle forløb og initiativer, nye som gamle. Vi skal blive ved med at spørge patienterne om hjælp til prioriteringerne med spørgsmålet: ”Hvad er vigtigt for dig?” Ligesom vi som direktioner og vores politikere har et ansvar for at være lydhøre over for tilbagemeldingerne fra vores fagfolk."

Læs indlægget her: Lægelig direktør: Vi skal have tillid til patienterne og bede dem om hjælp til prioriteringerne 

Mads Koch Hansen, tidligere lægelig direktør ved Sygehus Lillebælt og fhv. formand i Lægeforeningen

"Langt hovedparten af sundhedsmilliarderne på lønninger - det er godt, for vi har mange dygtige og dedikerede mennesker til at tage vare på patienterne. Men vi bruger meget ofte vores medarbejdere forkert, fordi det er nemt. Ansæt flere administrative medarbejdere kliniknært, og brug de sundhedsfagliges kompetencer til det, som kun de kan løse."

Læs indlægget her: Mads Koch: Genovervej fordomsfrit vores screeningsprogrammer

Rasmus Møgelvang, lægefaglig vicedirektør på Rigshospitalet, professor og overlæge

"Med en digital forbundethed kan vi opdage og forebygge nogle af de sygdomme, som koster kroniske og komplicerede tilstande - og trækker på sundhedsvæsenets samlede ressourcer. Men det kræver viden om, hvordan vores behandlinger virker. Data findes, men juraen spænder ben for, at vi kan bruge dem nemt. Sundhedsdataloven tillader forskningsprojekter med inddragelse af data fra en afgrænset gruppe af patienter, men vi må ikke trække på den brede og fuldstændig uvurderlige viden, der ligger gemt i vores databaser. Viden, som kunne betyde, at patienterne, med rådgivning fra lægerne, kunne involveres og træffe et valg om den behandling, som virker bedst på dem."

Læs indlægget her: Lægelig direktør: Jura blokerer for, at vi kan få specialiseret viden ud i landet

Clea Hinrichsen og Inge Kristensen, hhv. centerchef, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune og direktør, Dansk Selskab for Patientsikkerhed

"Processer har betydning for resultaterne, og processer er det, vi producerer i vores organisationer. Derfor skal vi have et langt større fokus på at skabe gode processer, at implementere i bund og at fjerne det processuelle og organisatoriske spild. Det er meget sjældent, at der bevilges ressourcer til implementering, når man iværksætter noget nyt. Det hedder sig, at det ’bare’ skal håndteres i driften. Men vi bliver nødt til at have et langt større fokus på, at vi rent faktisk får implementeret det, vi beslutter og aftaler."

Læs indlægget her: Sundhedschefer: Vi skal have øje for, om vi faktisk indfører det, vi aftaler

Jannick Brennum, centerdirektør, Neurocentret, Rigshospitalet 

"DEL er mit akronym for digitalisering, etik og ledelse, som skal danne basis for både sundhedsfaglig prioritering baseret på effektanalyse og vores patienters fravalg af behandlinger, der ikke tilbyder dem det liv de ønsker."

Læs indlægget her: Centerdirektør: Livsvalg og patientoplevelse skal være fokus i prioriteringen

Det skrev organisationerne:

Leif Vestergaard Pedersen, formand, Etisk Råd

"I en situation, hvor sundhedsvæsenet er presset, kunne man ønske sig, at cheflæger på afdelinger gennemgik afdelingens rutiner og vurderede den kliniske/videnskabelige dokumentation for bare de seneste 100 ambulante besøg – og tog konsekvens af gennemgangen. Og vi må forvente, at regionerne og deres lægelige direktører er lige så ihærdige til at afskaffe effekt-udokumenterede ambulante besøg, som de er til at sige nej til for dyre lægemidler – særligt når vi sukker efter kapacitet på hospitalerne. Det er i hvert fald ikke etisk forsvarligt, at vi bruger kræfter på dårligt dokumenterede kontroller på mennesker, vi håber er raske – samtidig med at vi ikke hurtigt nok kan hjælpe alle de mennesker, vi frygter er alvorligt syge."

Læs indlægget her: Formand for Etisk Råd: Afskaf ambulante besøg uden dokumenteret effekt

Susanne Maigaard Axelsen, formand for Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) og overlæge ved Aarhus Universitetshospital

"Vi skal både som klinikere og ledere være parate til at gøre op med den vanetænkning, der har ført os derhen, hvor vi er i dag – i en tilstand, hvor vi mere eller mindre resigneret accepterer defensiv medicin som en strategi for at kunne håndtere både patienters og politikeres stigende forventninger til antallet af varer på hylderne. Vi er pinedød nødt til at bevæge os i en retning, hvor vi reelt kan og tør lære af vores fejl."

Læs indlægget her: LVS: Klinikere må pinedød tage medansvar for at luge ud i overflødige behandlinger

Morten Freil, direktør, Danske Patienter og Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet

"Vi skal stoppe med de mange tusinder unødvendige rygscanninger årligt. Selvfølgelig kan patienter forstå det, hvis de får forklaret, at en scanning ikke giver svar. Dernæst skal der være målrettede digitale tilbud til patienter og deres pårørende, så de ikke skal bruge rejse- og arbejdstid på at møde op til konsultation og kontrol, hvis det ikke er nødvendigt. Den kulturændring ligger i sundhedsvæsenet. Patienterne er klar, det viser meget forskning."

Læs indlægget her: Danske Patienter: Myten om patienterne som umættelige forbrugere holder ikke

Torben Mogensen, formand for Lungeforeningen

"Det bliver nødvendigt med en reel diskussion af prioriteringen i og med den danske befolkning. Hvis vi ikke får befolkningen med i prioriteringsdebatten, er der en betydelig risiko for, at befolkningen mister tilliden til det offentlige sundhedsvæsen (...) Det er vigtigt som det allerførste, at alle forstår, at med prioritering fravælger man noget for at tilvælge noget andet. Men prioritering er ikke at tilvælge alt. Fremfor alt er åbenhed om processen det vigtigste, men man må samtidig være forberedt på, at man ikke bliver venner med alle, når der prioriteres."

Læs indlægget her: Lungeforeningen: Prioriteringen skal diskuteres i og med befolkningen

Camilla Noelle Rathcke, formand for Lægeforeningen

"Vi skal både bruge digitalisering til at finde og løse opgaver, som hænder ikke nødvendigvis behøver at løse. Samtidig skal digitale muligheder bistå diagnostikken i videre omfang og understøtte patienter og læger i sygdomskontrol hos den enkelte. Der er et stort potentiale i mere digitalisering og teknologiske løsninger. Kunstig intelligens kan høste afgørende data, så vi hurtigere kan forbedre behandlinger og rydde ud i eksisterende behandlinger, som tiden er løbet fra."

Læs indlægget her: Lægeforeningen: Prioriter den faglige vurdering højere og indfør differentieret behandlingsgaranti

Michael Christensen, formand, Dansk Kiropraktor Forening 

"Skal vi spare penge og ressourcer i sundhedsvæsenet, er der to hurtige veje dertil. Den første er at bruge faggrupperne til det, de er gode til. Den anden er, at vi simpelthen holder op med at operere, scanne og ordinere medicin til patienter, der ikke har brug for det."

Læs indlægget her: Dansk Kiropraktor Forening: Sundhedsvæsenet skal blive langt bedre til at samarbejde på tværs

Det skrev eksperterne:

Kristian Kidholm, professor i sundhedsøkonomi ved Center for Innovativ Medicinsk Teknologi

"På OUH har vi lige nu cirka 30 PRO-initiativer i gang, men vi arbejder fortsat på at finde patientgrupper, hvor behovet for kontakt med hospitalet kan vurderes ud fra patienternes oplysninger om deres helbred. Eksempelvis alle patienter, som fik fået foretaget radikal prostatektomi, kom tidligere til ambulant kontrol på OUH efter 3, 6 og 12 måneder. Men de seneste år har afdelingen i stedet sendt et PRO-skema til patienterne på samme tidspunkt (...) Det vurderes, at antallet af fysiske ambulante kontroller på denne måde er reduceret med 60-80 procent."

Læs indlægget her: Innovationsprofessor: Her er tre bud på, hvor sundhedsvæsenet kan skære fra

Hans Okkels Birk, ekstern lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet

"Med evidensbaseret medicin og færre ressourcer til udokumenterede behandlinger og uhensigtsmæssig styring kan vi bruge flere ressourcer på arbejde, der skaber værdi, og det kan gøre det lettere for sundhedsvæsenet at håndtere det voksende demografiske pres og de voksende forventninger og muligheder."

Læs indlægget her: Sundhedsøkonom: Hverken befolkningen, politikere eller embedsmænd kan vurdere, hvilke konkrete sundhedsydelser vi kan fravælge

Det skrev politikerne:

Christina Krzyrosiak Hansen (S), formand for KL's ældre- og sundhedsudvalg og borgmester i Holbæk Kommune

"Lad os hurtigst muligt gå i gang med at se på, om den måde, vi behandler borgere med kroniske sygdomme på i dag, er fornuftig. Eller om vi kunne give et bedre tilbud – og tillige frigive hænder og ressourcer – ved at gøre tingene anderledes. Man kunne omlægge behandlingen af flere kroniske sygdomme, så der kom mere fokus på træning, tidlig indsats, sygdomsmestring og egenomsorg. Muskel- og skeletlidelser kunne være et sted at starte."

Læs indlægget her: KL: Politikerne kan ikke blive ved med at love borgerne mere af det hele

Sisse Marie Welling (SF), sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune

"I kommunerne vil vi gerne være en del af løsningen på sundhedsvæsenets udfordringer. Men vi har brug for fair vilkår fra Christiansborg. Vi har år for år fået pålagt flere og større opgaver, men vi er aldrig blevet kompenseret for det. Og nu er vi så der, hvor vi skærer ind til benet (...) Hvis vi skal opretholde et højt serviceniveau og en pleje og behandling, vi kan være bekendt, så kræver det, at politikerne nationalt tager ansvar og lader pengene følge med opgaverne."

Læs indlægget her: Sundhedsborgmester: En økonomisk håndsrækning til kommunerne kan gavne hele sundhedsvæsenet 

Det skrev tænketanken: 

Elisabeth Lyng Westermann og Lui Näslund Koch, hhv. Læge, bestyrelsesmedlem og læge, generalsekretær i SundFornuft - Tænketanken for sundhedspolitik

"Vi har akut brug for flere læger, der er tæt på patientbehandlingen. En løsning er, at færre læger tager en forskeruddannelse og i stedet arbejder direkte med patienter (...) "Forskning er helt essentielt for udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen, men i stedet for at satse på at uddanne mange forskere, bør man overveje om incitamentet til at tage en forskeruddannelse er det rigtige i dag. Ved at uddanne færre lægelige ph.d.er og til gengæld give bedre forhold til de, der har gennemført en ph.d.-uddannelse, vil man kunne reducere lægemanglen og øge kvaliteten af forskningen."

Læs indlægget her: SundFornuft: Vi skal uddanne færre lægelige forskere