Diabetikere: Det er en menneskelig og økonomisk udeladelsessynd, at vi ikke har en national kronikerplan

Diabetesforeningen har med udgangspunkt i kommissionens opdrag om et forebyggende og sammenhængende sundhedsvæsen defineret seks centrale problemer og 20 konkrete anbefalinger til fælles nationale løsninger, der kan knække den kroniske kurve.

De 20 løsninger kan samles i ønsket om en National Handleplan for Kronisk Sygdom.

Sundhedsudgifterne er 11 gange større for mennesker med tre eller flere kroniske sygdomme, sammenlignet med en borger uden, mens genindlæggelsesraten er fem gange større for mennesker med to kroniske sygdomme.

Indførelsen af pakkeforløb har løftet kvaliteten i kræftbehandlingen. Det vil også kunne ske for kronisk sygdom, hvis vi opstiller krav til arbejdsdeling, kvalitet, kapacitet og behandlingsfrister

Claus Richter
Administrerende direktør, Diabetesforeningen

Derfor er det både menneskeligt og økonomisk en udeladelsessynd, at vi ikke har en national kronikerplan.

En vigtig løsning er visionen om at indføre grundpakkeforløb for de store kroniske sygdomme. De skal danne en ramme for hele forløbet fra diagnosticering til livet med kronisk sygdom og indeholde patientnære og forpligtende mål for eksempelvis forebyggelse og opsporing.

Indførelsen af pakkeforløb har løftet kvaliteten i kræftbehandlingen. Det vil også kunne ske for kronisk sygdom, hvis vi opstiller krav til arbejdsdeling, kvalitet, kapacitet og behandlingsfrister.

Mere tid til dem, der har behov for det

Et andet problem er ressourcetrækket i sundhedsvæsenet.

De ressourcestærke efterspørger flere undersøgelser og behandlinger, og vi risikerer, at sundhedsvæsenet bruges uhensigtsmæssigt. Heldigvis indgår mennesker med kronisk sygdom gerne i dialog om at undvære eksempelvis rutinemæssige kontroller, hvis de føler sig velbehandlede.

Vores medlemsundersøgelse viser, at 42 procent med diabetes er klar til at afgive tid til andre, der har et større behov end dem selv.

Gennem differentierede indsatser i grundpakkeforløbet kan vi give mere til dem, der har behov, mens andre kan klare mere selv med adgang til den rette teknologi og vejledning fra de sundhedsprofessionelle.  

Brug en del af de årlige fem milliarder på kronikere

Et tredje ømt punkt er den målrettede forebyggelse.

Ifølge medlemsundersøgelsen opdagede 45 procent med type 2-diabetes deres diabetes ved en tilfældighed. Det holder ikke. Vi skal opdage kronisk sygdom tidligere og styrke forebyggelsen af både selve sygdommen og følgesygdommene.

Det virker oplagt at bruge en del af de fem milliarder kroner, som regeringen har sat af til sundhedsvæsenet årligt, til at investere i en national handlingsplan for kronisk sygdom

Claus Richter
Administrerende direktør, Diabetesforeningen

Men hvor skal pengene komme fra?

Det virker oplagt at bruge en del af de fem milliarder kroner, som regeringen har sat af til sundhedsvæsenet årligt, til at investere i en national handlingsplan for kronisk sygdom, eller prioritere midler på finansloven.

Sundhedsstrukturkommissionen kommer heller ikke uden om at tage livtag med de økonomiske strukturer i sundhedsvæsenet.

Nytænkning frem for lappeløsninger

Kommunerne skal have økonomiske incitamenter til at investere i forebyggende indsatser, og i en kommende aftale om ny honorarstruktur mellem regionerne og almen praksis skal aflønning af lægerne skrues sådan sammen, at ressourcerne målrettes et forebyggende fokus.

Det kan være i form af særlige takster for patienter med særlige behov og mulighed for, at lægerne kan have færre borgere per praksis i områder med mange kronisk syge.

Forventningerne til Sundhedsstrukturkommissionen er høje, og vores håb er, at vi får nytænkning frem for de lappeløsninger, der har præget sundhedspolitikken i det forgange årti.

Mennesker med kronisk sygdom vinder på det med et bedre og længere liv, og vi kan fastholde og rekruttere de nødvendige hænder i sundhedsvæsenet.

Det kan Sundhedsstrukturkommissionen give som nytårsgave til danskerne.