Debat

RKKP: Ny strategi skal give bedre adgang til data om patienters socioøkonomiske forhold

Socioøkonomiske faktorer har stor betydning for kronisk syge patienters kvalitet i behandlingen, men trods den viden har RKKP ikke adgang til de nødvendige datakilder. Det bør en ny kronikerstrategi åbne op for, skriver afdelingsleder Katrine Abildtrup Nielsen fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP).

Når man taler om kvalitet i behandling, er det vigtigt at have fokus på, hvad patienter oplever som god kvalitet, skriver afdelingsleder Katrine Abildtrup Nielsen.
Når man taler om kvalitet i behandling, er det vigtigt at have fokus på, hvad patienter oplever som god kvalitet, skriver afdelingsleder Katrine Abildtrup Nielsen.Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hver tredje dansker lider af en kronisk sygdom, og stadig flere bliver ramt. Derfor er der stort behov for en kronikerstrategi, som også husker at fokusere på kvaliteten i behandlingen, og om nye initiativer for behandling af kronikere har den ønskede effekt for patienterne.

Temadebat

Hvordan skal ny strategi løse kronikerproblemet?

Regeringen nedsatte i foråret en taskforce, der skal “knække kurven” for kroniske sygdomme i Danmark med inddragelse af regioner, kommuner og life science-industrien. 

Derfor spørger Altinget Sundhed i en ny temadebat centrale sundhedsaktører, eksperter og partier, hvilke konkrete initiativer regeringens nye kronikerstrategi skal indeholde samt hvilke udfordringer, taskforcen bør adressere.

Panelet består af: 

  • Karin Friis Bach (R), formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg
  • Claus Richter, adm. direktør i Diabetesforeningen
  • Klaus Lunding, formand for Danske Patienter
  • Ida Sofie Jensen, koncernchef i LIF
  • Rasmus Horn Langhoff (S), sundhedsordfører
  • Gitte Ahle, formand for Dansk Psykiatrisk Selskab
  • Bjarne Hastrup, adm. direktør i Ældre Sagen
  • Jette Skive (DF), formand for KL's Sundheds- og Ældreudvalg
  • Susanne Axelsen, formand for LVS
  • Katrine Abildtrup Nielsen, afdelingsleder i RKKP
  • Mette Bryde Lind, direktør i Gigtforeningen
  • Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer
  • Jesper Danneris Luthman, public affairs-director i Rud Pedersen og tidligere branchedirektør i Sundhed Danmark 

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du kontakte fagdebatredaktør Martin Mauricio på [email protected].

Det er helt centralt for udvikling af kvalitet i sundhedsvæsenet, at vi løbende måler på, om de kvalitetsforbedringer der søsættes også virker. Patienter med kroniske sygdomme møder ofte forskellige dele af sundhedsvæsenet, så opfølgning på kvaliteten bør ske i fællesskab på tværs af fagligheder og organisationer.

Det er det, Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) gør. I 85 kvalitetsdatabaser beslutter en bred kreds af fagpersoner fra forskellige fag, specialer og sektorer samt patienter nationale standarder for behandling. Det gøres ud fra den nyeste faglige viden inden for områderne.

Ud fra indkomne data kan vi systematisk følge og analysere kvaliteten inden for alle sygdomsområder ned på den behandlende enhed på sygehuse, i kommuner og i almen praksis. I en kommende kronikerstrategi er det derfor vigtigt med fokus på tværsektorielle forløb, at viden, både fra kommune, praktiserende læge og hospitalet, bliver tænkt ind som et effektivt redskab til at understøtte nye bredt funderede tiltag, som har til hensigt at gavne behandlingen af personer med kroniske sygdomme.

På trods af at vi ved, at socioøkonomiske faktorer har stor betydning for behandlingen, har RKKP ikke adgang til de datakilder, som kunne berige vores analyser med den viden.

Katrine Abildtrup Nielsen
Afdelingsleder, RKKP

Patientrapporterede data skal inddrages bedre
Vi skal lære af gode initiativer og erfaringer med opfølgning på kvaliteten på tværs af organisationer og turde tale om, hvorfor der er forskelle i kvaliteten nogle steder. Det er et effektivt redskab til at sikre ensartet behandling, så patienter får den ypperste behandling, uanset hvor i landet de bor. 

Når man taler om kvalitet i behandling, er det vigtigt at have fokus på, hvad patienter oplever som god kvalitet. I godt halvdelen af RKKP's kvalitetsdatabaser er patienterne med til at bestemme, hvad det er vigtigt at måle på.

Ud over mål for undersøgelse og behandling, er patienternes oplevelse af livskvalitet, funktionsniveau og smerte meningsfulde mål for kvalitet i behandlingen. Vi håber derfor på, at en ny kronikerstrategi åbner op for, at det bliver lettere for RKKP at inddrage flere patientrapporterede data, så det bliver muligt i højere grad at opgøre patientens syn på behandlingen.

I RKKP er de to store kronikersygdomme type 2-diabetes og KOL dækket af to databaser. Dansk Register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom, hvor vi blandt andet måler på løbende opfølgning af lungefunktion og inhalationsteknik samt mortalitet og genindlæggelser, og Dansk Voksen Diabetes Databasen, hvor vi blandt andet måler på blodglukose, blodtryk, kolesterol samt fod- og øjenundersøgelser. På begge områder vil det være yderst relevant også at måle på livskvalitet for patienterne.

Derudover ved vi, at behandlingen af ikke mindst kronikere i høj grad hænger sammen med patientens socioøkonomiske status. Type-2-diabetes og KOL rammer ikke blot socialt skævt, men hvor godt patienten passer behandlingen hænger også typisk sammen med patientens ressourcer.

LÆS OGSÅ: Danske Regioner: Folkesundhedslov kan blive et nybrud i forebyggelse af kroniske sygdomme

Bred forankring og løbende opfølgning på kvaliteten i fællesskab vil skabe forbedring for patienterne. 

Katrine Abildtrup Nielsen
Afdelingsleder, RKKP

Data skaber fokus og øger kvalitet
Men på trods af at vi ved, at socioøkonomiske faktorer har stor betydning for behandlingen, har RKKP ikke adgang til de datakilder, som kunne berige vores analyser med den viden. Vi har kun ganske få eksempler på den type data i vores kliniske databaser.

Derfor håber vi, at det i fremtiden vil være lettere at få adgang til socioøkonomiske data, da det vil kunne give viden om, hvor sundhedspersoner særligt skal sætte ind for at sikre lige mulighed for god kvalitet i behandlingen af personer med kroniske sygdomme. 

Ved at favne data om patienternes møde med sundhedsvæsenet og deres livskvalitet, gerne suppleret med data af socioøkonomisk karakter, kan RKKP være med til at understøtte det ønskede fokus i en kommende kronikerstrategi. Det vi måler på kommer i fokus både hos klinikere og ledelser.

Hvis vi sammen på tværs af forskellige fagligheder og patienter finder frem til mål for god kvalitet, kan vi bidrage til vigtig viden, som vil understøtte bedre behandling af patienter med kroniske sygdomme og bekæmpe ulighed i sundhedsvæsenet.

Bred forankring og løbende opfølgning på kvaliteten i fællesskab vil skabe forbedring for patienterne. Når målepunkterne står på det solide fundament, er de et overordentligt effektivt værktøj til at dreje sundhedsvæsenets øjne i nye retninger i behandlingen af de svageste patienter.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00