Overlæge: Svær overvægt skal anerkendes som en sygdom, vi skal behandle i fællesskab

Det er samfundets skyld, sang Aarhus-gruppen TV2 tilbage i 1994 på albummet ”Verdens lykkeligste mand” – og ja, nogle gange er det faktisk samfundets skyld.

Oftest er det vanskeligt at pege på en enkelt skyldig. Også når det gælder en af de største trusler mod danskernes sundhed – den stigende overvægt. Over halvdelen af danskerne er overvægtige, men de står ingenlunde alene med ansvaret.

I Danmark er der både blandt politikere, en del sundhedsprofessionelle og befolkningen en udbredt, men forfejlet, opfattelse af, at overvægt er individets egen skyld og en tilstand, som den enkelte selv kan og bør kunne håndtere ved at være standhaftig, spise mindre og sundere og bevæge sig mere.

To ud af tre er overvægtige i 2045
Svær overvægt bør betragtes som en kronisk sygdom, som det blandt andet er tilfældet i en række vestlige lande og anbefales af WHO og Europa-Kommissionen. Herhjemme anbefaler Dansk Pædiatrisk Selskab, at svær overvægt hos børn og unge bør anerkendes som en kronisk, alvorlig, progressiv og recidiverende sygdom.

26 procent af unge fra familier med de laveste indkomster døjer med overvægt i udskolingen, mens det i familier i højeste indkomstgruppe gælder cirka 11 procent

Mia Gall Grandahl
Mia Gall Grandahl, overlæge i psykiatri og formand for Den Lægefaglige Tænketank ATLAS

Flere end tre millioner vejer for meget. Det er langt flere end i slutningen af 1980’erne, hvor knapt hver tredje døjede med for mange kilo. 53 procent af alle voksne har overvægtigt - heraf kæmper 18,5 procent med svær overvægt. Fortsætter udviklingen, vil to ud af tre danskere havde udviklet overvægt i 2045, viser tal fra Kræftens Bekæmpelse.

Særligt alarmerende er udviklingen for børn og unge, påpeger Den Lægefaglige Tænketank ATLAS i analysen ”Svær overvægt – et vigtigt sundhedsmæssigt problem”, der beskriver de fysiske, psykiske og sociale følger for den enkelte og pointerer vigtigheden af at forebygge og behandle svær overvægt. 

Gennem årtier er andelen af børn med overvægt steget støt. 14 procent har overvægtigt, når de begynder i skole – 19 procent, når de forlader grundskolen. I indskolingen har tre procent svær overvægt og fire procent i udskolingen. Her spiller forældrenes uddannelsesniveau, indkomst og etniske baggrund en afgørende rolle.

Således døjer 26 procent af unge fra familier med de laveste indkomster med overvægt i udskolingen, mens det i familier i højeste indkomstgruppe gælder cirka 11 procent. Samme billede ses, når det drejer sig om unge fra henholdsvis familier med korteste og længste uddannelser blandt forældrene. 

Det er problematisk, fordi overvægt har det med at følge børn ind i voksenlivet. Således er risikoen for at få svær overvægt som voksen femdoblet, hvis du allerede som barn eller ung har svær overvægt.  

Øget risiko for kræft
Udsigten til et liv med svær overvægt indebærer øget fare for udfordringer med helbred og immunforsvar. Svær overvægt er en risikofaktor for udvikling af hjertekarsygdom. Svær overvægt i teenagealderen forhøjer risikoen for tidlig død af hjertekarsygdom eller blodprop med 2-4 gange.

Overvægt er en af de vigtigste risikofaktorer for kræft og øger risikoen for mindst 15 forskellige kræftformer. Jo mere du vejer, jo større risiko for kræft

Mia Gall Grandahl
Mia Gall Grandahl, overlæge i psykiatri og formand for Den Lægefaglige Tænketank ATLAS

Overvægt er en af de vigtigste risikofaktorer for kræft og øger risikoen for mindst 15 forskellige kræftformer. Jo mere du vejer, jo større risiko for kræft – og i forhold til nogle af de hyppigste kræftformer som brystkræft og tyktarmskræft er sammenhængen overbevisende.

Også sandsynligheden for at udvikle depression, diabetes eller få alvorlige infektioner, eksempelvis efter operationer, øges ved svær overvægt, der også viste sig at være en risikofaktor i forbindelse med covid-19.

Overvægt er en naturlig respons
Ni ud af ti danskere mener, at det er den enkeltes ansvar at gøre noget ved den stigende overvægt. Imidlertid slår forskningsresultater fra de sidste årtier fast, at svær overvægt i langt de fleste tilfælde er den prædisponerede menneskekrops naturlige respons på et miljø, hvor der er:

• let adgang til store mængder velsmagende og billige kalorier
• lille nødvendighed/mulighed for fysisk aktivitet
• mentalt stress og hyppig mangel på søvn
• ringe viden om årsager og håndtering af svær overvægt

Når en person først har fået overvægt, aktiveres en række fysiologiske mekanismer, som gør det vanskeligt at komme tilbage til og ikke mindst fastholde en lavere vægt. Kort fortalt vil kroppen for enhver pris forsøge at bevare og forsvare den aktuelle fedtmasse ved at nedjustere energiforbruget og øge appetitten, hvilket udfordrer muligheden for et varigt vægttab.

Disse stærke mekanismer er udviklet gennem millioner af år og er sammen med den enkeltes genetik, tarmbakterier og andre faktorer blandt de væsentligste årsager til, at kampen mod de overflødige kilo som oftest er livsvarigt.

Når en person først har fået overvægt, aktiveres en række fysiologiske mekanismer, som gør det vanskeligt at komme tilbage til og ikke mindst fastholde en lavere vægt

Mia Gall Grandahl
Mia Gall Grandahl, overlæge i psykiatri og formand for Den Lægefaglige Tænketank ATLAS

Netop derfor er en række nye og omdiskuterede slankemidler som Wegovy, der kom på markedet herhjemme kort før jul, langt fra den optimale løsning på overvægtsproblematikken. Salget er eksploderet i USA, og for den enkelte med svær overvægt kan det være vejen til en lavere og mindre risikofyldt vægt. Men problemet er, at behandlingen formentlig er livsvarig – og dermed meget dyr.

Samspil mellem gener, livsstil og samfundet
Skal udviklingen vendes, kræver det indsats på en række områder. Overvægt skyldes et komplekst samspil mellem gener, vores livsstil og det omkringliggende samfund. Derfor har Kræftens Bekæmpelse netop indledt en kampagne, som skal gøre danskere opmærksomme på, at indsatsen mod overvægt er et fælles ansvar. 

Vi har indrettet vores samfund på en måde, som kan gøre det svært at træffe sunde valg. Eksempelvis er størrelsen på sodavand, portioner af mad, slik- og chipsposer blevet større og større over de sidste 50 år. Større pakker og portioner får os desværre til at spise mere – og det kan føre til overvægt. Vores hjerner elsker salt, fedt og sukker, og vi bliver fristet af tilbud og velsmagende kalorietætte produkter næsten døgnet rundt.

Heldigvis ser det ud til, at fødevarebranchen tager udfordringen op. Industrien er i gang med at ”downsize” til mindre pakker og portioner. Det sker i partnerskabet ”Ja tak, lidt mindre”, hvor eksempelvis detailkæden Rema 1000 er stoppet med at give mængderabat. 

Overvægt som sygdom
Svær overvægt koster samfundet mange ressourcer. Præcist hvor meget er svært at estimere, da forskningen vedrørende sygdomsrelaterede omkostninger ikke er gennemført konsistent i forhold til, hvilke faktorer og hvilke sygdomme, der regnes ud fra. Men svær overvægt påvirker såvel de direkte sundhedsudgifter som de mere indirekte og arbejdsrelaterede, da personer med svær overvægt gennemsnitlig har et større fravær fra arbejdsmarkedet.

Overvægt skyldes et komplekst samspil mellem gener, vores livsstil og det omkringliggende samfund

Mia Gall Grandahl
Mia Gall Grandahl, overlæge i psykiatri og formand for Den Lægefaglige Tænketank ATLAS

I Sundhedsstyrelses forebyggelsespakke fra 2018 opgøres svær overvægt årligt at være forbundet med 1,3 millioner ekstra kontakter til almen praksis, 2,3 millioner ekstra sygefraværsdage, 34.000 ekstra somatiske hospitalsindlæggelser, 190.000 ekstra somatiske ambulante hospitalsbesøg, 61.000 ekstra psykiatriske ambulante hospitalsbesøg og 1400 nytilkomne førtidspensionister.

Dette løber op i ekstraomkostninger på 1,8 milliarder til behandling og pleje samt mere end 10 milliarder kroner som følge af tabt produktion.

For den enkelte kan svær overvægt være forbundet med stigmatisering begrundet i manglende viden om, at tilstanden ikke er den enkeltes ansvar, men bør betragtes som en sygdom. Siden 1948 har WHO erklæret svær overvægt for kronisk sygdom, og Europa-Kommissionen betegnede det i marts 2021 som en alvor kronisk sygdom.

Lande som Canada, USA og Portugal anerkender svær overvægt som en sygdom, hvilke har medført nye guidelines til behandling. Også herhjemme ville anerkendelsen af svær overvægt som en sygdom øge politisk vilje og fokus på at prioritere ressourcer til forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning.