Danske Lægestuderende: Brug medicinstuderende som vikarer i psykiatrien

Det psykiatriske område er hårdt presset af mangel på speciallæger og sygeplejersker. De speciallæger vi har, kan ikke leve op til den kæmpe arbejdsbyrde. Ikke alle patienter i psykiatrien kan være sikre på at blive set af en specialist. Sygeplejerskerne løber ligesom mange andre steder stærkere, end hvad godt er.

De sundhedsmæssige, økonomiske og ikke mindst menneskelige konsekvenser heraf er store. Patienterne får ofte ikke den behandling, de har brug for, hvilket ikke blot er hårdt for patienter, pårørende og personale, men kan resultere i længere indlæggelsesforløb.

Det er sjældent, at sundhedspolitiske problemer kan løses uden svære prioriteringer og flere penge, men det er i høj grad muligt. Ovenikøbet med flere sidegevinster til følge. Foreningen af Danske Lægestuderende, FADL foreslår, at man bruger de lægestuderende som sygepleje- og lægevikarer i psykiatrien.

Aflastning og opbygning af kompetencer

At oprette hold af lægestuderende til både at aflaste med sygepleje- og lægefaglige opgaver i psykiatrien vil betyde, at de specialister, området har så hårdt brug for, kan nå at tilse flere patienter. Der er ikke tale om, at studerende egenhændigt skal stille diagnoser og opstarte behandling.

Hvis lægestuderende går med på stuegang, kan de skrive for overlægerne og dermed aflaste afdelingens læger betydeligt. Alt sammen naturligvis under supervision

William Wendler Thomassen og Mia Gall Grandahl
Bestyrelsesmedlem, FADL København og formand, Atlas

Et konkret eksempel er, at en stor del af overlægernes arbejde går med at skrive. Hvis lægestuderende går med på stuegang, kan de skrive for overlægerne og dermed aflaste afdelingens læger betydeligt. Alt sammen naturligvis under supervision. Og med den oplagte bonus, at de studerende opnår vigtig faglig og praktisk indsigt i det psykiatriske område.

De medicinstuderende kan bruges som sygeplejevikarer under supervision af afsnittets afdelingssygeplejerske. Det vil ikke løse den generelle mangel på sygeplejersker, men i akutte situationer vil det få et ellers umuligt vagtskema til at hænge sammen. Gevinsten er ikke kun kortsigtet i forhold til at aflaste ressourcepresset. De studerende opbygger væsentlige psykiatriske kompetencer.

Kan komme stigmatisering til livs

Både ressource- og kompetencegevinsterne er store. En konkret gevinst er relateret til, at mennesker med en sindslidelse både i hospitalsregi og i hverdagen oplever stigmatisering. Stigmatisering ses særligt i hospitalsregi og udmønter sig blandt andet i, at patienter med en psykiatrisk diagnose, som udvikler en somatisk sygdom, ofte får en ringere behandling end andre patienter, med selvsamme somatiske sygdom.

Fremtidens læger vil få psykiatrisk erfaring, de kan trække på og referere til 

William Wendler Thomassen og Mia Gall Grandahl
Bestyrelsesmedlem, FADL København og formand, Atlas

På de somatiske sengeafsnit er man ofte utryg ved at have psykiatriske patienter liggende hos sig, og særligt de allerdårligste psykiatriske patienter bliver hurtigt flyttet til en psykiatrisk afdeling, før deres fysiske sygdom er helt færdigbehandlet. Det kan resultere i, at disse patienter ender som kastebolde frem og tilbage mellem det somatiske og det psykiatriske hospital; to forskellige hospitaler, der ofte ligger på hver sin matrikel, hvilket komplicerer samarbejdet i en travl hverdag. 

Den vifte af psykiatriske kompetencer, det skaber at invitere flere lægestuderende ind i psykiatrien, vil være et oplagt bidrag til at komme den uheldige stigmatisering til livs. Fremtidens læger vil få psykiatrisk erfaring, de kan trække på og referere til i forhold til at vide, om en patient ligger bedst i en somatisk eller en psykiatrisk seng. En erfaring, der kan gøre en enorm forskel for patienterne den dag, lægen står på en somatisk afdeling. Det viser erfaringen som tilsynsgående overlæge i Nordsjælland, hvor det er tydeligt, at der er stor forskel på, om den læge, der indgår i samarbejdet, har psykiatriske kompetencer eller ej.

En investering værd

At betydningen af disse erfaringer i studietiden kan blive så stor, skal ses i lyset af, at det psykiatriske ophold på medicinstudiet ligger sent og er kort. Fire uger ud af seks år. Mange lægestuderende – og det vil i sagens natur sige de læger, patienterne senere møder på hospitalet – når dermed ikke at stifte grundigt bekendtskab med psykiatrien, før de skal vælge deres speciale.

Vores konkrete forslag er som sagt enkelt: Der oprettes hold af lægestuderende til både at varetage sygepleje- og lægefaglige opgaver under supervision. Det er investeringen værd og vil give både psykiatrien og de kommende læger et fagligt løft. Det er afgørende ikke at se forslaget som en universalløsning på den generelle mangel på sygeplejersker.