Regionsrådsmedlem: Vores sundhedsfaglige syn på overvægt er forældet og ulighedsskabende

Vi taler i stigende grad om sundhedsfremme og forebyggelse, og det er på mange måder godt, for der er brug for at gøre langt mere forebyggende generelt i samfundet og særligt indenfor social-, psykiatri- og sundhedsområderne.

Det er helt nødvendigt – både for at bremse den stigende mistrivsel og for at undgå, at mindre problemer vokser sig store og sværere at løse. Vi skal forebygge, så vi kan hjælpe i tide og aflaste det alt for overbelastede velfærdssystem.

Når det kommer til spørgsmålet om fedme, overvægt og i det hele taget vægt i relation til sundhed, mener jeg, at vi som myndigheder i dag har en dybt problematisk tilgang. I det danske sundhedsvæsen – både bredt i samfundet og i samtlige af de fem regioner – er der et overdrevent fokus på vægt som parameter for sundhed.

Forebyggelsesstrategier imod fedme og overvægt taler sit tydelige sprog og vidner om, at en enøjet forståelse af en vægt over normalen som lig med et sundhedsskadeligt samfundsproblem.

Det er i sig selv problematisk. Det burde være åbenlyst for de fleste, at der er store problemer forbundet med at fokusere entydigt på vægt som et parameter for sundhed.

Sundhed er mere end tallet på vægten

Vi lever i en tid, hvor der særligt blandt børn og unge, men også bredt i befolkningen, er stadigt flere, som kæmper med præstationspres, mistrivsel, ensomhed og psykiske lidelser, mens uligheden samtidig vokser. Det er disse problemer, vi bør modvirke med vores begrænsede forebyggelseskraft i stedet for at fortsætte krigen mod vægten.

Det kan give mening, hvis det er tale om et decideret vægtdefineret problem, men meget ofte er det ikke tilfældet. Sundhed kan ikke reduceres til din kropsvægt eller BMI

Helene Forsberg (EL)
Regionsrådsmedlem, Region Hovedstaden

Det er ikke nyt, at vi som samfund har en fordømmende tilgang til vægt. Det sidder dybt i vores kulturelle forståelse af sundhed, og det sætter sit præg i os hver især, i relationerne imellem os og helt ind i kernen af vores sundhedsvæsen. Men det er ikke rimeligt at fokusere på fedme og overvægt som et objektivt problem uden at vurdere det i relation til den samlede sundhed.

Det fjerner fokus fra en helhedsorienteret forståelse, og det reproducerer en stigmatisering af mennesker, der vejer mere end det normale.

I Region Hovedstadens forebyggelsesstrategi er der specifikt fokus på at bekæmpe fedme og overvægt særligt blandt børn og unge. Kvinder skal nå et vist vægtniveau for at få adgang til offentlig fertilitetsbehandling, uanset hvor sunde de så i øvrigt er.

Samtidig bruges vægt som et adgangskriterie for en række operationer og som eksklusionskriterie for nogle typer af behandling. Det kan give mening, hvis det er tale om et decideret vægtdefineret problem, men meget ofte er det ikke tilfældet.

Sundhed kan ikke reduceres til din kropsvægt eller BMI. Du kan veje mere end den fastsatte grænse for normalvægt og alligevel være sund. Og du kan være meget usund i både krop og sind af at kæmpe med vægten, og hvad det kan forårsage af spiseforstyrret adfærd og alvorlige fysiske, psykiske og sociale følger.

Der er spiseforstyrrelser, mistrivslen, ensomheden, folk som får det værre, mens de venter på behandling og som oplever stigmatisering i vores sundhedsvæsen – men mine største bekymringer ved dette vægtfokus er, at vi imens overser noget andet helt væsentligt.

Fedmeepidemien rammer socialt skævt

Meget tyder nemlig på, at vægt ikke er et simpelt resultat af kombinationen af dit indtag og din forbrænding. Der er en social skævhed – også når det kommer til vægt. Den såkaldte fedmeepidemi rammer særligt i de lavere sociale lag.

Som det såkaldte undervægtige barn jeg selv var engang, oplevede jeg også på egen krop, hvor svært det var at være udenfor vægtnormen

Helene Forsberg (EL)
Regionsrådsmedlem, Region Hovedstaden

I bogen 'Vægtløs' undersøger journalisten Alberte Clement Meldahl vores samfunds blik på vægt i relation til den spiseforstyrrelse, hun selv har kæmpet med i en årrække. Hun interviewer blandt andre professor i epidemiologi Torkild I. A. Sørensen, som fremlægger nogle opsigtsvækkende teorier om relationen mellem vægt og social status.

Ifølge Sørensen peger forskningen på en sammenhæng mellem forøgelse af vægt og menneskers oplevelse af tryghed i det samfund, de er en del af.

Han peger på forskning, som kan forklare den sociale skævhed med en teori om, at der er en sammenhæng mellem graden af utryghed i befolkningen og den øgning i vægt, der har fundet sted bredt i vesten.

Ifølge Sørensen ses stigningen mest markant i lande, som har en mindre grad af lighed i samfundet og særligt i perioder efter kriser. Dyreforsøg viser desuden, at madindtag lagrer sig mere i en utryg krop, og i kombination kan det måske forklare, hvorfor fedme og overvægt rammer socialt skævt og er mere udbredt i lavere sociale lag end blandt de økonomisk velstillede.

Fordømmelsen af overvægtige er dybt integreret 

Der er mange argumenter for at anlægge en mindre vægtfokuseret tilgang til sundhedsfremme, om man så tror på forskningen eller ej. Personligt behøver jeg bare at se mig omkring og lytte til alle de problemer, som mennesker i vores samfund oplever i relation til vægt.