Opsamling: Sådan vil læger, professorer og organisationer udslette sundhedsforskningens blinde pletter

Lægemiddelindustrien og private fonde finansierer store dele af sundhedsforskningen i Danmark, men skaber det blinde pletter? Det spørgsmål har en række debattører de seneste uger diskuteret på Altinget Sundhed. Vi giver dig en opsamling på debatten.

Det skaber blinde pletter i sundhedsforskningen, når kommercielle interesser styrer projekter, fokus og uddeling af forskningsmidler, mener flere debattører. 
Det skaber blinde pletter i sundhedsforskningen, når kommercielle interesser styrer projekter, fokus og uddeling af forskningsmidler, mener flere debattører.  Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Martin Mauricio

Lægemiddelindustrien er en afgørende medspiller, men det skaber alvorlige blinde pletter i sundhedsforskningen, når forskningsarbejdet alene styres af kommercielle interesser.

Sådan lyder det gennemgående budskab fra flere forskere, professorer, foreninger og organisationer, som Altinget Sundhed de seneste syv uger har bedt om at identificere de blinde pletter i den danske sundhedsforskning. 

LÆS OGSÅ: Ny debat: Hvor er sundhedsforskningens blinde pletter?

Men hvor er det så præcis, at forskningslyset mangler at kaste sine stråler? 

Flere debattører fremhæver, at det politiske fokus på, at den offentlige forskning skal være rentabel for lægemiddelindustrien skader den del af forskningen, som ikke rummer en kommerciel gevinst, herunder forskning i forebyggelse og forskning i allerede eksisterende behandlinger. 

Samtidig fremhæves psykiatrien, kroniske sygdomme i hverdagslivet og de borgernære sundhedsopgaver i kommunerne som nedprioriterede forskningsområder, der ikke får nok opmærksomhed, når der uddeles private og offentlige forskningsmidler. 

Løsningsforslagene spænder fra nye millionpuljer fra det offentlige til nye forskningsråd og et nyt befolkningslaboratorium med rod i andelstanken. 

Du kan dykke ned i debattens højdepunkter her: 

Poul VidebechPoul Videbech, overlæge, professor og leder af Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning

“Som psykiater kan man også godt misunde visse andre specialer deres stærke patientforeninger, som aktivt går ind og støtter forskningen. Psykiatere har peget på flere økonomiske problemer, som er en afgørende hæmsko for forskningen i de psykiske sygdomme. Hvis man i dette regi ønsker at fremme den psykiatriske forskning, kunne en løsning være at oprette et særligt psykiatrisk forskningsråd, der kunne donere penge til psykiatriske projekter, efter at ansøgningerne var vurderet i internationalt peer-review.”

Du kan læse indlægget her.

Tine CurtisTine Curtis, leder af Center for Forebyggelse i praksis i Kommunernes Landforening (KL)

“Funding og også publiceringsmuligheder spiller naturligt en rolle for valg af forskningsemne, men de blinde pletter i forhold til kommunernes opgaver handler også om, at forskerne ofte ikke kender til områderne og derfor ikke får ideer til nye emner, de kan søge forskningsmidler til. Samtidig skal det være lettere for forskerne at nå frem til personer i kommunen, der har viden om forskning og kompetencer til at gå i dialog om, hvordan forskningsemnet kan være relevant både for forskning og praksis.”

Du kan læse indlægget her.

Susanne Maigaard AxelsenSusanne Maigaard Axelsen, formand for Lægevidenskabelige Selskaber (LVS)

“I korthed skal den patientnære del af forskningen direkte vise værdien af det, vi allerede gør i det danske sundhedsvæsen, og værdien af det nye, som vi indfører. Finansieringen bør primært være offentlig, da det vedrører optimal drift og lighed i sundhed. Og så bliver det et langt sejt træk. Private fonde kan bidrage, især fordi udviklingen og etableringen af nye modeller kræver analyse og metodearbejde, som potentielt vil gavne andre systemer, hvor produktionskæden skal optimeres og valid implementering sikres.”

Du kan læse indlægget her.

Anders PernerAnders Perner, klinisk professor ved Københavns Universitet og overlæge ved Rigshospitalet

“Afhængigheden af industrien er nok kernen i problemet. Vi har overladt det at forbedre behandlingen til dem. De betaler det meste af produktudviklingen og de kliniske forsøg, og de bestemmer derfor, hvem der får forbedret deres diagnostik og behandling. Sundhedsvæsnet skal behandle alle patienter, men har ikke en struktur til at teste værdien blandt de patienter industrien vælger fra, og værdien af de behandlinger og tiltag, der ikke har kommerciel interesse.”

Du kan læse indlægget her.

Lasse Elbrønd SkovgaardLasse Elbrønd Skovgaard, forsknings- og udviklingschef i Scleroseforeningen

“Mange forskningsmidler på sundhedsområdet går til at undersøge isolerede behandlingsindsatser. Og det giver på mange måder god mening. Men for mange mennesker med kronisk sygdom fylder deres egne løbende indsatser og aktiviteter i hverdagslivet mindst lige så meget som de målrettede behandlinger i sundhedssystemet. Alt for få forskningsmidler går til at blive klogere på den hverdag, der jo trods alt fylder det meste i patienternes liv.”

Du kan læse indlægget her.

Anna-Marie Bloch MünsterAnna-Marie Bloch Münster, lægelig direktør ved Sydvestjysk Sygehus

“Som det er nu, kommer forskningen i høj grad de patientgrupper til gavn, som har lægemiddelindustrien og stærke patientforeninger bag sig. Når det så er sagt, så er der måske også en ”blind plet” hos forskerne. Spørgsmålet er, om vi har optimale arbejdsgange i vores forskningsproces. Udnytter vi andre forskeres møjsommeligt indsamlede biobanker godt nok, eller starter vi forfra med at indsamle vores egen? Noget tyder desværre på det sidste.”

Du kan læse indlægget her.

Torsten Bjørn JacobsenTorsten Bjørn Jacobsen, formand for Psykiatrifonden

“Psykiske lidelser med 25 procent den største sygdomsbyrde i det samlede danske sygdomsbillede. De samlede direkte og indirekte omkostninger for samfundet ved mentale helbredsproblemer udgør årligt 55 milliarder kroner. Derfor foreslår Psykiatrifonden, at der afsættes en årlig pulje på 100 millioner kroner af de offentlige forskningsmidler alene til forskning i psykiatrien.”

Du kan læse indlægget her.

Anders Michael Tetens HoffAnders M. Tetens Hoff, politisk chef for forskning og innovation i LIF

“Hvis det offentlige skærer ned på de offentlige investeringer i life science-forskning, så er risikoen, at det rammer den danske forskning dobbelt. De risikerer ikke længere at være et grundlag, som den private forskning kan stå på. Der er altså både nu og i fremtiden behov for en stærk, offentlig grundlagsskabende forskningsindsats på universiteterne.”

Du kan læse indlægget her.

Sanne Marie Thysen Sanne Marie Thysen, formand for Lægeforeningens forskningsudvalg

“Lige nu mangler politikerne forståelse for, at offentlige forskningsinvesteringer i sundhed har en afgørende rolle i at understøtte den forskning, vi har brug for, men som private aktører ikke finansierer. Her har forskningen lige præcis en blind plet, der skal kastes lys på. Som samfund skal vi sætte flere midler af til den sundhedsforskning, der ikke har kommerciel interesse, men som retter sig direkte mod patienternes behov.”

Du kan læse indlægget her.

Dorthe Boe DanbjørgDorthe Boe Danbjørg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd

“De blinde pletter bliver stadig mindre i forhold til sygehusene, hvor der i stigende grad forskes i patientinddragelse, sygepleje og understøttende behandling. Men der er stadig for lidt fokus på forskning i den pleje og behandling, der foregår i kommunerne. Der er brug for, at KL også kommer med i en rammeaftale, så den del af plejen og behandlingen, der foregår i kommunerne, også bygger på et forskningsbaseret grundlag.”

Du kan læse indlægget her.

Søren Thorgaard SkouSøren Thorgaard Skou, professor i Human Health & Exercise ved Syddansk Universitet og Slagelse Sygehus

“Der mangler strategier, som understøtter udbredelsen af fysisk aktivitet og træning som forebyggelse og behandling på tværs af region, kommune og private aktører. Det forbliver et område i sundhedsforskningen, som finansieres ud fra mange konkurrerende og ukoordinerede dagsordener uden kommunikation og fælles retning.”

Du kan læse indlægget her.

Kasper IversenKasper Iversen, dr. med., overlæge og professor ved Herlev Hospital og Region Hovedstaden

“Valget af forskningsprojekt og -fokus bliver ofte lagt med en betydelig skelen til, hvad man lettest kan få finansieret. Det har desværre den uheldige konsekvens, at forskningsfokus rettes mod sygdomstilstande eller behandlinger, der kan give økonomisk gevinst, presseomtale eller er målrettet de meget stærke fonde. Ofte er det ikke der, vi – i et samfundsmæssigt perspektiv – får mest sundhed for pengene.”

Du kan læse indlægget her.

Signe Smith JervelundSigne Smith Jervelund, lektor og formand for Det Videnskabelige Udvalg under Dansk Selskab for Folkesundhed

“Forskning i sundhedsfremme og forebyggelse bliver ofte nedprioriteret, fordi der er en lang videnskabelig tradition for forskning i sygdomme, fordi det er svært at skabe traditionel evidens inden for dette område, fordi der ikke er en stærk ”patient”forening bag, og fordi sundhedsfremme og forebyggelsesområdet er mindre interessant for lægemiddelindustrien.”

Du kan læse indlægget her.

Carsten Lyng Obel, Trine Rolighed Thomsen, Frederik Mølgaard Thaysen m.fl., professorer, læger og life science-eksperter

“Investering i et dansk befolkningslaboratorium med aktuelle data vil – hvis de juridiske, teknologiske og organisatoriske rammer optimeres – være et nyt unikt dansk bidrag på højeste vidensniveau. Det bør forankres i en dansk andelsmodel for sundhedsforskning og -innovation med borgeren som central andelshaver og med udgangspunkt i den nære og sammenhængende sundhed.”

Du kan læse indlægget her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion