Debat

Lægelig direktør: Vi skal have tillid til patienterne og bede dem om hjælp til prioriteringerne 

Vi skal arbejde målrettet med patienterne og kun udføre undersøgelser, som vi kan tage fagligt ansvar for. På den måde kan vi bruge mere tid på dem, der skal hjælpes til at varetage egen sygdom og behandling, skriver Anna-Marie Bloch Münster. 

Hver gang vi forbruger sygehusvæsenet, skal det være med omtanke. Vi skal som direktioner på hospitalerne tage lederskab for en værdiskabende strategi, hvor alle arbejder målrettet for patienterne, skriver Anna-Marie Bloch Münster.
Hver gang vi forbruger sygehusvæsenet, skal det være med omtanke. Vi skal som direktioner på hospitalerne tage lederskab for en værdiskabende strategi, hvor alle arbejder målrettet for patienterne, skriver Anna-Marie Bloch Münster. Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Anna-Marie Bloch Münster
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Patienterne skal inddrages aktivt i prioriteringerne. På Sydvestjysk Sygehus har vi gennemført DIATAST-projektet, hvor patienter, med type 1-diabetes, randomiseres til faste kontroller versus selvvalgte behovsorienterede kontroller.

Vi har dermed afprøvet, at patienterne aktivt vælger, hvornår de har behov for en kontrol på sygehuset. Projektet konkluderede, at patienterne i høj grad selv kan og vil varetage deres egen behandling. De er eksperterne i eget liv. 

Resultaterne viste, at kvaliteten af behandlingen er den samme, tilfredsheden højere og resursebruget markant lavere hos gruppen med selvvalgte kontroller. Med andre ord skal vi have tillid til patienterne og være tilgængelige når de har brug for det, fremfor at sætte nogle rigide rammer op, som skaber værdiløse kontroller.

Temadebat

Hvad skal sundhedsvæsenet gøre mindre af?

Sundhedsvæsenet er presset og det bliver ikke mindre i fremtiden. Er der noget sundhedsvæsenet med fordel kan gentænke og gøre mindre af eller ligefrem droppe? 

De spørgsmål stiller Altinget Sundhed i en ny temadebat, hvor politikere, eksperter og sundhedsaktører vil diskutere, hvilke konkrete behandlinger, kontroller eller indsatser, som kan klares med færre ressourcer end i dag, og hvordan prioriteringen ikke udelukkende overlades til den enkelte afdeling eller medarbejder.

Du kan se debatpanelet her.

Hvis du er interesseret i at deltage i debatten, skal du sende din henvendelse til Mette Grube Condrup på condrup@altinget.dk for at aftale nærmere.

Sådan får patienterne det optimale forløb, og vi frigør ressourcer til, at personalet kan bruge mere tid på at hjælpe dem, som ikke på samme måde kan varetage deres egen sygdom og behandlingen. Det øger lighed i sundhed. Tag patienterne med på råd i en fælles beslutningstagning.  

Vi skal ikke kun tilføje, vi skal også luge ud 

Vi fejrer, når vi som organisation, finder på nye behandlinger, sætter noget nyt i gang eller ”vinder” nye opgaver. Netop for at vise, at vi går endnu længere for patienterne. Det er nok mindre naturligt, at vi klapper hinanden på skuldrene, når vi indstiller en aktivitet. Men hvis aktiviteten ikke giver mening, er det mere værdifuldt at stoppe den.

Indsatserne fra ”Vælg Klogt” peger på flere interessante områder, men vi er slet ikke færdige. Et konkret nyt eksempel er forebyggelse af blodpropper efter operationer. Mange operative indgreb er blevet mindre invasive og tager kortere tid. Samtidig er det næsten systematisk indført, at patienter får forebyggende blodfortyndende medicin.

Men den gamle praksis med at iføre patienter støttestrømper som forebyggende behandling mod blodpropper eksisterer endnu. Er det overhovedet nødvendigt, når indgrebet er mindre, tager kortere tid og patienten får blodfortyndende medicin? Det koster sundhedsfagligt personale tid inden operationen, strømperne er dyre og besværlige for patienterne at anvende og involverer måske efterfølgende besøg af en hjemmesygeplejerske.

Den evidens vi baserer fortsat brug af strømperne på, er af ældre dato, og er indført under mere indgribende operative metoder med længere operationstid og mere komplicerede efterforløb. Hvordan bliver vi bedre til ikke kun at lægge mere på, men også at undersøge muligheder for at fjerne udredning eller behandling, der ikke længere er nødvendige?

Læs også

Mindre defensiv medicin og mere effektiv forebyggelse

Patienter kommer ofte med forventningen om at få en henvisning til en skanning eller utallige blodprøver. Jo flere tests, jo bedre. Undersøgelser uden en skarp indikation og konsekvens kan resultere i falsk positive svar. Disse kan afføde yderligere unødvendige, afdækkende undersøgelser og stor bekymring for patient og pårørende.

Vi er ikke de bedste læger for vores patienter, hvis vi ikke kommunikerer, inddrager og ordinerer ud fra vores faglige ansvar. Defensiv medicin heldbreder ingen. Hvis vi kerer os om patienterne, udfører vi kun undersøgelser, som vi finder indicerede og kan tage fagligt ansvar for: Så tjener vi patientens interesse.

Vi skal som direktioner på hospitalerne tage lederskab for en værdiskabende strategi, hvor alle arbejder målrettet for patienterne

Anna-Marie Bloch Münster, lægelig direktør, Sydvestjysk Sygehus

Hvorfor vente på, at sygdomme udvikler sig - hvordan kan vi forebygge effektivt? Under Covid-19 blev de almindelige infektionshygiejniske retningslinjer genopfrisket for alle danskere. Hygiejne blev det nye sort.

Håndhygiejnen blev øget i institutioner, på virksomheder og i hjemmene. Øget fokus på forebyggelse resulterede i færre infektioner. Heldigvis hænger meget stadig ved. Vi bør tænke bredt i forhold til effektiv forebyggelse, ikke kun relateret til infektioner. Sygehusvæsenet kan bidrage aktivt til forebyggelse.

Et eksempel herpå er det Syddanske Overvægtsinitiativ, hvor vi, på Sydvestjysk Sygehus, proaktivt tilbyder borgere med et BMI over 30 undersøgelse for, om overvægten har medført sygdomsmæssige komplikationer eller ej. Så kan vi tidligere iværksætte behandling målrettet patientens komplikationer fra overvægten.  

Hver gang vi forbruger sygehusvæsenet, skal det være med omtanke. Vi skal som direktioner på hospitalerne tage lederskab for en værdiskabende strategi, hvor alle arbejder målrettet for patienterne.

Spild-dagsordenen skal forfølges i alle forløb og initiativer, nye som gamle. Vi skal blive ved med at spørge patienterne om hjælp til prioriteringerne med spørgsmålet: ”Hvad er vigtigt for dig?” Ligesom vi som direktioner og vores politikere har et ansvar for at være lydhøre over for tilbagemeldingerne fra vores fagfolk.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anna-Marie Bloch Münster

Lægelig direktør, Sydvestjysk Sygehus
Cand. med. (Odense Universitet), Ph.d. (Syddansk Universitet)