LVS: Klinikere må pinedød tage medansvar for at luge ud i overflødige behandlinger

Vi indfører konstant dyre behandlinger uden at teste effekten. Opgøret skal komme nedefra, for vi kan ikke vente på politikerne, skriver Susanne M. Axelsen.

Vi må som klinikere og ledere selv skabe en bottom-up, transparent monitorerings- og evalueringskultur i sundhedsvæsenet.

Susanne Maigaard Axelsen

Formand, Lægevidenskabelige Selskaber (LVS), ledende overlæge, Aarhus Universitetshospital, lektor, Aarhus Uni., leder, Vælg Klogt

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Er det muligt at forenkle sundhedssektoren? Er det muligt at luge ud i overflødige behandlinger? Kan vi gøre det systematisk?

Temadebat

Hvad skal sundhedsvæsenet gøre mindre af?

Sundhedsvæsenet er presset og det bliver ikke mindre i fremtiden. Er der noget sundhedsvæsenet med fordel kan gentænke og gøre mindre af eller ligefrem droppe?

De spørgsmål stiller Altinget Sundhed i en ny temadebat, hvor politikere, eksperter og sundhedsaktører vil diskutere, hvilke konkrete behandlinger, kontroller eller indsatser, som kan klares med færre ressourcer end i dag, og hvordan prioriteringen ikke udelukkende overlades til den enkelte afdeling eller medarbejder?

Du kan se debatpanelet her.

Hvis du er interesseret i at deltage i debatten, skal du sende din henvendelse til Mette Grube Condrup på [email protected] for at aftale nærmere.

Det er tre gode spørgsmål, som Altinget stiller i denne temadebat, og svaret er tre gange ja. Endda med udråbstegn.

Det kan vi – om end ikke sagtens, så dog – og arbejdet er allerede i fuld gang i organisationen Vælg Klogt, som har fundet ti undersøgelser og behandlinger, som bør fjernes, fordi de er unødvendige.

Uden at tage munden for fuld, så vil vi kunne finde mindst ti gange så mange overflødige indsatser, sandsynligvis endnu flere. OECD anslår, at i Danmark er 20 procent af indsatsen i sundhedsvæsenet overflødig eller skadelig. Samtidig ved vi, at 90 procent af alt, hvad vi gør i sundhedssektoren, er baseret på beskeden eller ingen evidens.

Det er ikke nogen nem opgave i sig selv at identificere overflødige undersøgelser og behandlinger, idet rigtig mange processer i sundhedsvæsenet er vævet ind i rutiner hos de sundhedsprofessionelle, fastlåste strukturer, økonomiske incitamenter eller mangel på samme, og forventninger hos patienterne.

Kan ikke vente på politiske ambitioner

Den største hurdle er dog at føre forandringer ud i livet. Jeg må med en vis ærgrelse melde, at vi ikke kan vente på politiske initiativer.

Det tager simpelthen for lang tid, og man kan fristes til at sige, at danskernes sundhed er for vigtig en opgave at overlade til politikerne, som ofte kun opererer indenfor en kort horisont og derfor ikke tør tage livtag med de grundlæggende problemer.

Men selvfølgelig har vi brug for de politiske rammer, som jo dybest set sætter ambitionsniveauet for velfærdssamfundet. Skal vi ligge under, over eller på linje med vores naboer, når det gælder levetid og livskvalitet? Det er helt afgørende, at de sundhedsprofessionelle ikke tvinges til at foretage vilkårlige valg ved sengekanten som følge af fravær af overordnede politiske prioriteringer.

Vi er pinedød nødt til at bevæge os i en retning, hvor vi reelt kan og tør lære af vores fejl
Susanne M. Axelsen
Formand, LVS

Vi har også brug for et tæt samarbejde med sundhedsmyndighederne om at udforme retningslinjer, når der skal udarbejdes en kvalitetsplan for hele sundhedsvæsnet, fra kommune, praksislæge samt hospital og retur. Selskabernes kliniske retningslinjer har trods svære vilkår vist deres værdi, og det giver god mening at bruge den erfaring, når vi skal skabe bedre sammenhæng med resten af sundhedsvæsnet.

Opgør med vanetænkning

Hvis vi virkelig skal rykke, er det nødvendigt med en hverdagsrevolution, hvor alle vi, som arbejder tæt med borgerne og patienterne, sammen finder de næste ti, ja, de næste 100 eller flere overflødige undersøgelser og behandlinger, og derefter forenkler arbejdsgangene.

Det kræver, at vi griber i egen barm. Vi indfører den ene dyre behandling efter den anden, uden at vi har gjort os den ulejlighed reelt at teste effekten. Lige netop her ligger nøglen til en helt afgørende prioritering, som kan give store gevinster for patienterne og sundhedsbudgetterne.

Den største revolution skal ske i vores egne hoveder. Vi skal både som klinikere og ledere være parate til at gøre op med den vanetænkning, der har ført os derhen, hvor vi er i dag – i en tilstand, hvor vi mere eller mindre resigneret accepterer defensiv medicin som en strategi for at kunne håndtere både patienters og politikeres stigende forventninger til antallet af varer på hylderne. Vi er pinedød nødt til at bevæge os i en retning, hvor vi reelt kan og tør lære af vores fejl.

Vi skal teste hverdagen

Indtil nu har der været flere skåltaler end virkelighed, og ’so ein Ding müssen wir auch haben’-logikken har været begrundelse nok for at købe nyt til hospitalet.

Vi har set rigeligt til at vide, at der ikke kommer nogen ovenfra og beder os om at lave det om
Susanne M. Axelsen
Formand, LVS

Et opgør med disse kulturelle fænomener kommer mest effektivt nedefra. Vi har set rigeligt til at vide, at der ikke kommer nogen ovenfra og beder os om at lave det om. Vi må som klinikere og ledere selv skabe en bottom-up, transparent monitorerings- og evalueringskultur i sundhedsvæsenet. Vi må stille krav til os selv og hinanden og turde spørge: Hvordan ved vi egentlig, at det virker? Hvordan kommer vi af med det, der ikke gør?

Vi skal simpelthen teste hverdagen. Det er sund fornuft.

Det er en nødvendighed for at skabe ressourcer indenfor budgettet til at håndtere de mange nye ældre og multisyge. Det giver mening, overskud og overblik for personalet. Først og fremmest er det vores pligt at forbedre kvaliteten for patienterne.

Læs også