Centerdirektør: Livsvalg og patientoplevelse skal være fokus i prioriteringen

Jeg har i mange år som hjernekirurg behandlet patienter med kræft i hjernen. Vores fokus på hurtig behandling betyder, at vi ofte ikke får ”sjælen” med. Vi informerer om standardpakken - operation, stråle- og kemoterapi - og spørger næsten retorisk, om de samtykker til dette.

Da jeg ”fik øje på dette”, ændrede jeg min kommunikationsform. Jeg brugte nu de første fem minutter med min patient på at spørge ind til deres liv og drømme, og først derefter drejede jeg samtalen ind på sygdom og behandling med italesættelse af, at vi sammen skulle træffe et livsvalg.

Mine samtaler blev meget mere givende og mine patienters valg ændrede sig. Hvor stort set alle tidligere valgte pakkeløsningen, var der nu cirka en tredjedel, med den dårligste prognose, der helt fravalgte behandling, fordi det var det rigtige livsvalg for dem.

Samtidigt oplevede jeg langt mere positiv feedback fra mine patienter og deres pårørende på konsultationerne.

Doktor Hansen som ideal

Jeg har ofte italesat mit ideal af en hjernekirurg, som den højt specialiserede landsbylæge. Doktor Hansen som både er en dygtig fagperson, men også en god menneskekender, der sætter sig ind i sine patienters behov generelt - ikke blot deres sygdom. Er der tid til det i et moderne travlt sundhedsvæsen? Der er ikke tid til at lade være og det er en ledelsesopgave at sikre fokus på livsvalg fremfor behandlingsvalg.

Doktor Hansen i Matador havde en klar fordel - der var ikke så meget i lægetasken at holde styr på. Siden har forskningen fyldt godt i ”lægetasken” og samtidigt ført til en eksponentiel stigning i mængden af viden og data, som vores sundhedsfaglige skal forholde sig til. Vores elektroniske journalsystemer som Sundhedsplatformen rummer en guldgrube af data, som vi kan bruge til at vise effekten af vores behandlinger.

Det er en ledelsesopgave at sikre fokus på livsvalg fremfor behandlingsvalg

Jannick Brennum
Centerdirektør, Neurocentret, Rigshospitalet

Vi er nu ved at berige de mere klassiske sundhedsfaglige data med patientoplevet resultat (PRO). Jeg drømmer om “patient-som-mig” visualiseringer, så den moderne Doktor Hansen, sammen med patient og pårørende, kan se sundhedsfaglig kvalitet og patientoplevet kvalitet i en og samme visning.

Vel og mærke ikke data fra et stort udenlandsk studie, men fra den relevante afdeling. Når vi er der, vil vi naturligvis også løbende kunne analysere alle tilbudte behandlinger og vurdere om de reelt giver værdi for vores patienter.

Angst for at begå fejl

Vi skal bruge digitalisering til overskuelig fremstilling af komplekse datamængder til gavn for både patienterne og vores sundhedsfaglige. AI er en naturlig del af denne udvikling, både når vi skal præsentere relevante data overskueligt, og når vi skal udvikle beslutningsstøtteværktøjer.

Jeg er sikker på, at en markant sidegevinst vil være et forbedret arbejdsmiljø og forebyggelse af udbrændthed hos vores ansatte. Netop de komplekse og uoverskuelige mængder af data og viden fører til stress og angst for at begå fejl. Alt dette er ikke fjerne fremtidsvisioner, det er en del af Region Hovedstadens datastrategi, som vi er i gang med at gøre til virkelighed.

DEL er mit akronym for digitalisering, etik og ledelse, som skal danne basis for både sundhedsfaglig prioritering baseret på effektanalyse og vores patienters fravalg af behandlinger, der ikke tilbyder dem det liv de ønsker.