Debat

KL: Sundhedsforskningen er blind for de borgernære sundhedsopgaver

Fordelingen af midler til forskning skal dække et samlet sundhedsvæsen, men penge alene kan ikke løse hele udfordringen med at få mere forskning om de kommunale sundhedsopgaver, skriver KL-centerleder, forskningschef og professor Tine Curtis.

Kommunale data bør være en guldgrube for forskere, men de er ofte svært tilgængelige, når der ikke er nationale databaser eller platforme, skriver Tine Curtis.
Kommunale data bør være en guldgrube for forskere, men de er ofte svært tilgængelige, når der ikke er nationale databaser eller platforme, skriver Tine Curtis. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hvorfor er der ikke flere, der forsker i de store – og meget spændende – forandringer, der sker i indsatserne i disse år, hvor demografi, et ændret sygdomsbillede og ny sygehusstruktur fører til flere og mere specialiserede opgaver i kommunerne?

Temadebat

Hvor er sundhedsforskningens blinde pletter?

I 2020 var de samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling budgetteret til 24,2 milliarder kroner, men i Danmark løfter lægemiddelindustrien og private fonde store dele af sundhedsforskningen. 

Hvad betyder det for forskningen - har det fordele og ulemper? Skævvrider de eksterne forskningsmidler prioriteringen af særlige forskningsområder, og hvem går det ud over? 

Og hvordan kan politikere og sundhedsaktører sikre, at også private forskningsmidler kommer flest muligt patienter til gode? Er det muligt at motivere eller forpligte private fonde og medico-industrien til at forske i specifikke områder?

De spørgsmål stiller Altinget Sundhed i en ny temadebat, hvor en række sundhedsprofiler og forskningsaktører får lov at give deres syn på sundhedsforskningens blinde pletter.

Panelet består af:

  • Anders Perner, overlæge og professor i Intensiv Medicin ved Rigshospitalet
  • Anna-Marie Bloch Münster, forsker og lægelig direktør ved Sydvestjysk Sygehus
  • Kasper Iversen, overlæge, dr. med. og klinisk lektor ved Herlev og Gentofte Hospital samt Københavns Universitet
  • Lasse Elbrønd Skovgaard, forsknings- og udviklingschef i Scleroseforeningen
  • Susanne Axelsen, overlæge og formand for Lægevidenskabelige Selskaber
  • Poul Videbech, overlæge, professor og leder af Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning
  • Anders Michael Tetens Hoff, politisk chef for forskning og innovation i Lif
  • Klaus Lunding, formand for Danske Patienter
  • Dorthe Boe Danbjørg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd
  • Torsten Bjørn Jacobsen, formand i Psykiatrifonden
  • Sanne Marie Thysen, formand for forskningsudvalget i Lægeforeningen
  • Karin Friis Bach, formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner
  • Søren Thorgaard Skou, professor og forskningsleder ved Syddansk Universitet og Slagelse Sygehus
  • Signe Smith Jervelund, lektor ved Københavns Universitet og formand for Det Videnskabelige Udvalg under Dansk Selskab for Folkesundhed
  • Tine Curtis, leder af KL's Center for Forebyggelse i praksis og forskningschef i Aalborg Kommune

Hvis du er interesseret i at deltage i debatten, skal du skrive til mauricio@altinget.dk.

Eller i hvordan vi skaber sunde rammer for borgernes hverdagsliv, der forebygger, at så mange fremover bliver syge? Eller hvad vi kan gøre for at undgå, at så mange ikke trives og får dårlig mental sundhed?

De borgernære sundhedsopgaver i kommunerne vokser og dermed også behovet for viden om kvalitet og effektive løsninger. Men forskning i disse områder er sparsom.

Kommunerne har ikke forskningsforpligtelse, men er afhængige af, at universiteter og øvrige forskningsinstitutioner, professionshøjskoler og regioner tager deres forpligtelse til at forske i udviklingen af også de borgernære opgaver i samfundet på sig.

Manglende kendskab
Tidligere i Altingets debat har også Dansk Sygeplejeråd peget på, at forskningen har blinde pletter i forhold til de kommunale sundhedsopgaver og argumenteret for en styrket forskningsbasering af den del af plejen og behandlingen, der foregår i kommunerne. Og det gælder også kommunernes øvrige opgaveløsning på sundhedsområdet.

Som middel til at opnå målet, peger Dansk Sygeplejeråd blandt andet på, at fordelingen af midler til forskning skal dække et samlet sundhedsvæsen, og at der skal afsættes penge til forskning i kommunerne. Og jo, flere penge til området vil være dejligt. Men penge alene kan nok desværre ikke løse hele udfordringen med at få mere forskning om de kommunale sundhedsopgaver.

Penge alene kan nok desværre ikke løse hele udfordringen med at få mere forskning om de kommunale sundhedsopgaver.

Tine Curtis, professor, centerleder og forskningschef

Funding og også publiceringsmuligheder spiller naturligt en rolle for valg af forskningsemne, men de blinde pletter i forhold til kommunernes opgaver handler også om, at forskerne ofte ikke kender til områderne og derfor ikke får ideer til nye emner, de kan søge forskningsmidler til.

Samtidig skal det være lettere for forskerne at nå frem til personer i kommunen, der har viden om forskning og kompetencer til at gå i dialog om, hvordan forskningsemnet kan være relevant både for forskning og praksis – og ikke mindst, hvordan forskningen kan gennemføres under hensyntagen til både borgere og medarbejdere.

Kommunale data bør være en guldgrube for forskere, men de er ofte svært tilgængelige, når der ikke er nationale databaser eller platforme, og lovgivningen på området er bestemt heller ikke simpel.

Kommunerne står klar
Kommunerne vil rigtig gerne medvirke til forskning. Det ved vi fra undersøgelser både i regi af KL og samarbejde om forskning på sundhedsområdet mellem de seks største kommuner. Langt de fleste har gode erfaringer med at indgå i forskningssamarbejde og oplever, at deltagelse i forskning giver kompetenceudvikling for de medarbejdere, der bidrager.

Der er dog også mange eksempler på, at forskningen kom til at handle om noget andet, end man mente at have aftalt, hvor ressourcetrækket i form af medarbejderressourcer til eksempelvis dataindsamling eller andet blev væsentlig større end forventet, og hvor kommunen aldrig hørte noget om resultaterne.

Der er behov for, at kommunerne har adgang til rådgivning med forskningskompetencer til at indgå i forventningsafstemningen og dialogen om forskningens formål og gennemførelse.

Tine Curtis, professor, centerleder og forskningschef

Selvom en leder for genoptræningen i en kommune for eksempel har 200 medarbejdere under sig og understøtter den bedste kvalitet i indsatsen, er det ikke ensbetydende med, at vedkommende har tilstrækkelig viden om forskning til at kunne forudse implikationerne af forskellige metoder. Hvad betyder det for borgernes motivation, at der sidder en forsker og observerer? Og hvad betyder det for borgerne i kontrolgruppen, når der gennemføres lodtrækningsforsøg?

Der er derfor behov for, at kommunerne har adgang til rådgivning med forskningskompetencer til at indgå i forventningsafstemningen og dialogen om forskningens formål og gennemførelse. Det har de største kommuner i landet, men de mindre kommuner har ikke mulighed for at ansætte egne medarbejdere med forskningskompetencer.

LÆS OGSÅ: DSR: Sygepleje og kommunerne er blinde pletter i sundhedsforskningen

Tættere og forpligtende samarbejde
Det er rimeligt at mene, at den stadig øgede specialisering af en række af de kommunale opgaver skal medføre ansvar for, at der gennemføres forskning på områderne. Det er dog ikke ensbetydende med, at forskningen skal gennemføres af kommunen. Men der bør etableres tættere og mere forpligtende samarbejdsrelationer mellem kommuner og forskningsmiljøer.

Det er rimeligt at mene, at den stadig øgede specialisering af en række af de kommunale opgaver skal medføre ansvar for, at der gennemføres forskning på områderne.

Tine Curtis, professor, centerleder og forskningschef

Mange kommuner finder veje til at bidrage med ressourcer i form af medarbejdertid og lokaler som medfinansiering af forskningen. I Aalborg Kommune har byrådet desuden afsat midler til at ansætte en forskningschef – mig – til at bygge bro og understøtte det gode samarbejde mellem praksis og forskning.

Der er også afsat midler til initiering og medfinansiering af den type af forskning, der kan give både relevant og direkte anvendelig viden for udvikling af praksis. Det har vi gode erfaringer med. I København og Aarhus afprøves andre modeller for det styrkede forskningssamarbejde. Og i Center for Forebyggelse i praksis i KL arbejder vi med at formidle og understøtte implementering af vidensbaserede opgaver, og når der er fondsmidler til det, også med brobygning mellem forskning og praksis.

Jeg kunne ønske mig en kommunal forankret model til understøttelse af alle landets kommuners deltagelse i forskning, både hvad angår forskningsinfrastruktur, kompetencer og midler. Dedikerede midler til medfinansiering af forskning vil sikre, at kommunerne kan bidrage til at pege på de blinde pletter og få indflydelse på, hvad der skal forskes i. Til gavn for udviklingen af vores fælles samfund.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion