Debat

DSAM: Lad kommunerne hjælpe med at aflaste den almene praksis

Sundhedssektoren er presset, og der skal overføres flere opgaver fra hospitaler til den almene praksis. Derfor bør opgaver, der nu varetages i den almene praksis også rykke videre. For eksempel kunne kommunerne tilbyde gratis psykologisk støtte til mennesker, der oplever psykisk mistrivsel uden fysiske symptomer, skriver Christina Kjerullf. 

Almen praksis bør på grund af deres faglige spidskompetence i at spotte det syge fra det raske, opfattes som omdrejningspunktet for sundhedsvæsenet. Og hvis almen praksis svækkes i deres kapacitet, vil hospitalerne blive oversvømmet, skriver Christina Kjerulff, næstformand i DSAM. 
Almen praksis bør på grund af deres faglige spidskompetence i at spotte det syge fra det raske, opfattes som omdrejningspunktet for sundhedsvæsenet. Og hvis almen praksis svækkes i deres kapacitet, vil hospitalerne blive oversvømmet, skriver Christina Kjerulff, næstformand i DSAM. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Anne Christina Kjerulff
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I forbindelse med Sundhedsstrukturkommissionens igangværende arbejde opstår blandt os, der til dagligt arbejder i almen praksis, nogle overvejelser om, hvordan sundhedsvæsenet kan struktureres i fremtiden.

Almen praksis er alt andet lige omdrejningspunktet i sundhedsvæsnet, og det er typisk her, at langt de fleste patienter kommer forbi, inden de måske skal videre til yderligere udredning og behandling.

Læs også

Almen praksis klarer selv omkring 90 procent af alle patienthenvendelser. Gatekeeper og tovholderfunktionen er vores kerneopgave. 

Fordelene ved det nuværende system er mange, og omfatter blandt andet en gratis og fri adgang for alle til lægekonsultation, og herudover er systemet omkostningseffektivt.

Almen praksis er desuden kendetegnet ved at være tæt på patienten, have en god læge-patient kontinuitet og ikke mindst en god tilgængelighed, når der læger nok i området. Og kontinuiteten er vigtig i forhold til dødelighed og hospitalisering, viser forskningen.

Hvis almen praksis svækkes i deres kapacitet, vil hospitalerne blive oversvømmet. Det er nok ikke nødvendigt at udpensle her, hvad det har af implikationer for patienterne

Christina Kjerulff
Næstformand, DSAM

Almen praksis bør på grund af deres faglige spidskompetence i at spotte det syge fra det raske, opfattes som omdrejningspunktet for sundhedsvæsenet.

Hvis almen praksis svækkes i deres kapacitet, vil hospitalerne blive oversvømmet. Det er nok ikke nødvendigt at udpensle her, hvad det har af implikationer for patienterne.

Almen praksis under pres

Hvad kan svække almen praksis? Det kunne desværre også omformuleres til, hvad svækker almen praksis i disse år?

For det første er det mangel på anerkendelse, for eksempel manglende vilje til at honorere den indsats, der gøres i almen praksis, som for eksempel at insistere på at overholde økonomiloftet, velvidende at der bevidst er uddelegeret flere opgaver ud til almen praksis, som ikke har kunnet afvise dem.

Det vil sige, at man i almen praksis oplever at arbejde gratis. Det er et klokkeklart signal både til dem, der har nedsat sig som praktiserende læger, men så sandelig også til kommende kollegaer, der holder sig væk. Dermed udhules fremtidens fundament for sundhedsvæsenet, når rekruttering til specialet falder.

For det andet, er der gentagne udtalelser om at almen praksis ikke leverer og ikke samarbejder, velvidende at almen praksis ikke har henvist mere til hospitalerne de sidste år til trods for øget henvendelsesmønster. Almen praksis kompenserer fortsat for demografien og holder stand for hospitalerne.

Læs også

Og for det tredje, er det ideen om, at der skal mere overordnet styring på alle de små klinikker, for at få almen praksis til at yde mere, velvidende at statslig styring af almen praksis i vores nabolande er dyrere og mindre effektivt.

Jo flere opgaver vi kan løse nært og sammen med patienten i almen praksis, jo bedre er det for både patienten og for hospitalerne.

Som det er nu, tager henvisningsprocesserne for meget tid, da hospitalerne opbygger høje mure mellem sig selv og patienterne fra almen praksis. Dette resulterer i spildt tid og afvisninger eller op til 12-15 måneders ventetid på hjælp hos speciallæger inden for visse specialer.

Jo flere opgaver vi kan løse nært og sammen med patienten i almen praksis, jo bedre er det for både patienten og for hospitalerne

Christina Kjerulff
Næstformand, DSAM

For at kunne hjælpe patienterne bedst har almen praksis brug for en lettere adgang til specialiseret hjælp, både akut og subakut.

Den nuværende åbne visitation til akutmodtagelsen har begrænset kompetence til at håndtere mere end helt akutte tilstande.

Der er behov for en ny tilgang, inspireret af initiativer som "Innovativt patientforløb" i Silkeborg, der arbejder med begrebet "det integrerede sundhedsvæsen" hvor der tilbydes fleksible indlæggelser, sammedagsudredning og klinik for multisygdom og polyfarmaci.

Støtte til angstramte i kommunerne 

Sundhedstrukturkommisionens opgave er at finde nogle løsninger på det pressede sundhedsvæsen. Der er udtalt ønske om, at der flyttes flere opgaver fra hospitalssektoren til almen praksis.

Hermed er der opgaver i almen praksis, der skal flyttes til andre aktører. Opgaver, der lige så vel kan udføres af andre aktører og ikke kræver en lægefaglig indsats (det vil sige diagnostik og behandling), behøver ikke at være i almen praksis.

Dertil er det vigtigt, at de opgaver, der forsvinder fra almen praksis fortsat, er gratis, så lægens gratis konsultation ikke foretrækkes.

Kommunerne kunne tilbyde gratis og åben psykologisk støtte til mennesker i alle aldre, der oplever psykisk mistrivsel uden fysiske symptomer i form af angst, stress, nedtrykthed og ensomhed.

Kommunerne kunne henvise til almen praksis, hvis problemstillingen fremstod kompleks med mulig psykiatrisk komponent. Hermed kunne almen praksis aflastes for de henvendelser, hvor der ikke fysisk er alarmsymptomer, der skal have lægefaglig vurdering.

Læs også

Fysioterapeuterne kunne have den første gratis vurdering af bevægeapparatsgener. Dog skal den uddelegering ikke implementeres uden forskning, der underbygger patientsikkerheden. Fysioterapeuterne ville kunne henvise til egen læge, hvis problemstillingen skulle vise sig at være kompliceret med advarselssymptomer. 

Den eneste vej er ændret lovgivning

Der kunne for eksempel ses på boligpolitikken på ældreområdet, når ønsket er, at ældre bliver længst muligt i eget hjem, men eget hjem ikke er indrettet som sygestue.

Man kan som borger og vælger også frygte, at politikkerne tyer til patientbetaling, så vi ikke længere har et lige og frit sundhedstilbud til alle borgere i Danmark

Christina Kjerulff
Næstformand, DSAM

Der bliver nødt til at være yderligere markant stigning på afgifter på sundhedsskadelige forbrugsgoder som for eksempel nikotin, alkohol, passive transportmidler og kost med høj energimængde. Det vil på sigt reducere sygdomsbyrden og dermed afværge presset på sundhedsvæsenet til den tid.

Det er også meget vigtigt igen at lave generel folkesundhedsoplysning med fokus på forventningsafstemning til, hvad sundhedsvæsenet kan gøre for den enkelte, og hvad den enkelte forventes at gøre selv, i form af velovervejet borgerinformation.

Der er en sidste men meget vigtig problemstilling, der skal nævnes, da den kan destabilisere vores gratis og frie tilbud for alle borgere til sundhedsvæsenet.

I disse år er der hjemmel i lovgivningen til, at multinationale virksomheder køber de praktiserende lægers klinikker op. Det er firmaer fra Schweiz og Frankrig, som spekulerer i at opkøbe nu og senere få afkast, når de har overtaget majoriteten af de danske klinikker. De eksisterer ikke for at bidrage til det danske samfunds velfærd, men eksisterer alene for egen indtjenings skyld.

Hvis de opnår majoriteten af klinikker i Danmark, vil de ikke finde sig i den betaling almen praksis får i dag, men kræve helt andre summer. Det vil således blive dyrt for den danske stat.

Man kan som borger og vælger også frygte, at politikkerne da tyer til patientbetaling, så vi ikke længere har et lige og frit sundhedstilbud til alle borgere i Danmark.

Hvis ikke denne lovgivning bliver revurderet i Sundhedsstrukturkommissionens arbejde, vil kommissionens arbejde derfor måske være spildt, hvis altså formålet var at undgå større ulighed i sundhed.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anne Christina Kjerulff

Næstformand, Dansk Selskab for Almen Medicin, speciallæge i almen medicin
cand.med. (Københavns Uni. 2000)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024