Mads Koch: Genovervej fordomsfrit vores screeningsprogrammer

Der er en lang tradition for, at vi i sundhedsvæsenet rutinemæssigt beder om flere ressourcer for at løse de løbende og nye udfordringer. Og det er helt sikkert, at ressourcer gør en forskel. Tænk blot på de enorme investeringer i bedre kræftbehandling gennem de seneste 20 år og de mange milliarder til nyt sygehusbyggeri - det gør en forskel.

Men hånden på hjertet - er det holdbart, at en konstant større del af samfundskagen allokeres til sundhedsvæsnet? Det har sin pris, når daginstitutioner, skoler og sociale tilbud indirekte betaler for flere og dyrere behandlinger i sundhedsvæsenet - måske forværrer det ligefrem udfordringerne, som sundhedsvæsnet forsøger at løse.

Så måske skal problemet anskues på en anden måde - måske skal vi sikre at få mere ud af de penge, vi allerede bruger på sundhed og sikre, at de bruges, så vi får mest sundhed for pengene.

Jeg vil gerne give fire mere eller mindre konkrete bud på områder, der skal reduceres for at bruge pengene bedre andre steder.

Medarbejdere skal bruges rigtigt

For det første bruges langt hovedparten af sundhedsmilliarderne på lønninger - det er godt, for vi har mange dygtige og dedikerede mennesker til at tage vare på patienterne. Men vi bruger meget ofte vores medarbejdere forkert, fordi det er nemt.

Ansæt flere administrative medarbejdere kliniknært, og brug de sundhedsfagliges kompetencer til det, som kun de kan løse.

I dag skriver læger og sygeplejersker deres egne notater, og de står for meget koordinering for at spare på sekretærerne, som ofte er hurtigere, bedre og får lavere løn. Det skal justeres, så der bliver flere hjælpere i klinikken til de bøvlede skrive-, registrerings- og koordineringsopgaver, der er så mange af.

Læger skal ikke bruge tid på at indkalde patienter, booke lokaler og registrere rutineopgaver, og sygeplejersker skal også væk fra computeren og ud til patienterne.

Flest skal hjælpes i den primære sundhedstjeneste

For det andet bruges der mange ressourcer på screening af raske. Genovervej fordomsfrit vores screeningsprogrammer. Der er sket meget med udredning og behandling i de seneste 15 år.

Langt hovedparten af sundhedsmilliarderne bruges på lønninger. Men vi bruger meget ofte vores medarbejdere forkert, fordi det er nemt

Mads Koch Hansen
Rådgiver og tidligere hospitalsdirektør på Sygehus Lillebælt

Det vigtige er at allokere ressourcerne til de mistænkt syge, og sikre dem hurtig afklaring. Og derfor bør det vurderes, om vi skal fortsætte alle vores screeningsprogrammer, eller om nogle skal afvikles eller erstattes af andre.

Dernæst bør man over de kommende ti år allokere en langt større del af økonomien til den primære sundhedstjeneste og dermed væk fra sygehusene.

Vi har de sidste mange år haft et næsten enøjet blik for udbygning af de somatiske sygehusene og øge kvaliteten for de mest syge. Samtidig har vi fået alt for mange af de mindre syge og kronisk syge som “faste kunder” på landets hospitaler.

Det skal ændres, så det fremover er dem med et klart behov for hospitalsbehandling, der henvises og følges på sygehusene, mens de fleste skal hjælpes i den primære sundhedstjeneste med faglig opbakning fra specialisterne på sygehusene og i speciallægepraksis. Danmark har en uforholdsmæssig stor ambulant aktivitet på sygehusene. Der er mange muligheder for at give andre gode tilbud, som oftest er langt billigere.

Træk på erfaringerne fra Covid-19

For det fjerde så vi under coronakrisen, hvor mange tusinde mennesker, uden sundhedsbaggrund, der i løbet af meget kort tid, blev opkvalificeret til at løse specifikke opgaver, som traditionelt er forbeholdt sundhedsprofessionelle.

Danmark har en uforholdsmæssig stor ambulant aktivitet på sygehusene. Der er mange muligheder for at give andre gode tilbud, som oftest er langt billigere

Mads Koch Hansen
Rådgiver og tidligere hospitalsdirektør på Sygehus Lillebælt

Det var en kæmpe hjælp, og navnlig det private arbejdsmarked viste, hvordan det kunne gøres. I erkendelse af at mange faggrupper i sundhedsvæsenet har mere end fuld beskæftigelse og ingen udsigt til bedring, bør vi fordomsfrit se på, hvilke opgaver der kan løses af nye kolleger uden de samme faglige kvalifikationer men med nødvendig oplæring.

Traditionelt har det været svært på mange offentlige arbejdspladser, men corona viste, at meget er muligt, hvis behovet er stort nok. Konkret bruger vi i dag nogle steder radiografer til at beskrive visse røntgenbilleder, portører som operationsassistenter, farmakonomer til medicinhåndtering og lægestuderende som assistenter i almen praksis.

Jeg tror, der er meget mere at hente, uden at vi giver los på kvaliteten af ydelserne. Specielt hvis alternativet er fortravlede og nedslidte læger og sygeplejersker.

Der er brug for at ændre kurs - vi kan ikke løse opgaverne med mere af det samme og de mange dygtige ledere og medarbejdere skal have mulighed for at ændre arbejdsgange og prioritere i opgaverne, så vi får mest ud af ressourcerne - det vil alle vinde ved.