Debat

Rådgiver: Øget inddragelse af private aktører kan revolutionere sundhedssystemet

Coronakrisen har bevist, at privat innovation har afgørende betydning for vores sundhedsvæsen. Fremover skal private aktører fra blandt andet life science-sektoren have krav på en invitation, når der skal tænkes nyt, skriver Jesper Danneris Luthman.

Privat innovation har været afgørende for, at der er lys for enden af coronatunnellen, skriver Jesper Danneris Luthman.<br>
Privat innovation har været afgørende for, at der er lys for enden af coronatunnellen, skriver Jesper Danneris Luthman.
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Jesper Danneris Luthman
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Imens Danmark er åbnet, værtshusene fyldes og den forfærdelige morgentrafik igen er noget, vi snakker om på kontoret. Så er det som om, at Danmark har glemt, hvem der har givet os livet tilbage igen.

Var det ikke for den private innovation, som rullede ud under coronapandemiens hårdeste timer, ville vi nemlig fortsat være forvist til ensomheden i selvisolation. De private gik i arbejdstøjet og omstillede alkoholproduktion til sprit, opbyggede testkapacitet i hele landet og investerede massivt i udviklingen af vacciner.

Den form for innovation kunne også udvises andre steder, men det kræver, at vi både lytter til det offentlige, patientorganisationerne og ikke mindst de private virksomheder.

Private udvikler allerede i dag ekstraordinære sundhedstilbud, men hvis vi skal udnytte den private innovation bedst muligt, kræver det blandt andet, at vi meget mere offensivt deler sundhedsdata mellem offentlige og private.

På den måde udnytter vi den unikke situation, Danmark har i forhold til kvalificerede og omfattende patienthenførbare sundhedsdata.

Hvis vi skal udnytte den private innovation bedst muligt, kræver det, at vi meget mere offensivt deler sundhedsdata mellem offentlige og private.

Jesper Danneris Luthman, afdelingschef og public affairs-direktør, Rud Pedersen

Life-science kan gøre os til udstillingsvindue

Taler tallene sit tydelige sprog. En stærk life science-sektor er helt afgørende for det danske samfund, og med life science-strategien fra april 2021 blev der angivet en række vigtige nøgletal.

Life science-sektoren skaber arbejdspladser svarende til over 49.000 årsværk. Beskæftigelsen er steget med 23 procent fra 2008 til 2018, og life science-sektoren har bidraget med skatteindtægter på 24,7 milliarder kroner og en fremskrivning af eksportudviklingen på helt op til 345 milliarder kroner i 2030.

Vi har særligt tre stærke brancher med dominerende styrkepositioner i Danmark – digitalisering, pharma og  medtech. Life science-strategien havde også vækst som et centralt omdrejningspunkt, fordi vi med vores velfungerende sundhedsvæsen faktisk kan vise vejen for nye løsninger, nye produkter og nye samarbejder.

Dermed kan vi indfri ambitionen om at bruge Danmark som vindue til verden for vores industri, og derfor er det postulatet, at mulighederne er uendelige, hvis vi samarbejder om det.

Her i slutspurten af corona kan de fleste danskere nu navnene på Pfizer, Moderna og Johnson&Johnson, og de kender pludselig også til fase 1, 2 og 3-studier samt godkendelser i EMA. Den genkendelse skal vi bygge videre på.

Det tager normalt 10 til 15 år at gå fra idé til ny behandling, der kan bruges i sygehusvæsenet. Kun 10 procent af de lægemidler, der starter i et fase 1-forsøg bliver til et godkendt lægemiddel.

Det er ikke for at sige, at der klynkes. Det er blot fakta, og under pandemien blev det tydeligt for alle, at hvis vi skulle lykkes med en vaccine i det tempo, vi ønskede og håbede på, var især de store lande nødt til at medinvestere i udviklingen. Det blev en anerkendt risiko, der kunne sættes tal på. Men i dag er Danmark genåbnet for covid-19, så der er vist investeringen værd.

Vi ser nationale og regionale strategier om at flytte behandlingen ud af sygehusene.

Jesper Danneris Luthman, afdelingschef og public affairs-direktør, Rud Pedersen

Medtech kan blive eksporteventyr

Vi ser nationale og regionale strategier om at flytte behandlingen ud af sygehusene. Ind i hjemmene eller ind i sundhedshuse. Men den slags kan kun ske, når medicinen kan bruges til det.

Områder som kemoterapi med medicin i drop, ernæring via blodårerne, avanceret smertebehandling med medicinpumpe til børn med kræft og blodsygdomme samt medicinsk behandling til parkinsonpatienter, som følges op med videokonsultationer og hjemmebesøg, er alle eksempler på, hvad vi kan i dag. Vi kan sætte patienten fri.

På Medtech ser vi også en udvikling, hvor virksomhederne skubber grænserne for, hvad vi kan – også i hjemmet. Fra at hjælpe patienten med søvnapnø med at trække vejret, mens der samles data ind til lægen, til at kunne have sårpleje og stomiposer, der kan fortælle dig, hvornår en patient skal skiftes.

Det sætter også patienten fri til at blive borger igen. Til at undgå at skulle sidde i venteværelset på et ambulatorium og i stedet være der for familien og kunne gå på arbejde.

Telecare Nord-projektet viste vejen for forskningsunderstøttet arbejde, der påviste, at en række patientgrupper både havde en værdi at telemedicin (og at andre ikke havde) samtidig med en god samfundsøkonomi.

Men privates rolle var primært gennem udbud. Selvom man erkendte, at den efterspurgte løsning ikke var på markedet, var det ikke umiddelbart en del af projektet, at man inviterede indenfor til udvikling af samme. Det kunne have været et muligt eksporteventyr, hvis man kunne kombinere teknisk løsning med evidensunderbygget outputmåling.

Men mange områder flytter ind i hjemmet. Løbende overvågning af blodtryk i lungerne hos hjertesvigtpatienter (via en lille chip i lungens pulsåre), hjemmemonitorering af hjertepatienter og hjemmemonitorering af gravide med komplekse forløb for eksempel for tidlig vandafgang og svangerskabsforgiftning.

Private skal have lettere adgang til sundhedsdata 

Digitalisering er ikke kun et buzzword i Danmark. Med først A European Strategy for Data og efterfølgende European Data Governance Act satte EU både retning for og midler af til et push for en udvikling.

Danmark er et meget modent land sammenlignet med mange andre lande. Derfor er det helt oplagt, at vi holder os helt fremme i bussen. Vi er vant til at bruge sundhedsdata i stor udstrækning i Danmark. Og danskerne er klar.

I en undersøgelse lavet af Wilke på vegne af Danske Patienter i 2020 siger 45 procent af de kronisk eller langvarigt syge, at de har været i digital kontakt med sundhedsvæsenet de sidste seks måneder, og 55 procent af de adspurgte er klar på øget digital kontakt.

Det handler om både at kunne levere ydelser, som sikrer bedre behandling, når data løbende samles og deles. Og giver muligheden for ikke at skulle bevæge sig ind på hospitalet.

Vi skal sætte krav om, at private skal inviteres indenfor, når der skal udvikles nyt.

Jesper Danneris Luthman, afdelingschef og public affairs-direktør, Rud Pedersen

Men der er flere barrierer. Løsningerne er mange gange planlagt uden de virksomheder, der har udviklet dem. Data kan svært deles – borgeren kan måske dele med sygehuset, når devices er udleveret herfra. Men almen praksis og kommunen må så ikke se dem. Og man kan ikke bearbejde data med AI eller lignende algoritmer – uden at der indhentes et væld af samtykker.

Det er ikke fordi, at der ikke bruges sundhedsdata i dag, men vejen derhen fremstår lang og ugennemsigtig. Når vi snakker med virksomheder, har de et billede af, at processen for anskaffelse af sundhedsdata er tidskrævende, dyrt og lidt uoverskuelig. Virksomhederne ender ofte med fejl i deres ansøgninger efter en meget lang proces.

Det interessante er jo, at patienterne ofte både forventer, at data deles og gerne vil have hjælp.

LÆS OGSÅ: Diabetesforeningen og Medicoindustrien i fælles opråb: Diabetesteknologi skal prioriteres

Det offentlige kan ikke klare alt alene

Det er nemt at konkludere af de mange eksempler, at det er en succes uden de private. At de mange patienter ’nok’ skal få den innovative behandling, de har brug for – bare det offentlige tænker store tanker.

Det er jo ikke, at samarbejder aldrig sker. Vi er selv en del af mange, men det offentlige kan ikke følge med i al ny udvikling. Og de skal ikke sidde og vente med indkøbshatten på, indtil virksomhederne dukker op med salgskufferten. Og de skal slet ikke starte med at arbejde ud fra en præmis om, at man bare kan købe enkeltkomponenter til at supplere deres eget innovationsprojekt.

Nej, skal vi igangsætte en revolution på sundhedsområdet, er det vores bud, at vi for det første tager udgangspunkt i life science-området og digitalisering. For det andet skal vi sætte som krav, at private skal inviteres indenfor, når der skal udvikles nyt. Og sidst men ikke mindst skal vi lade innovation og udvikling indgå i de modeller, vores kæmpe offentlige indkøbsmotor arbejder med.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jesper Danneris Luthman

Markedsdirektør, Rud Pedersen Healthcare
cand.scient.san.publ. (Københavns Uni. 2008)