DSR: Sygepleje og kommunerne er blinde pletter i sundhedsforskningen

Historisk set har sundhedsforskningen været præget af et lægeperspektiv med fokus på behandling og lægemidler. Det har ændret sig i takt med, at sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter og jordemødre også er begyndt at forske.

Sundhedsforskning har fået et bredere perspektiv. Lidt forsimplet sagt handler det ikke kun om, hvorvidt behandling virker, men også om sygepleje, understøttende behandling og hvordan patienter og pårørende oplever det at være ramt af sygdom.

Et godt eksempel på betydningen af forskning i sygepleje er mundpleje i forbindelse med en åben hjerteoperation.

Her viser forskningen, at korrekt mundpleje før indgrebet mindsker risikoen for, at patienten får infektioner efter operationen. Plejen kan altså i sidste ende redde liv. Det er ikke kun operationen, der er afgørende. Alligevel er sygepleje ofte en blind plet, når det kommer til sundhedsforskning.

Kommuner skal med i ny rammeaftale
De blinde pletter bliver stadig mindre i forhold til sygehusene, hvor der i stigende grad forskes i patientinddragelse, sygepleje og understøttende behandling. Men der er stadig for lidt fokus på forskning i den pleje og behandling, der foregår i kommunerne.

Kommunerne har de senere år fået en mere central rolle, og både hos Danske Regioner og KL er der ambitioner om at styrke det nære sundhedsvæsen, da det anses som en forudsætning for fremtidens velfærd.

Kommunerne skal løfte en stor opgave, når stadig flere mennesker med kroniske sygdomme skal modtage pleje og behandling i eget hjem. Samtidig trænger ældreplejen mange steder til et løft.

I Dansk Sygeplejeråd er vi enige med Lægevidenskabelige Selskaber (LVS), som tidligere i Altingets debat har argumenteret for mere patientnær forskning. LVS peger på, at patientnær forskning bør være en central del af den kommende sundhedsreform og en central del af rammeaftalerne mellem staten og Danske Regioner.

Vi vil gerne tilføje behovet for også at fokusere på forskning i kommunerne. Der er brug for, at KL også kommer med i en rammeaftale, så den del af plejen og behandlingen, der foregår i kommunerne, også bygger på et forskningsbaseret grundlag.

Der er brug for, at KL kommer med i en rammeaftale, så den del af plejen og behandlingen, der foregår i kommunerne, bygger på et forskningsbaseret grundlag.

Dorthe Boe Danbjørg
Næstformand, Dansk Sygeplejeråd

Afsæt penge til forskning i kommunerne
Forskning kan være med til at gøre os klogere på, hvordan vi skaber den bedste kvalitet for borgerne i kommunerne.

For eksempel når forskning viser, hvor stor betydning den rigtige udførelse af hygiejne og pleje har for forebyggelsen af infektioner, så vi undgår antibiotikaspild og unødige indlæggelser for ældre borgere. Men også til eksempelvis at skabe bedre forståelse af, hvordan vi skaber den bedste ældrepleje.

Forskning i kommunerne bør være en politisk prioritering, da en styrkelse af forskningskulturen kan være med til at bane vejen for forandringer, når praksis ikke fungerer eller kalder på bedre løsninger.

Det kan betale sig at investere i kommunale forskningsmiljøer - for eksempel i samarbejde med universiteterne og professionshøjskolerne. Det har man gjort i Aalborg, hvor byrådet har bevilget midler til en indsats, der blandt andet har ført til en samarbejdsaftale med Aalborg Universitet og Professionshøjskolen UCN.

Vi skal se på nye organiseringer med universitetskommuner, og vi kan lade os inspirere af universitetshospitaler, som vi kender det i dag.

Politikerne bør have et bredere fokus i fordelingen af midler til forskning, så det dækker et samlet sundhedsvæsen.

Dorthe Boe Danbjørg
Næstformand, Dansk Sygeplejeråd

Hele sundhedsvæsenet skal med
Noget af det, der udfordrer, er netop den manglende organisering af forskningen i kommunerne, og det rammer ikke mindst de mindre kommuner. Heldigvis eksisterer der allerede gode eksempler på tværsektorielt samarbejde, som man kan lade sig inspirere af.

Det gælder for eksempel Nordfyns Kommune, der sammen med en række andre fynske kommuner og Odense Universitetshospital, har samarbejdet om forsknings- og udviklingsprojektet ’GERI-kuffert’ for at kvalificere borgerforløb over sektorovergange.

Vi skal bruge forskning til at løfte kvaliteten i hele sundhedsvæsenet. Derfor bør politikerne have et bredere fokus i fordelingen af midler til forskning, så det dækker et samlet sundhedsvæsen, og samtidig lade sig inspirere af flere af de fonde, der understøtter forskning, der ikke kan omsættes kommercielt en til en.

Her har blandt andet Novo Nordisk Fonden været med til at sætte skub i forskning i sygepleje, og på den måde kan de private fonde også bane vejen for nye forskningsfelter, som til en start kan have det svært i konkurrence med de mere veletablerede.

Målet må være, at pleje og behandling er på højeste niveau, uanset om du som borger er indlagt på hospitalet eller modtager pleje i eget hjem. Forskning i sygepleje gør en forskel for patienterne og bidrager også med en økonomisk gevinst til sundhedsvæsenet.