Sygehusdirektør: Forskere skal også kigge indad

Visse sygdomme bliver skubbet frem i køen, når forskningsmidler skal fordeles, men vi skal også kigge efter de blinde pletter hos os selv, skriver lægelig direktør ved Sydvestjysk Sygehus Anna-Marie Bloch Münster.

Placeholder image
Private og statslige fonde har ofte fastsatte dagsordener eller bestemte satsningsområder, der skal fremmes, skriver lægelig direktør Anna-Marie Bloch Münster. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Forskning skaber rammerne for fremtidens sundhedsvæsen. Forskning er et stærkt redskab, som kan ændre livet for vores patienter. Men spørgsmålet er, om forskerne i virkeligheden får muligheden?

Hvis man er forsker i diabetes, hjertekarsygdomme og cancer, så er svaret nok – ja, det kan blive muligt. Forsker man derimod i psykiatri, bevægeapparatet eller multi-resistente bakterier, så er mulighederne måske knap så gode.

Temadebat

Hvor er sundhedsforskningens blinde pletter?

I 2020 var de samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling budgetteret til 24,2 milliarder kroner, men i Danmark løfter lægemiddelindustrien og private fonde store dele af sundhedsforskningen. 

Hvad betyder det for forskningen - har det fordele og ulemper? Skævvrider de eksterne forskningsmidler prioriteringen af særlige forskningsområder, og hvem går det ud over? 

Og hvordan kan politikere og sundhedsaktører sikre, at også private forskningsmidler kommer flest muligt patienter til gode? Er det muligt at motivere eller forpligte private fonde og medico-industrien til at forske i specifikke områder?

De spørgsmål stiller Altinget Sundhed i en ny temadebat, hvor en række sundhedsprofiler og forskningsaktører får lov at give deres syn på sundhedsforskningens blinde pletter.

Panelet består af:

  • Anders Perner, overlæge og professor i Intensiv Medicin ved Rigshospitalet
  • Anna-Marie Bloch Münster, forsker og lægelig direktør ved Sydvestjysk Sygehus
  • Kasper Iversen, overlæge, dr. med. og klinisk lektor ved Herlev og Gentofte Hospital samt Københavns Universitet
  • Lasse Elbrønd Skovgaard, forsknings- og udviklingschef i Scleroseforeningen
  • Susanne Axelsen, overlæge og formand for Lægevidenskabelige Selskaber
  • Poul Videbech, overlæge, professor og leder af Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning
  • Anders Michael Tetens Hoff, politisk chef for forskning og innovation i Lif
  • Klaus Lunding, formand for Danske Patienter
  • Dorthe Boe Danbjørg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd
  • Torsten Bjørn Jacobsen, formand i Psykiatrifonden
  • Sanne Marie Thysen, formand for forskningsudvalget i Lægeforeningen
  • Karin Friis Bach, formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner
  • Søren Thorgaard Schou, professor og forskningsleder ved Syddansk Universitet og Slagelse Sygehus

Hvis du er interesseret i at deltage i debatten, skal du skrive til mauricio@altinget.dk.

Dette på trods af, at psykiatri- og bevægeapparatområdet koster rigtig mange sygedage, megen lidelse og smerte i Danmark, og de multiresistente bakterier er en alvorlig trussel for vores sundhedsvæsen i fremtiden.

På samme måde har projekter om de sjældne sygdomme eller på de få kritiske syge intensive patienter, fraset covid-19 og kræft, det svært. 

Forskningens status quo skaber ulighed
Allerede baseret på de tilgængelige bevillinger skabes de første kim til et fremtidens sundhedsvæsen med betragtelig ulighed i sundhed. Hvilke patientgrupper behandles efter en høj grad af evidens, og hvem efterlades bagerst i bussen?

Som det er nu, kommer forskningen i høj grad de patientgrupper til gavn, som har lægemiddelindustrien og stærke patientforeninger bag sig. De private og statslige fonde har ofte også fastsatte dagsordener eller bestemte satsningsområder, der skal fremmes, og den økonomiske støtte gives for at skubbe den samfundsmæssige udvikling i en bestemt retning.

Det er de selvfølgelig i deres gode ret til, men de økonomiske muligheder skaber retningen på forskning og resultater opnås i den/de retninger, hvor økonomien kan sikres. Det er den dynamik, som skubber visse sygdomme frem i køen til forskningsmidler.

Som det er nu, kommer forskningen i høj grad de patientgrupper til gavn, som har lægemiddelindustrien og stærke patientforeninger bag sig.

Anna-Marie Bloch Münster, lægelig direktør, Sydvestjysk Sygehus

For blot få år siden var svær overvægt ikke et populært område. Siden har stigende prævalens, medicinalvirksomheders satsning på områder samt pres fra politikere og patienter gjort, at der nu langt mere forskning på det felt.

Åbenlyse ulemper
Hvis man udelukkende skal se på forskningen, der er finansieret af medicinalselskaberne, er det en åbenlys ulempe, at lægemiddelindustrien primært går efter et øget forbrug af nye og dyrere behandlinger, og ikke er særligt interesseret i forskning i optimeret brug af ældre billigere lægemidler eller reduceret varighed af ældre eller nye og dyrere behandlinger.

Det er et problem, når vi stadig mangler gode data og diagnostik på eksempelvis varighed af vanlige antibiotiske regimer i behandling ved almindelige infektionssygdomme eller bedre indsigt i, hvilke cirka ti procent af patienterne med venøs tromboemboli som udvikler recidiv, så vi potentielt kan undlade at behandle 90 procent af patienterne med længerevarende dyr og potentiel farlig antikoagulerende behandling.

Begge eksempler peger på forskning, som kan medføre mere patientsikkerhed, højere kvalitet i behandling, øget samfundsmæssig gevinst og færre økonomiske omkostninger. Hvordan får man lægemiddelindustrien til at søge løsninger, der vil de veje for patienterne og samfundet? Hvis man ikke kan det, hvordan får man så sikret sådanne forskningsområder?

Det er en åbenlys ulempe, at lægemiddelindustrien primært går efter et øget forbrug af nye og dyrere behandlinger.

Anna-Marie Bloch Münster, lægelig direktør, Sydvestjysk Sygehus

Regionernes medicinpulje bidrager ved at konkurrenceudsætte aktuelle behandlinger, men samtidigt mangler Medicinrådet finansiering til at følge op på de kliniske implikationer af deres anbefalinger. Vi er altså ikke i mål hele vejen rundt.

Behov for ny statslig fond
Lægemiddelindustri og private fonde bærer en rigtig stor del af forskningsindsatsen og tak for det. Men hvis vi skal minimere de blinde pletter, så skal vi have bredt forskningsdagsordenerne ud til mere anvendelsesorienteret forskning.

Der synes derudover at være behov for at etablere en statslig fond, der er dedikeret til sundhedsvidenskabelig forskning. Det har man haft stor effekt af i Canada, under det canadiske Institute of Health Research.

De statslige fonde i Danmark dækker i dag bredt, hvilket betyder at ansøgninger fra sundhedssektoren konkurrerer imod ansøgninger fra andre fagområder.

Hvis vi skal mindske ulighed i sundhed starter den fokuserede satsning ved at investere endnu mere og bredere i sundhedsvidenskabelig forskning.

Forskere skal se indad
Når det så er sagt, så er der måske også en ”blind plet” hos forskerne. Får vi skabt nok værdi for de forskningsmidler, vi har? I en Lancet-serie fra 2014 udtrykte den kendte statistiker Douglas Altmann netop om spild i forskning: ”we need less research, better research, and research done for the right reasons”.

Der er ingen grund til at tøve med at kigge indad i processen og muligvis få øje på den blinde plet også hos os selv.

Anna-Marie Bloch Münster, lægelig direktør, Sydvestjysk Sygehus

Spørgsmålene er, om vi forsker for patienterne, er kvaliteten god nok, og har vi optimale arbejdsgange i vores forskningsproces? Udnytter vi andre forskeres møjsommeligt indsamlede biobanker godt nok, eller starter vi forfra med at indsamle vores egen? Noget tyder desværre på det sidste.

Sidst, men ikke mindst, får vi implementeret vores forskningsresultater eller hænger vi stadig i implementeringsbremsen? Og hvordan sikres forskning i implementering? Forskningen får ikke endelig værdi før resultaterne er implementerede ude ved patienten. Her har vi en stor forpligtigelse i værdiskabelse som forskere i sundhedsvæsenet.

Det er så indlysende, at der ingen grund er til at tøve med at kigge indad i processen og muligvis få øje på den blinde plet også hos os selv.


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser