Lægelig direktør: Jura blokerer for, at vi kan få specialiseret viden ud i landet

Det danske sundhedsvæsen er i international klasse. Effektiviteten er steget år efter år. Men hvis vi ikke fornyer vores behandlinger, så vil demografien alene gøre, at aktiviteten stiger voldsomt, således at vi inden for blot 10-20 år ikke har senge nok, men endnu vigtigere, ikke har hænder nok. 

Der er brug for et kvalitetsløft, som samtidig frigiver ressourcer. Vi er nødt til at binde sundhedsvæsnet tættere sammen både relationelt og digitalt, så patienterne får den korrekte og nødvendige udredning, pleje og behandling.

Samarbejdet på tværs er blevet bedre, men der er stadig alt for mange undersøgelser og behandlinger der gentages, og viden der ikke overleveres. Samtidig bruger medarbejderne for meget tid på dokumentation og registrering, i stedet for at bruge tid med patienten.

Vi skal diagnosticere sygdomme tidligere, hvor der er et behandlingstilbud, og derved undgå kroniske komplicerede tilstande, som er endnu mere komplekse og ressourcetunge behandlingsmæssigt.

Ideelt set skal vi forebygge de sygdomme, vi behandler i dag. Vi har været gode til at udvikle nye metoder og nye behandlinger, men vi har ikke arbejdet systematisk med at fjerne overflødige behandlinger og udredninger både generelt - men også hos den enkelte patient. 

Digital forbundethed

Alt dette kræver, at vi udnytter den viden, der er gemt i data. På tværs af vores sundhedsvæsen har vi brug for en digital forbundethed, så alle aktører får adgang til den viden, vi indsamler.

Når vi taler om lighed i sundhed og det nære sundhedsvæsen, så skal vi ikke stikke blår i øjnene på borgerne. Det handler ikke kun om at lave sundhedstilbud tæt på borgerne. Med personale vi ikke kan skaffe.

Med en digital forbundethed kan vi opdage og forebygge nogle af de sygdomme, som koster kroniske og komplicerede tilstande

Rasmus Møgelvang
Lægelig direktør, Rigshospitalet

Der skal være en høj kvalitet i det tilbud, der gives alle borgere, uanset hvor i landet de bor. Alle læger kan umuligt følge med i alle sygdomme og behandlinger, og derfor skal den højt specialiserede viden, som Rigshospitalet og andre regioners højtspecialiserede hospitaler opbygger, ud i alle kroge af landet.

Med en digital forbundethed kan vi også opdage og forebygge nogle af de sygdomme, som koster kroniske og komplicerede tilstande - og trækker på sundhedsvæsenets samlede ressourcer. Men det kræver viden om, hvordan vores behandlinger virker.

Data findes, men juraen spænder ben for, at vi kan bruge dem nemt. Sundhedsdataloven tillader forskningsprojekter med inddragelse af data fra en afgrænset gruppe af patienter, men vi må ikke trække på den brede og fuldstændig uvurderlige viden, der ligger gemt i vores databaser.

Viden, som kunne betyde, at patienterne, med rådgivning fra lægerne, kunne involveres og træffe et valg om den behandling, som virker bedst på dem.