Enhedslisten: Vi er nødt til at reagere på akut kapacitetsbehov i psykiatrien

Jakob Kjellberg og Merete Nordentoft skriver i et debatindlæg i Altinget 30. januar, at "Finanslovsmillioner til psykiatrien skal ikke kun gå til sengepladser". Som psykiatriordfører for Enhedslisten, der er finanslovspart og initiativtager til et akutløft til psykiatrien, kan jeg kun erklære mig helt og aldeles enig.

Det har heller ikke været hensigten med akutløftet, at pengene udelukkende skulle gå til flere sengepladser.

Hensigten har været at give et løft i kapacitet, kvalitet og kompetencer i hospitalspsykiatrien som forudsætning for at kunne lave en efterfølgende tiårig psykiatrihandlingsplan.

Behandlingspaletten skal udvides
Vi har de seneste år set et konstant fald i antallet af personale per patient. Det har betydet mindre fokus på aktiviteter, tværfaglighed og relationel behandling. Det har haft en mærkbar effekt på både arbejdsmiljø og behandlingskvalitet.

Derfor har det været afgørende for os at sikre midler til mere tværfaglighed, så vi kan få flere fysio- og ergoterapeuter, pædagoger, psykologer og socialrådgivere tilbage i hospitalspsykiatrien. Det vil betyde, at behandlingspaletten kan udvides, at der bliver mere tid til den enkelte patient, og at brugen af både medicin og tvang forhåbentlig kan nedbringes.

Vi har også peget på, at der er brug for at styrke akutindsatsen, både den ambulante og stationære, så der kan sættes ind med hjælp, når den er allermest påkrævet. Det kunne for eksempel være en udvidelse at OPUS-tilbuddet til hele landet. Det er initiativer, der skal medvirke både til en bedre forebyggelse og til at ruste borgerne til at håndtere tilværelsen efter en indlæggelse.

Vi kan ikke acceptere, når vi oplever, at borgere har ligget bæltefikseret i henholdsvis 11 måneder og 13 måneder, fordi der er kapacitetsproblemer på Sikringen.

Peder Hvelplund (EL)
Sundheds- og psykiatriordfører

Nødt til at reagere på brændende platform
Når vi har talt om kapacitetsproblemer, er det primært, fordi der har været et helt akut behov for nogle af vores allermest syge borgere.

Vi kan ikke acceptere, når vi oplever, at borgere har ligget bæltefikseret i henholdsvis 11 måneder og 13 måneder, fordi der er kapacitetsproblemer på Sikringen, hvor de netop har de nødvendige faglige ressourcer og kompetencer til at give en anstændig behandling.

Vi kan heller ikke acceptere, når retspsykiatriske patienter optager pladserne i almenpsykiatrien, fordi der ikke er kapacitet. Der har vi konstateret, at der er en brændende platform, som vi anstændigvis bliver nødt til at reagere på.

Men det betyder langtfra, at problemerne i psykiatrien er løst.