Debat

KL: Politikerne kan ikke blive ved med at love borgerne mere af det hele

Hvis vi fortsat skal have et sundhedsvæsen af høj kvalitet, skal vi tænke nyt og investere i det nære. Konkret bør vi omlægge behandlingen af kroniske sygdomme og investere i teknologiske løsninger, der giver selvbestemmelse til borgeren, skriver formanden for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg.

Der er brug for, at vi i kommunerne og på Christiansborg forklarer borgerne, hvorfor vi skal tænke nyt, og hvorfor det hverken er en god eller realistisk løsning at fortsætte med at gøre, som vi plejer, skriver Christina Krzyrosiak Hansen (S). 
Der er brug for, at vi i kommunerne og på Christiansborg forklarer borgerne, hvorfor vi skal tænke nyt, og hvorfor det hverken er en god eller realistisk løsning at fortsætte med at gøre, som vi plejer, skriver Christina Krzyrosiak Hansen (S). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Christina Krzyrosiak Hansen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I de kommende år bliver vi flere ældre borgere i Danmark, og samtidig lider stadig flere af kroniske sygdomme eller psykiske lidelser. Læg dertil, at vi har voksende udfordringer med at rekruttere nok medarbejdere på ældre- og sundhedsområdet. Og så har du opskriften på en kæmpe velfærdsudfordring. 

Udfordringerne presser allerede nu vores sundhedsvæsen og ældrepleje. Og der er ingen tegn på, at tingene bliver bedre eller løser sig selv. Snarere tværtimod.

Det er derfor også bydende nødvendigt, at vi tænker nyt – og at vi gør det lige nu.

Temadebat

Hvad skal sundhedsvæsenet gøre mindre af?

Sundhedsvæsenet er presset og det bliver ikke mindre i fremtiden. Er der noget sundhedsvæsenet med fordel kan gentænke og gøre mindre af eller ligefrem droppe? 

De spørgsmål stiller Altinget Sundhed i en ny temadebat, hvor politikere, eksperter og sundhedsaktører vil diskutere, hvilke konkrete behandlinger, kontroller eller indsatser, som kan klares med færre ressourcer end i dag, og hvordan prioriteringen ikke udelukkende overlades til den enkelte afdeling eller medarbejder? 

Du kan se debatpanelet her.

Hvis du er interesseret i at deltage i debatten, skal du sende din henvendelse til Mette Grube Condrup på [email protected] for at aftale nærmere.

Forslaget til en sundhedsreform tager nogle skridt, der kan hjælpe os i den rigtige retning:

En robusthedskommission der skal sætte fokus på arbejdskraftudfordringen. Sundhedsklynger hvor kommuner og hospitaler kan finde gode lokale løsninger for borgerne. Antydningen af kvalitetsplaner, som skal sætte rammerne for det nære sundhedsvæsen. Og ved siden af reformforslaget har regeringen desuden nedsat et panel, der skal komme med råd til en ny ældrelov.

Vi kan imidlertid ikke blive ved med at love borgerne mere af det hele – om så vi havde uanede mængder af penge. For vi mangler hænder til opgaverne, og det er ikke fair at overlade prioriteringen til de medarbejdere, der står i frontlinjen.

Hvis vi fortsat skal have et sundhedsvæsen af høj kvalitet, skal vi i stedet tænke nyt og investere i det nære.

Omlæg behandling af kronisk sygdom

Opfordringen herfra er klar: Lad os hurtigst muligt gå i gang med at se på, om den måde, vi behandler borgere med kroniske sygdomme på i dag, er fornuftig. Eller om vi kunne give et bedre tilbud – og tillige frigive hænder og ressourcer – ved at gøre tingene anderledes.

Man kunne omlægge behandlingen af flere kroniske sygdomme, så der kom mere fokus på træning, tidlig indsats, sygdomsmestring og egenomsorg. Muskel- og skeletlidelser kunne være et sted at starte.

Her ved vi, at vi burde møde borgerne med mere træning og færre operationer. Det sker bare ikke, blandt andet på grund af sundhedsvæsenets nuværende struktur og borgernes egne forventninger til, hvad de skal have.

Skal vi ændre det, er der brug for politisk handling, som skubber sundhedsvæsenets tilbud i den retning, vi ønsker.

Det indebærer klare kvalitetsplaner, som beskriver hvilken lovgivning, økonomi, arbejdsdeling mellem region og kommune, kompetence og kapacitet, der er nødvendig for, at man i det nære sundhedsvæsen kan få det til at lykkes.

Vi kan gøre mere for borgeren

Hvis vi skal gøre tingene anderledes end i dag, kræver det, at vi tør starte en debat om, hvordan vi kan nytænke vores sundhedsvæsen.

Vi skal bruge ressourcerne dér, hvor de gør mest gavn, og levere et sundhedsvæsen, der er mere tilgængeligt for borgerne og i højere grad er tilpasset deres behov

Christina Krzyrosiak Hansen (S)
Formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg og borgmester for Holbæk Kommune

For selvom vi har et godt sundhedsvæsen i Danmark, er der også ting, vi kan gøre bedre for borgerne. Mange oplever for eksempel lang ventetid, og de fleste af os har nok også erfaret, at det kan være svært at komme i kontakt med sundhedsvæsenet – særligt uden for de timer, hvor mange selv er på arbejde.

Hvis vi skal gøre tingene på en ny måde i sundhedsvæsenet og prioritere vores ressourcer bedre, er der brug for, at vi sammen – i kommunerne og på Christiansborg – forklarer borgerne, hvorfor vi skal tænke nyt, og hvorfor det hverken er en god eller realistisk løsning at fortsætte med at gøre, som vi plejer.

Forklare, at vi med teknologiske løsninger kan give borgerne langt flere muligheder for at være i kontakt med sundhedsvæsenet på præmisser og tidspunkter, man selv har valgt. At træning på den lange bane kan være den bedste medicin mod mange lidelser, selvom en operation nu og her kan virke mere attraktiv. Og at mere rehabilitering kan betyde, at flere oplever at være stærke nok til at kunne klare sig selv i hverdagen.

Alt sammen, så vi kan bruge ressourcerne dér, hvor de gør mest gavn, og levere et sundhedsvæsen, der er mere tilgængeligt for borgerne og i højere grad er tilpasset deres behov.

Skal vi fremtidssikre vores velfærd, kræver det mod til at tænke nyt.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christina Krzyrosiak Hansen

Borgmester (S), Holbæk Kommune
ba.soc. (Københavns Uni.)

0:000:00