Lægelig direktør: Vi skal have tillid til patienterne og bede dem om hjælp til prioriteringerne 

Patienterne skal inddrages aktivt i prioriteringerne. På Sydvestjysk Sygehus har vi gennemført DIATAST-projektet, hvor patienter, med type 1-diabetes, randomiseres til faste kontroller versus selvvalgte behovsorienterede kontroller.

Vi har dermed afprøvet, at patienterne aktivt vælger, hvornår de har behov for en kontrol på sygehuset. Projektet konkluderede, at patienterne i høj grad selv kan og vil varetage deres egen behandling. De er eksperterne i eget liv. 

Resultaterne viste, at kvaliteten af behandlingen er den samme, tilfredsheden højere og resursebruget markant lavere hos gruppen med selvvalgte kontroller. Med andre ord skal vi have tillid til patienterne og være tilgængelige når de har brug for det, fremfor at sætte nogle rigide rammer op, som skaber værdiløse kontroller.

Sådan får patienterne det optimale forløb, og vi frigør ressourcer til, at personalet kan bruge mere tid på at hjælpe dem, som ikke på samme måde kan varetage deres egen sygdom og behandlingen. Det øger lighed i sundhed. Tag patienterne med på råd i en fælles beslutningstagning.  

Vi skal ikke kun tilføje, vi skal også luge ud 

Vi fejrer, når vi som organisation, finder på nye behandlinger, sætter noget nyt i gang eller ”vinder” nye opgaver. Netop for at vise, at vi går endnu længere for patienterne. Det er nok mindre naturligt, at vi klapper hinanden på skuldrene, når vi indstiller en aktivitet. Men hvis aktiviteten ikke giver mening, er det mere værdifuldt at stoppe den.

Indsatserne fra ”Vælg Klogt” peger på flere interessante områder, men vi er slet ikke færdige. Et konkret nyt eksempel er forebyggelse af blodpropper efter operationer. Mange operative indgreb er blevet mindre invasive og tager kortere tid. Samtidig er det næsten systematisk indført, at patienter får forebyggende blodfortyndende medicin.

Men den gamle praksis med at iføre patienter støttestrømper som forebyggende behandling mod blodpropper eksisterer endnu. Er det overhovedet nødvendigt, når indgrebet er mindre, tager kortere tid og patienten får blodfortyndende medicin? Det koster sundhedsfagligt personale tid inden operationen, strømperne er dyre og besværlige for patienterne at anvende og involverer måske efterfølgende besøg af en hjemmesygeplejerske.

Den evidens vi baserer fortsat brug af strømperne på, er af ældre dato, og er indført under mere indgribende operative metoder med længere operationstid og mere komplicerede efterforløb. Hvordan bliver vi bedre til ikke kun at lægge mere på, men også at undersøge muligheder for at fjerne udredning eller behandling, der ikke længere er nødvendige?