Ekspert: Læger kan pålægges nye opgaver
Ole Nikolaj Møbjerg Toft
Journalist - sundhedspolitisk analytikerSundhedsminister Astrid Krag (SF) har igen og igen slået fast, at regeringens fremsatte lovforslag, nu er udformet, så de praktiserende læger er sikret mod at kunne blive pålagt nye opgaver, uden at de selv har accepteret opgaven og prisen.
I PLO er man dog stadig bange for, at regionerne fremover alligevel kan pålægge lægerne nye opgaver.
Lektor og Ph.d. i sundhedsret Kent Kristensen fra Syddansk Universitet forstår godt lægernes frygt, når han læser lovforslaget og ministerens svar i forbindelse med lovbehandlingen.
"I lovforslaget er der nu ganske vist rigtigt mange steder nævnt, at de opgaver, der udgør en ramme om de praktiserende lægers forpligtelser, skal følges op af en aftale. Det vil i praksis sige, at det kræver, at der indgås en lokal aftale mellem regionen og de praktiserende læger om opgaverne. Men det er en defekt nødbremse, som ikke sikrer lægerne mod nye opgaver," siger Kent Kristensen.
Hvad er en ny opgave?
Han forudser nemlig, at regionerne og lægerne ikke kan blive enige om, hvad der kan betegnes som nye opgaver.
"Mange af de opgaver, der er beskrevet i sundhedsaftalerne, er allerede reguleret i overenskomsten. Det er så opgaver, der set med regionernes øjne er omfattet af overenskomsten, og som de derfor umiddelbart kan skrive ind i sundhedsaftalerne, uden at lægerne kan nedlægge veto. Men med lægernes øjne er det nye opgaver, når det tager tid fra almindelige patientkonsultationer," siger Kent Kristensen og konkluderer:
"Det første problem er derfor overhovedet at blive enige om, hvilke opgaver der skal forhandles og hvilke opgaver, der blot kan dikteres til lægerne," siger Kent Kristensen.
Han peger på, at de nuværende sundhedsaftaler blandt andet omhandler hjemmebesøg og receptarbejde, som nogle af de opgaver, der allerede er reguleret i overenskomsten.
Sundhedsminister Astrid Krag afviser ikke, at der kan opstå uenigheder om, hvorvidt noget er en ny opgave. Hun peger på, at der også med det nuværende system er lignende uenigheder.
"Aftalesystemer har sine fordele og ulemper, og der er hele tiden kanter, som skal files af. Det ændrer vi ikke. Men jeg mener, der bliver bedre mulighed for at lave forpligtende aftaler, så sundhedssystemet kommer til at hænge bedre sammen til glæde for patienterne" skriver sundhedsminister Astrid Krag i en stribe svar til Altinget.dk.
LÆS: Krag fastholder: Læger kan ikke tvinges til nye opgaver
Kent Kristensen vurderer også, at lægerne med indgrebet kan blive tvunget til at prioritere nogle patientgrupper frem for andre, fordi de er forpligtet til det.
"Det andet problem er, at lovforslaget udelukker de praktiserende læger fra at prioritere hvilke opgaver, der skal løses. Sundhedsaftalerne giver for eksempel ikke de praktiserende læger mulighed for at styre det tempo, patienterne bliver udskrevet fra sygehuset i. Det kan betyde, at patienter med større behov for lægehjælp må vente til fordel for et planlagt hjemmebesøg. Det er problemstillinger, der simpelthen ikke er taget højde for i lovforslaget," siger Kent Kristensen, der har arbejdet som embedsmand i det regionale sundhedsvæsen og i en kommune, hvor han var afdelingschef i en ældreforvaltning.
Ekspert: Konflikten flytter ud i regionerne
Indgrebet skulle sætte en stopper for striden om en ny overenskomst mellem PLO og Regionerne. Men Kent Kristensen gætter på, at striden mellem Danske Regioner og PLO flyttes ud i landets fem regioner, hvis lovforslaget bliver vedtaget og træder i kraft.
"Så vil de praktiserende læger og regionerne lokalt strides om, hvorvidt noget er en ny opgave eller ej. Det er set med mine øjne ikke en holdbar model," siger Kent Kristensen.
Kent Kristensen vurderer samtidig, at lovforslagets bestemmelser, der forpligter lægerne til at overholde de faglige behandlingsretningslinjer, også giver adgang til at pålægge de praktiserende læger nye opgaver uden at få deres accept. Det kan ifølge ham ske, fordi det er i lovforslaget slås fast, at retningslinjerne skal udarbejdes med almen medicinsk ekspertise. Og det er ikke det samme, som at en eller flere alment praktiserende læger så har krav på at være med til at lave retningslinjerne, vurderer han.
"Der kan så sidde nogle læger med speciale i almen medicin i Sundhedsstyrelsen eller regionen og bidrage til udarbejdelsen af retningslinjerne. Retningslinjerne kan imidlertid også indeholde andet end rent faglige opgaver. Det kan være krav om udfyldning af særlige henvisninger i forbindelse med indlæggelse, eller særlige krav om opfølgning af bestemte patientgrupper. Så de centrale sundhedsmyndigheder har med bestemmelsen fået en skjult beføjelse, der potentielt kan give lægerne flere opgaver," siger Kent Kristensen.
Professor: Vidtgående lovforslag
Professor i offentlig markedsaktivitet Karsten Naundrup Olesen, Syddansk Universitet, har gennemgået lovforslaget i samarbejde med Kent Kristensen. Som ekspert i offentligt og privat samarbejde betegner han lovforslaget som særdeles vidtgående i forhold til den indflydelse, som regioner og kommuner vil få over de praktiserende læger i eksempelvis sundhedsaftalerne.
Faktisk mener han, at lovforslaget afgørende bryder med den retspraksis, man i Danmark har omkring aftaler.
"Det er uhyre sjældent, at to aftaleparter kan aftale noget, som en tredjepart er tvunget til at udføre. Lovforslaget betyder reelt, at dele af de ledelsesmæssige beføjelser, kommuner og regioner har over ansat personale, i princippet også kommer til at gælde for de praktiserende læger," siger Karsten Naundrup Olsen.
Han peger på, at lovforslaget er særligt vidtgående, fordi den enkelte læge ikke vil kunne sige nej til opgaver i eksempelvis sundhedsaftalerne.