Vicedirektør efter fem år med Sundhedsplatformen: "Personalet på de første hospitaler blev ladt i stikken for længe"

Hun har stået i spidsen for et af historiens mest udskældte offentlige it-systemer, Sundhedsplatformen, og manøvreret i et sammensurium af krav og kritik fra klinikere, regionspolitikere, samarbejdspartnere og statsrevisorer.

Men nu er det slut. 1. september stopper vicedirektør Pia Kopke i Region Hovedstaden og slipper dermed også Sundhedsplatformen, cirka fem år efter systemet blev taget i brug af de første læger og sygeplejersker på hovedstadens hospitalsafdelinger.

Inden da arbejdede Kopke med Sundhedsplatformens forløber i Region Hovedstaden, H-EPJ, og husker tilbage på en tid, hvor opgaven især handlede om at sikre stabil drift og lægge lag ovenpå gamle systemer for at skabe sammenhæng:

"De diskussioner, vi havde dengang, er forstummet, fordi vi nu har en samlet platform i stedet for mange forskellige, og fordi der nu er en samlet adgang til patientens data," minder hun om.

I fremtidens sundhedsvæsen kommer digitaliseringsdagsordenen i højere grad til at dreje sig om patientinddragelse, spår hun. Og så skal kommuner og almen praksis med på sundhedsdata-vognen:

"En af de udfordringer, som nok ikke bliver mindre nu, hvor vi skal til at samarbejde i sundhedsklynger, er, hvordan vi digitalt kan understøtte de patientforløb, som går på tværs af sektorerne," siger hun og glæder sig i den forbindelse over, at den nye PLO-overenskomst lægger op til, at de praktiserende læger skal dele flere patientdata. 

Klinikernes problemer måtte vente
På hospitalerne har Sundhedsplatformen betydet langt bedre adgang til patientens data - men til tider også en uoverskuelig mængde data, medgiver Pia Kopke.

I dag handler en stor del af opgaven i regionens it-organisation derfor om at skabe overblik og understøtte arbejdsgange i Sundhedsplatformen. Et arbejde, som ifølge Pia Kopke har været på to-do-listen i årevis, før det for alvor kunne gå i gang. Det er efter hendes vurdering en vigtig del af forklaringen på den udbredte kritik af Sundhedsplatformen, som i årenes løb er kommet fra sundhedspersonalet.

Hun fortæller om de intense år under implementeringen i 2016-2017, hvor Region Hovedstadens Center for It, Medico og Telefoni, CIMT, skulle koble regionens 40.000 medarbejdere op på den nye amerikanske platform:

"Vi havde et program, som både skulle håndtere dem, der var gået i luften, og samtidig skulle vi implementere til de resterende 30.000 klinikere. Det betød, at personalet på de første hospitaler blev ladt i stikken for længe. Jeg kan godt forstå, at det er utilfredsstillende at få at vide, at problemerne må vente halvandet år, til vi er færdige med at implementere," siger hun.

Ventetiden blev endda forlænget endnu engang, da overgangen til det nye landspatientregister, LPR3, kom til at lægge beslag på Pia Kopkes medarbejdere:

"Da de halvandet år så endelig var gået, og vi regnede med, at vi skulle ud på afdelingerne og få sat Sundhedsplatformen op til de konkrete arbejdsgange, så skete der oven i købet det, at vi måtte bruge al vores energi på at bygge Sundhedsplatformen om til det nye landspatientregister. Så vi var helt fremme i 2019, før vi kom ud på hospitalerne og kunne begynde at hjælpe med udfordringerne.”

Hvad skulle man have gjort, set i bakspejlet?

"Jeg kunne have ønsket mig, at der havde været en særlig organisation, som udelukkede skulle hjælpe klinikerne med at håndtere de problemer, som opstod hos dem, der var first movers. Det er en vigtig læring i forhold til så store it-projekter. Hvis vi for eksempel ser på Herlev hospital, som implementerede i maj 2016, så er det længe at være ladt alene med systemet i tre år, inden vi kom ud på afdelingerne i 2019."

Hvad måtte personalet for eksempel vente på fra 2016 til 2019?

”Det gælder for eksempel medicinarbejdsgangene. De har måttet vente på at få et bedre overblik over, hvilken medicin patienterne får. De har også måttet vente på, at integrationen til Det Fælles Medicinkort blev optimeret. Et andet eksempel er, at vi først nu er ude og sætte en funktionalitet op, så afdelingerne får let adgang til de ordinationer, de typisk bruger på lige præcis den afdeling.”

Klinikernes problemer med Sundhedsplatformen er dog ikke forsvundet, hvilket en brugerundersøgelse understregede så sent som i foråret.

Høje driftsudgifter
Med til debatten om Sundhedsplatformen hører en løbende kritik af høje driftsudgifter til it i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

I 2019 viste en rapport med analyse og sammenligning af regionernes it-driftsudgifter, udarbejdet af konsulenthusene Struensee of co. og Deloitte for Sundheds- og Ældreministeriet, Finansministeriet og Danske Regioner, at Region Hovedstaden i 2018 brugte 2,7 procent af driftsudgifterne på it, mens de øvrige regioner brugte et sted mellem 1,7 til 2,0 procent af deres totale driftsudgifter. Det har fået kritikere til at spekulere i, om man har købt et for tungt og dyrt system med alt for mange funktioner.

Uden at påtage sig at forsvare regionens økonomiske prioriteringer, vil Pia Kopke gerne give et bud på, hvad man har fået for pengene:

"Jeg mener, at man med Sundhedsplatformen har fået et system, der er fremtidssikret. Det kan sættes op til de krav, der kommer i fremtiden, i forhold til at samarbejde på tværs om patienten og inddrage patienten. Det er ikke bare en skrivemaskine og et dokumentationsværktøj," siger hun og nævner MinSundhedsplatform og mulighed for at give kommunerne adgang som eksempler på, at Sundhedsplatformen dækker bredere end de andre regioners system.

Patientinddragelse medfører nye dilemmaer
I forhold til for ti år siden handler den fællesoffentlige it-dagsorden i dag i høj grad om borgerinddragelse. Og i fremtidens sundhedsvæsen vil der være endnu mere fokus på at inddrage patienter, forudser Pia Kopke.

Vi kan bygge telemedicinske løsninger, men det er hospitalerne, der skal undersøge og konkludere på, hvad det kommer til at betyde for patienterne.

Pia Kopke
Vicedirektør, Region Hovedstaden

Det giver nye problematikker, fordi digitaliseringen kommer tæt på borgerne, fortæller hun:

"Det betyder, at vi skal hjælpe de borgere, som ikke er så teknologivante. Lige nu arbejder vi for eksempel på at udbrede telemedicinske løsninger til borgere med KOL, og det giver et behov for support. Vi har også nogle pilotafprøvninger på måleapparater, som borgeren har i hjemmet, og hvor data automatisk sendes til lægen på hospitalet. Det afstedkommer nogle sundhedsfaglige problemstillinger og overvejelser over, hvilke borgere der har gavn af de enkelte løsninger."

De overvejelser peger ind i en bredere debat om, hvad digitaliseringen af sundhedsvæsenet betyder for ulighed i sundhed, siger Pia Kopke.

En ny rapport fra Digitaliseringsstyrelsen viser for eksempel, at en høj andel af danskerne oplever store udfordringer med at begå sig digitalt - og de skal ikke glemmes i begejstringen over det digitaliserede sundhedsvæsen:

"Jeg tror, der i en lang periode vil være behov for, at de digitaliserede løsninger skal sameksistere med mere analoge systemer. Et konkret eksempel på det er, at hvis patienten starter et patientforløb op i et ambulatorium, har patienten mulighed for på forhånd at gå ind i MinSundhedsplatform og udfylde et spørgeskema. Men hvis patienten ikke kan udfylde skemaet elektronisk, skal der være mulighed for at udfylde en papirudgave, når patienten møder op i ambulatoriet. Derefter må en sekretær taste  informationerne ind. De to arbejdsgange tror jeg kommer til at køre sideløbende i lang tid."

Dilemmaerne understreger behovet for et tæt samarbejde mellem it-organisationen og de sundhedsfaglige ledere:

"Vi kan bygge telemedicinske løsninger, men det er hospitalerne, der skal undersøge og konkludere på, hvad det kommer til at betyde for patienterne. Det samme gælder i debatten om, hvorvidt det er i patientens interesse at få adgang til sine prøvesvar med det samme. Det indebærer et dilemma, som har været diskuteret frem og tilbage, og som heldigvis ligger uden for it-organisationens område. Men det understreger, at vi hele tiden skal være opmærksomme på, hvornår en ny digitaliserings mulighed indebærer en sundhedsfaglig, etisk eller politisk overvejelse, som der skal tages stilling til," siger Pia Kopke.