Debat: National database kan give bedre diagnoser i hele landet

DEBAT: Tidligere diagnoser og bedre behandling af alvorlige sygdomme kræver et sundhedsvæsen, der hænger sammen. Men også en landsdækkende database for at sikre kvaliteten i hele landet, skriver formandskabet for Jo før jo bedre-indsatsen i Region Syddanmark.

Af Mads Koch Hansen og Susanne Lauth
Hhv. lægelig direktør for Sygehus Lillebælt og sygeplejefaglig direktør på Sydvestjysk Sygehus
Formandskab for Jo før jo bedre-indsatsen i Region Syddanmark

16. december bragte Altinget et indlæg af Leif Vestergaard og Frede Olesen. Tak for det.

Det var spændende læsning med gode pointer vedrørende diagnosefejl og mulige baggrunde ud fra den nyligt udkomne rapport 'Veje til bedre diagnoser' af Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Patienterstatningen.

Det er et komplekst felt og seriøse temaer, der forsat skal adresseres. Alle vil jo det modsatte: Finde diagnoser tidligt, hjælpe til hurtig og bedre behandling og dermed forbedret livskvalitet. Derfor er sammenhæng på tværs af dygtige fagfolk og med patienten som central aktør fortsat en udfordring.

I Region Syddanmark har vi ikke løsningen. Vi arbejder seriøst med udfordringerne, der anvises i debatindlægget og i eksempelvis Vives rapport på området. Selvom vi ikke har alle løsninger, vil vi gerne dele de erfaringer, vi har gjort os, og de fremgangsmåder, vi har brugt.

Samtidig vil vi gerne efterlyse et nationalt værktøj, som kunne styrke indsatsen yderligere. Det vender vi tilbage til.

Tre spor i indsatsen
I regi af regeringens midler til "Jo før jo bedre – tidlig opsporing af kræft i almen praksis" samarbejder vi på tværs af sektorer om indsatsen med et sammenhængende sundhedsvæsen skarpt for øje.

Som formandskab har vi fået etableret en hovedsponsorgruppe, som dækker nøglepersoner fra almen praksis og fra diagnostiske centre i Region Syddanmark. Her i regionen arbejder vi i tre spor: et kompetencespor, et udredningsspor og et forsknings- og udviklingsspor.

Vi har etableret en faglig følgegruppe af stærke nationale eksperter på området til vurdering af indsatserne og rådgivning i forhold til kommende skridt mod målet: tidlig diagnose, bedre behandling og flere gode leveår for alle.

Kompetencerne i almen praksis
Indsatsens kompetencespor udvikler og udbyder forskellige typer kursustilbud til almen praksis ud fra temaet: tidlig opsporing af kræft.

I samarbejde med undervisere fra SDU's forskningsenhed for almen praksis sikrer vi evidensbaserede temaer inden for mønstergenkendelse i den tidlige fase. Det vil være oplagt at give denne viden til samarbejdsparterne – sygehusspecialister – således at henvisninger fra almen praksis bliver vurderet og respekteret fra et bredere grundlag.

Hitraten skal op, hvis cancertilfælde skal findes, og understøttelse af praksis bør være en kerneopgave for hospitalerne. Som en del af kompetencesporets indsatser afholder vi ligeledes en konference i 2020: Kræftdag Syd.

"Tiøren skal falde lidt tidligere i almen praksis," skriver Leif Vestergaard og Frede Olesen. Her forsøger Region Syddanmark via kræftaudits gennemført af Audit Project Odense at styrke bevidstheden om mønstre, der kunne føre til kræftdiagnose via den enkelte læges tilbageblik på sine cirka 18 årlige nydiagnosticerede kræftpatienter.

Fokus på udredningsvejene
På baggrund af Vives rapport 'Kræftudredning udenfor kræftpakkerne' har vi i indsatsens udredningsspor udarbejdet rapporten 'Kortlægning af diagnostisk kræftudredning på Diagnostiske Centre i Region Syddanmark – ligheder og variationer'.

Blandt variationerne er: Uens organisering regionalt særligt i forhold til organisatorisk tilknytning, variationer i henvisningskrav fra almen praksis til DC, forskellige krav til røntgenhenvisning samt stor variation i, hvordan DC følger op og registrerer data blandt deres patienter henvist til MAS-forløb (mistanke om alvorlig sygdom) eller MUP-forløb (metastaser uden organspecifik kræfttype).

Rapporten har medført, at der nu er dannet et netværk for diagnostiske centre i Region Syddanmark, og den første opgave er at skabe basis for øvrige variationer via indhentning af data. Det vil sige ens registreringspraksis og enighed om fælles 3-5 outcome-data i forhold til kvalitetsmål.

Næsten 1.000 lægeopkald på tre måneder
Udredningssporet har ligeledes fokus på, at patientforløb skal regionaliseres, således at almen praksis får en opdateret og let tilgang til hjælp via sundhed.dk for fagpersoner.

Et projekt er i pipelinen regionalt på dette i 2020. Herunder indgår udvidet adgang til de praktiserende læger til at henvise patienterne direkte til diagnostiske undersøgelser på sygehuset, så unødig spildtid undgås. Vi forsøger at nedbryde de organisatoriske barrierer. Også via gensidig mulighed for at kontakte hinanden.

Udredningssporet har sammen med Sydvestjysk Sygehus og omkringliggende almen praksis lige afsluttet en opgørelse over telefonhenvendelser i forbindelse med behov for specialerådgivning.

Over tre måneder er der via sekretærer i Fællesakutmodtagelse registreret 990 opkald fra praktiserende læger. Tallet er sandsynligvis større, da man må formode, at mange praktiserende læger finder et direkte telefonnummer via telefonnøglen. Indlæggelser foregår ad anden vej.

Projektgruppen skal nu til at analysere tallene, men det kan konstateres, at der er et behov for rådgivning, at der forhåbentlig skabes en dialog i de fleste tilfælde, og at det er med til at fremme gode og sikre henvisninger, beslutninger og patientforløb.

Vi har forsat en opgave med, at der er større tilgængelighed til den enkelte praktiserende læge via bag-om-numre. En del sygehuslæger sidder i kø ved patientlinjen.

Tre igangværende forskningsprojekter
Endelig har den syddanske Jo før jo bedre-indsats satset på forskning og udvikling indenfor tidlig opsporing af kræft i almen praksis og hos samarbejdende parter.

Der er for tiden tre igangværende forskningsprojekter, forskningspuljen bliver atter udbudt i 2020, og via udviklingspuljen igangsættes et projekt, hvor data fra de cirka 50 procent af patienter med forskellige grader af uspecifikke symptomer registreres på deres "vej til diagnose" sammen med geografiske henvisningsmønstre, kliniske og parakliniske fund sammenholdt med kontakttyper til almen praksis.

Projektet foretages på OUH/Svendborg i 2020, og datagrundlaget forventes regionaliseret, efter at data er oprenset, således at øvrige centre ligeledes kan levere data.

Der er søgt forskningsmidler til kommende faser, efter dataoprensning og en protokol foreligger.

Mangel på landsdækkende interesse
Vejen er lang, men vores indsatser baseres på samarbejde på tværs, systematiske metoder i både den ene og den anden sektor, såvel som et fast mål: tidlig diagnose, bedre behandling og flere gode leveår for alle.

Vi tror, vi kan få noget ud af det, og ser, at det giver synergieffekter at samarbejde på tværs om sundhedsvæsenets udfordringer.

Hvad kunne vi ønske os, mens vi selv arbejder videre regionalt?

En landsdækkende database for MAS-/MUP-forløb, som bakker op om Sundhedsstyrelsens arbejde med at revidere retningslinjer for kommende MAS-/MUP-pakker.

Uden data, ingen mulighed for at følge kvalitet. Og data skal bygge på faglig konsensus på nationalt plan. Dermed sikres anvendelige data og faglig opbakning.

Vi er ydmyge over for denne store opgave, men træder med bevidste skridt forhåbentlig i den rette retning.

Forrige artikel Sundhedsaktører: Alkoholforslag fra K og SF er uden reel virkning på de unge Sundhedsaktører: Alkoholforslag fra K og SF er uden reel virkning på de unge Næste artikel 3F: Sæt egenbetaling på tandlæge og medicin markant ned 3F: Sæt egenbetaling på tandlæge og medicin markant ned