LVS: Patientnær forskning skal redde det offentlige sundhedsvæsen

Sundhedsvæsenet har brug for mere patientnær forskning, og derfor bør regeringen og regionerne sikre en hurtig indsats i årets økonomiaftale, i en sundhedsaftale og i et nyt statsligt forskningsråd, skriver LVS-formand Susanne Axelsen.

Regeringen skal sikre, at patientnær forskning bliver en central del af en ny sundhedsaftale og årets økonomiaftale med Danske Regioner, skriver LVS-formand Susanne Axelsen. — Regeringen skal sikre, at patientnær forskning bliver en central del af en ny sundhedsaftale og årets økonomiaftale med Danske Regioner, skriver LVS-formand Susanne Axelsen.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Susanne Maigaard Axelsen

Formand, Lægevidenskabelige Selskaber (LVS), ledende overlæge, Aarhus Universitetshospital, lektor, Aarhus Uni., leder, Vælg Klogt

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Altingets debattema handler om de blinde pletter i sundhedsforskningen i Danmark. For at se alle pletterne er det nyttigt at træde et skridt tilbage. Hvad vil vi egentlig med sundhedsforskningen i Danmark?

Svaret afhænger nok af ens ståsted, men set fra os, der arbejder i det offentlige sundhedsvæsen, må det meget brede svar være, at forskning i forebyggelse, diagnostik og behandling skal bidrage til sundhed for flest mulige borgere. Til den lavest mulige pris.

En selvfølge? Jo, det skulle man tro, men sådan er virkeligheden ikke. I stedet må vi konstatere, at der langt fra investeres nok i den patientnære forskning, og problemet vil kun komme til at vokse.

Temadebat

Hvor er sundhedsforskningens blinde pletter?

I 2020 var de samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling budgetteret til 24,2 milliarder kroner, men i Danmark løfter lægemiddelindustrien og private fonde store dele af sundhedsforskningen.

Hvad betyder det for forskningen - har det fordele og ulemper? Skævvrider de eksterne forskningsmidler prioriteringen af særlige forskningsområder, og hvem går det ud over?

Og hvordan kan politikere og sundhedsaktører sikre, at også private forskningsmidler kommer flest muligt patienter til gode? Er det muligt at motivere eller forpligte private fonde og medico-industrien til at forske i specifikke områder?

De spørgsmål stiller Altinget Sundhed i en ny temadebat, hvor en række sundhedsprofiler og forskningsaktører får lov at give deres syn på sundhedsforskningens blinde pletter.

Panelet består af:

Anders Perner, overlæge og professor i Intensiv Medicin ved Rigshospitalet
Anna-Marie Bloch Münster, forsker og lægelig direktør ved Sydvestjysk Sygehus
Kasper Iversen, overlæge, dr. med. og klinisk lektor ved Herlev og Gentofte Hospital samt Københavns Universitet
Lasse Elbrønd Skovgaard, forsknings- og udviklingschef i Scleroseforeningen
Susanne Axelsen, overlæge og formand for Lægevidenskabelige Selskaber
Poul Videbech, overlæge, professor og leder af Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning
Anders Michael Tetens Hoff, politisk chef for forskning og innovation i Lif
Klaus Lunding, formand for Danske Patienter
Dorthe Boe Danbjørg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd
Torsten Bjørn Jacobsen, formand i Psykiatrifonden
Sanne Marie Thysen, formand for forskningsudvalget i Lægeforeningen

Hvis du er interesseret i at deltage i debatten, skal du skrive til [email protected].

Status quo kan skabe mistro og øget ulighed
Sundhedsvæsenet skal i de kommende år behandle markant flere ældre og multisyge patienter, og det er usandsynligt, at det samlede budget bliver væsentligt større.

Der er ganske vist meldinger fra kommerciel side om, at der kommer et kæmpe udbud af digitale løsninger, robot-assisterede behandlinger og pleje samt mere personlig medicin. Optimisterne fremfører derfor, at disse muligheder vil revolutionere den patientnære indsats.

Men når man ser på, hvordan mange nye værktøjer i dag tages i brug, så sker det under et stort pres fra mange sider og uden at sikre gevinsten for patienterne og sundhedsvæsenet – med øget spild, skade og ulighed til følge.

Vi har Medicinrådet og Behandlingsrådet til at bedømme værdien af nogle af de mest komplekse nye muligheder, og det er godt i sig selv.

Men hvis vi ikke samlet set får bedre styr på balancen mellem gavn, spild og skade, når innovationsrevolutionen ramler sammen med flere-komplekse-patienter-færre-penge-per-patient-scenariet, så vil det ende med en benhård prioritering uden gode understøttende data – og i værste fald mistro, alles kamp mod alle og yderligere ulighed.

Finansieringen bør primært være offentlig, da det vedrører optimal drift og lighed i sundhed. Private fonde kan bidrage.
Susanne Axelsen
Formand, LVS

Sundhedsreform og nyt råd skal løse problemet
I et samfund som det danske bør vi kunne foregribe disse scenarier gennem erkendelse, analyse og handling i en proces, hvor alle interessenter bliver involveret. I særdeleshed dem det handler om, nemlig patienterne og de sundhedsprofessionelle.

I korthed skal den patientnære del af forskningen direkte vise værdien af det, vi allerede gør i det danske sundhedsvæsen, og værdien af det nye, som vi indfører.

Finansieringen bør primært være offentlig, da det vedrører optimal drift og lighed i sundhed. Og så bliver det et langt sejt træk. Private fonde kan bidrage, især fordi udviklingen og etableringen af nye modeller kræver analyse og metodearbejde, som potentielt vil gavne andre systemer, hvor produktionskæden skal optimeres og valid implementering sikres.

Vi har travlt, og LVS’ bud er allerede nu, at patientnær forskning med det formål at hjælpe flest mulige, bedst muligt, til den lavest mulige pris bliver en central del af en kommende sundhedsreform, en central del af rammeaftalerne mellem staten og Danske Regioner, og at alt dette bliver fokus for et nyt statsligt forskningsråd.

I bund og grund handler det om at gøre det rigtige for alle patienter uanset diagnose inden for de rammer, et offentligt finansieret sundhedsvæsen kan tilbyde.

Politik har aldrig været vigtigere