Lungeforeningen: Prioriteringen skal diskuteres i og med befolkningen

Debatten om unødvendige behandlinger i sundhedsvæsnet har foregået i mange år, uden det rigtigt har rykket.

Debatten udsprang i USA med basis i et meget stort forbrug af sundhedsydelser. I USA er der ligeledes en direkte forbindelse mellem lægernes indtægt og antal ydelser, hvilket også gav mistanke om mange unødvendige ydelser.

Man fandt hurtigt en lang række ydelser og behandlinger, der var unyttige og til dels skadelige, da det at teste behandlinger altid har en risiko for patienterne. Derfor er der "vælg klogt"-kampagner og vejledninger i mange lande.

I Danmark ændrede man allerede i 2010 reglerne for rygkirurgi med det formål at undgå unødvendige operationer. Det samme gjaldt operationer for svær overvægt. Specielt begrænsningen i operationer for overvægt gav anledning til megen debat. En tilsvarende debat har man haft for nylig i forbindelse med træning kontra knæoperationer. Der er stor uenighed mellem kirurger og de fysioterapeuter, som publicerede til fordel for træning.

Mange af de råd, der er i "Vælg Klogt" anbefalingerne, er der dog konsensus om. For eksempel indenfor mit eget speciale var det rutine af tage blodprøver, røntgen af lungerne og EKG inden operation. Det er i dag afskaffet de fleste steder. Så i Danmark er vi er på vej med at udfase unødvendige behandlinger.

En mere kritisk gennemgang af tilgangene

Der skal kigges på antal skulderoperationer. For hvad skal indikationen være? MR-undersøgelser af ryggen uden meget specifik indikation, det vil sige, uden man er ret sikker på, at resultaterne kan føre til operation. 

I anæstesikredse har værdien af pre-operative tilsyn på raske mennesker, før operation, været diskuteret. I dag, hvor man ikke bruger sløvende medicin inden operationen, kan tilsynet godt ske umiddelbart inden bedøvelse for en lang række mindre operationer og undersøgelser.

Polyfarmaci hos ældre er et stort problem. Der bør være en regelmæssig gennemgang af medicin. Det kan passende være en opgave for farmaceuter på apotekerne i samarbejde med egen læge, således lægerne bliver aflastet. Det vil kunne spare nogle indlæggelser, som kan betale for de øgede udgifter, men gevinsten vil være større.

Se på indikationerne 

De kliniske databaser mangler ofte langtidsopfølgning, så det er svært uden dem at vurdere om behandlingen er nytteløs.

Ny teknologi skal vurderes meget grundigt. Et klassisk eksempel er robotkirurgi, som ikke gavner flertallet af patienter. Men når en teknologi først er indført, er det vanskeligt at fjerne den igen. Der vil nemlig være en voldsom modstand fra fagfolk.

Det vil kræve en betydelig offentlig debat for at skabe forståelse for, at behandlingen ikke tilbydes, når det skønnes, at det ikke vil gavne

Torben Mogensen, formand, Lungeforeningen

Coronapandemien viste os, at telefon- og/eller videosamtaler sparer tid for både personale og patienter ved ambulante kontroller. Det bør indføres systematisk.

Desværre er de overstående forslag ikke i stand til virkelig at ændre økonomien i sundhedsvæsnet.

Et område hvor man kunne spare betydelige resurser, er at se på indikationerne for behandling på de meget dyre intensivafdelinger. Det vil kræve en betydelig offentlig debat for at skabe forståelse for, at behandlingen ikke tilbydes, når det skønnes, at det ikke vil gavne.

Mange af disse undersøgelser gentages unødvendigt på grund af manglende koordinering mellem forskellige behandlinger, men også på grund af frygt for at blive straffet. Defensiv medicin skal undgås.

Prioritering på flere niveauer

I forvejen er skønhedskirurgi ikke dækket af sundhedsvæsnet. I forlængelse af dette, kan man diskutere fertilitetsbehandling, som i dag udføres både privat og i hospitalsregi. Jeg mener dog, at det er en hospitalsbehandling. Jeg har ikke forslag til behandlinger, der ikke bør udføres, hvis de er medicinsk indiceret.

Når der skal prioriteres, sker det i dag på flere niveauer. Politikerne lægger de økonomiske rammer, som sundhedsvæsnet er underlagt. Men også de etiske prioriteringer er politiske. Eksempelvis hvilket dødskriterie man skal benytte.

Det er klinikerne, der skal prioritere mellem de enkelte patienter i forhold til sygdomsgrad. Klinikerne kan ikke undgå at prioritere, og gør det også i dag. Jeg tror desværre ikke, at "Vælg Klogt" og tilsvarende tiltag vil skaffe resurser, der for alvor løser det fremtidige pres på sundhedssektoren

Brugen af Medicinrådet og Behandlingsrådet er en god måde at foretage overordnet prioriteringer, om behandlinger skal indføres eller ej. Den offentlige debat om Medicinerrådet viser, hvor svært det er. Problemet vil især opstå, hvis der kommer meget dyre behandlinger til de store kræftsygdomme. For her er det en politisk prioritering.

Se på den norske model

Jeg tror i stedet, at det bliver nødvendigt med en reel diskussion af prioriteringen i og med den danske befolkning. Hvis vi ikke får befolkningen med i prioriteringsdebatten, er der en betydelig risiko for, at befolkningen mister tilliden til det offentlige sundhedsvæsen.

Hvis vi ikke får befolkningen med i prioriteringsdebatten, er der en betydelig risiko for, at befolkningen mister tilliden til det offentlige sundhedsvæsen

Torben Mogensen, formand, Lungeforeningen

Vi har set debatten om indførelsen af behandlingen af børn med en sjælden type muskelsvind. Også omkring indførelse af nye kræftbehandlinger har debatten raset. Behandlinger, der måske, måske ikke hjælper - skal de indføres? Skal patienten have den mindste chance? En sådan debat vil, hvis den kommer igen og igen, sønderrive sundhedsvæsnet.

Hvordan det skal foregå, har jeg ikke svaret på for nuværende, men der er nogle punkter, man kan starte med. Hvor meget vil vi betale? Hvordan?

Man kan kigge på den norske model. Det er vigtigt som det allerførste, at alle forstår, at med prioritering fravælger man noget for at tilvælge noget andet. Men prioritering er ikke at tilvælge alt. Fremfor alt er åbenhed om processen det vigtigst, men man må samtidig være forberedt på, at man ikke bliver venner med alle, der prioriteres.