Debat

Psykiatere: Forældede pakkeforløb fastholder sårbare patienter i psykisk sygdom

En holdbar og virksom kronikerstrategi inden for det psykiatriske område forudsætter høj kvalitet af udredning og behandling samt et opgør med pakkeforløbstanken for de sværeste psykiske sygdomme, skriver formand Gitte Ahle.

Rapporter har de seneste år vist, at pakkeforløbene og tidlig udskrivning har bidraget systematisk til ulighed i sundhed, hvor de sygeste psykiatriske patienter er blevet mere syge, skriver Gitte Ahle.<br>
Rapporter har de seneste år vist, at pakkeforløbene og tidlig udskrivning har bidraget systematisk til ulighed i sundhed, hvor de sygeste psykiatriske patienter er blevet mere syge, skriver Gitte Ahle.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Gitte Ahle
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Kronificering af psykisk sygdom kan forebygges gennem høj faglig kvalitet i udredning og behandling af patienter med de sværeste psykiske sygdomme som skizofreni, bipolar affektiv sindslidelse, svær depression og misbrugsrelateret psykose. Men det er desværre ikke det, vi ser i dag.

Temadebat

Hvordan skal ny strategi løse kronikerproblemet?

Regeringen nedsatte i foråret en taskforce, der skal “knække kurven” for kroniske sygdomme i Danmark med inddragelse af regioner, kommuner og life science-industrien. 

Derfor spørger Altinget Sundhed i en ny temadebat centrale sundhedsaktører, eksperter og partier, hvilke konkrete initiativer regeringens nye kronikerstrategi skal indeholde samt hvilke udfordringer, taskforcen bør adressere.

Panelet består af: 

  • Karin Friis Bach (R), formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg
  • Claus Richter, adm. direktør i Diabetesforeningen
  • Klaus Lunding, formand for Danske Patienter
  • Ida Sofie Jensen, koncernchef i LIF
  • Rasmus Horn Langhoff (S), sundhedsordfører
  • Gitte Ahle, formand for Dansk Psykiatrisk Selskab
  • Bjarne Hastrup, adm. direktør i Ældre Sagen
  • Jette Skive (DF), formand for KL's Sundheds- og Ældreudvalg
  • Susanne Axelsen, formand for LVS
  • Katrine Abildtrup Nielsen, afdelingsleder i RKKP
  • Mette Bryde Lind, direktør i Gigtforeningen
  • Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer
  • Jesper Danneris Luthman, public affairs-director i Rud Pedersen og tidligere branchedirektør i Sundhed Danmark 

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du kontakte fagdebatredaktør Martin Mauricio på [email protected].

Siden 2009 er antallet af patienter i den regionale psykiatri steget med 37 procent, uden at økonomien er fulgt med. Det betyder, at ansatte i psykiatrien nu skal se mange flere patienter på den samme tid, hvilket især går ud over kvaliteten af udredning og behandling af patienter med de sværeste psykiske sygdomme.

Kommunikation med psykotiske patienter er kompleks og kræver tid og ro til samtale med patienten, pårørende og samarbejdsparter. Desværre resulterer tidspres alt for ofte i mangelfuld psykiatrisk udredning, behandling og sektorovergang. Det vanskeliggør og komplicerer senere rehabilitering og recovery og bidrager derved til kronificering.

Pakkeforløb kronificerer psykiatriens patienter
Udredning og behandling af høj faglig kvalitet er et nødvendigt grundlag for et vellykket rehabiliterings- og recoveryforløb. Godt begyndt er halvt fuldendt. Erfaringerne med OPUS, hvor et tværfagligt team sætter intensivt og tidligt ind over for unge med en debuterende psykose, viser tydeligt, at høj kvalitet i udredning, behandling og rehabilitering giver resultater.

Selvom en tidlig kvalitetsindsats kan gøre en stor og positiv forskel i forbindelse med psykisk sygdom, må vi erkende, at nogle patienter udvikler kroniske forløb og derfor skal behandles med det udgangspunkt.

Gitte Ahle
Formand, Dansk Psykiatrisk Selskab

Det er derfor kritisabelt, at OPUS i dag er underprioriteret og barberet ind til benet grundet ressourcemangel. OPUS-programmer bør opprioriteres og udbredes til alle med nyopstået, svær psykose.

Selvom en tidlig kvalitetsindsats kan gøre en stor og positiv forskel i forbindelse med psykisk sygdom, må vi erkende, at nogle patienter udvikler kroniske forløb og derfor skal behandles med det udgangspunkt. Det kræver et opgør med pakkeforløbstanken for de sværeste psykiske lidelser. De rammer, der i dag gælder for pakkeforløbene, medfører, at vi afslutter patienterne velvidende, at de formentlig bliver genhenvist eller genindlagt inden for få måneder.

LÆS OGSÅ: RKKP: Ny strategi skal give bedre adgang til data om patienters socioøkonomiske forhold

Afsluttet behandling af de sygeste i henhold til pakkeforløb skaber således et unødigt pres på hele det psykisk behandlingssystem, på kommunerne og de praktiserende læger. Patienterne risikerer fragmenterede eller delvist overlappende forløb, hvor det er uklart, hvor ansvaret ligger – alt imens der ikke gribes ind i tide, når patientens tilstand forværres. Dette bidrager i sidste ende til kronificering af patienten. 

Samtidig har flere rapporter de seneste år vist, at pakkeforløbene og tidlig udskrivning har bidraget systematisk til ulighed i sundhed, hvor de sygeste psykiatriske patienter er blevet mere syge.

74 procent af de retspsykiatriske patienter har således modtaget utilstrækkelig behandling i tiden op til, at de begik kriminalitet, og der er sket en stigning i tvangsanvendelse, antallet af psykisk syge hjemløse og i politiets allokering af ressourcer til psykiatriske patienter. Derfor er det tid til et opgør med pakkeforløbstanken for patienterne med de sværeste psykiske sygdomme.

Dygtige medarbejdere er psykiatriens dyre udrednings- og behandlingsudstyr, der kan knække kurven for kronificering af psykisk sygdom.

Gitte Ahle
Formand, Dansk Psykiatrisk Selskab

Medarbejdere kan knække kurven
I Dansk Psykiatrisk Selskab ønsker vi en psykiatri, hvor der er ressourcer til individualiseret udrednings- og behandlingsvarighed samt høj faglig kvalitet til de sværeste psykisk syge. Sufficient udredning og behandling er et nødvendigt grundlag for vellykkede rehabiliterings- og recoveryforløb og kan forebygge kronificering ved psykisk sygdom.

Vi ønsker en erkendelse af, at der er patienter, der er så syge, at de ikke kan afsluttes. I disse tilfælde er der er behov for en tværfaglig indsats på tværs af sektorer under lægelig ledelse.

Derfor har vi brug for en prioriteret 10-årsplan, hvor første skridt er investeringer i kapacitet og kvalitet beregnet på de sværest psykisk syge. Det sker i form af læger og veluddannede tværfaglige medarbejdere til at løfte opgaven omkring udredning, behandling, rehabilitering og recovery. Både i den regionale og i den kommunale psykiatri.

Det kræver dygtige medarbejdere at forstå de komplekse situationer, som patienter med psykose befinder sig i, og disse medarbejdere er psykiatriens dyre udrednings- og behandlingsudstyr, der kan knække kurven for kronificering af psykisk sygdom.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00