Debat

Lægeforeningen: Prioriter den faglige vurdering højere og indfør differentieret behandlingsgaranti

Politikerne skal give læger råderum til at foretage faglige prioriteringer. Det gælder blandt andet i forhold til behandlingsgarantien for ikke-akut sygdom, skriver Camilla Noelle Rathcke. 

Camilla Noelle Rathcke
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hvad skal sundhedsvæsenet gøre mindre af – eller slet ikke gøre – i fremtiden? En del af svarene finder man i overskrifterne på nogle af de indlæg, som hidtil er blevet bragt i temadebatten. Politikerne kan ikke blive ved med at love borgerne mere af det hele, som Christina Krzyrosiak Hansen, KL, eksempelvis skriver.

På samme måde kan hverken befolkning, politikere eller embedsmænd udpege, hvilke konkrete sundhedsydelser vi ikke skal lave, som Hans Okkels Birk skriver. Prioriteringen skal nemlig bero på et fagligt grundlag, som Michael Dall skriver.

Fremtiden – og nutiden for den sags skyld - kalder på politisk og faglig prioritering. Det er en nødvendighed, fordi sundhedsvæsenet ikke har råd til alt, ligesom vi i disse år er ramt af udbredt mangel på sundhedspersoner på tværs af faggrupper. Aktuelt er det sundhedsvæsenets største problem.

Temadebat

Hvad skal sundhedsvæsenet gøre mindre af?

Sundhedsvæsenet er presset og det bliver ikke mindre i fremtiden. Er der noget sundhedsvæsenet med fordel kan gentænke og gøre mindre af eller ligefrem droppe? 

De spørgsmål stiller Altinget Sundhed i en ny temadebat, hvor politikere, eksperter og sundhedsaktører vil diskutere, hvilke konkrete behandlinger, kontroller eller indsatser, som kan klares med færre ressourcer end i dag, og hvordan prioriteringen ikke udelukkende overlades til den enkelte afdeling eller medarbejder.

Du kan se debatpanelet her.

Hvis du er interesseret i at deltage i debatten, skal du sende din henvendelse til Mette Grube Condrup på [email protected] for at aftale nærmere.

 

Det vilkår, at ressourcerne - midler, hoveder og hænder - er for få i forhold til opgaverne, og forventningerne understreger, at der er brug for en forventningsafstemning mellem regeringen og Folketinget på den ene side og befolkningen på den anden side. Det skal stå klart for alle, at der må prioriteres. For de ressourcer, sundhedsvæsenet har og får til rådighed, skal bruges klogt.

Se på behandlingsgarantien

Derfor bør det være sådan, at læger og andre sundhedsprofessionelle får det nødvendige råderum af politikerne til at foretage faglige prioriteringer. Det gælder blandt andet i forhold til behandlingsgarantien.

For mens det giver god mening med en udredningsgaranti indenfor 30 dage, så den enkelte får hurtig vished om, hvad de fejler, giver det ikke mening at have en fastlåst behandlingsgaranti på samme tidsrum. For ikke alt er lige alvorligt eller kræver samme tempo på behandlingen, og udredningen giver jo netop et fagligt grundlag for en lægelig prioritering af, hvilke patienter som skal behandles først. Og dermed også hvem der bedre kan vente – ikke lang tid, men lidt længere.

Derfor har Lægeforeningen foreslået en differentieret behandlingsgaranti for ikke-akut sygdom indenfor 30 til 60 dage, som kan understøtte læger og sundhedsvæsenet i at prioritere de patienter, som har størst behov for behandling først. Sundhedsvæsenet bør baseres på et sådant fagligt fundament. Derfor bør rettigheder og garantier også fastsættes med omtanke af politikere, så de ikke eroderer en fagligt klog prioritering af ressourcerne.

Differentiering er klog prioritering

Men prioriteringen skal ikke stoppe her. Det er nødvendigt med en faglig prioritering i og af de sundhedstilbud, den enkelte patient skal have. For de patienter, der kan meget selv, vil mere hjemmemonitorering, færre ambulante kontroller og andet være det rette. Dermed kan vi bruge ressourcerne på de patienter med større behov. Differentiering er klog prioritering.

Mens det giver god mening med en udredningsgaranti indenfor 30 dage, giver det ikke mening at have en fastlåst behandlingsgaranti på samme tidsrum

Camilla Noelle Rathcke
Formand, Lægeforeningen

Men det forudsætter naturligvis en forventningsafstemning med den enkelte patient i forhold til, hvor meget eller hvor lidt de selv kan. Eksempelvis ved at bruge teknologiske og digitale løsninger. Herudover skal det også stå klart, hvad målet med behandlingen er for både patient og læge.

Det gælder også i forhold til meget ældre eller svagelige mennesker eller patienter, hvor behandlingsmulighederne er ved at være udtømte eller udsigtsløse. Vi skal være meget bevidste om, hvordan vi tager hånd om dem, når vi møder dem først som sidst i sundhedsvæsenet.

Alle patienter skal være trygge i lægers hænder, men tryghed skabes ikke nødvendigvis med mere eller længerevarende behandling, og det kan undertiden være et større overgreb at igangsætte eller fortsætte behandling end at undlade eller stoppe den.

Den dialog med den enkelte patient og dennes pårørende er vores ansvar som læger, og vi skal blive endnu bedre til at tage de nødvendige samtaler, og skal vi opleve, at de politiske rammer understøtter dem.

Digitalisering skal give flere ”hænder”

Noget vi også skal være meget bevidste om, er de øgede muligheder, som digitaliseringen giver os. Pladsen tillader ikke at gå i dybden med emnet her, men helt overordnet skal vi bruge de nye teknologier i sundhedsvæsenet – og det skal vi gøre klogt.

Vi skal både bruge digitalisering til at finde og løse opgaver, som hænder ikke nødvendigvis behøver at løse. Samtidig skal digitale muligheder bistå diagnostikken i videre omfang og understøtte patienter og læger i sygdomskontrol hos den enkelte.

Det er nødvendigt med en faglig prioritering i og af de sundhedstilbud, den enkelte patient skal have

Camilla Noelle Rathcke
Formand, Lægeforeningen

Der er et stort potentiale i mere digitalisering og teknologiske løsninger. Kunstig intelligens kan høste afgørende data, så vi hurtigere kan forbedre behandlinger og rydde ud i eksisterende behandlinger, som tiden er løbet fra.

Fra Lægeforeningens side deltager vi derfor gerne konstruktivt i det videre arbejde med regeringens nye digitaliseringsstrategi. Digitalisering er en præmis for den fremtidige udvikling af sundhedsvæsenet, men også med en opmærksomhed på patienternes digitale kompetencer, så vi sikrer de rette tilbud til den enkelte.

Dette bidrag til debatten er ikke udtømmende, for både nutiden og fremtiden kalder på konstant prioritering. Som samfund og som sundhedsvæsen skal vi så at sige prioritere prioritering – og dermed bruge de begrænsede ressourcer klogt.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Camilla Noelle Rathcke

Formand, Lægeforeningen, overlæge, ph.d., Herlev-Gentofte Hospital
cand.med. (Københavns Uni. 2003), ph.d. (Københavns Uni. 2010), speciallæge i Intern medicin, Endokrinologi 2019

0:000:00