Professorer: Finanslovsmillioner til psykiatrien skal ikke kun gå til sengepladser

Af Merete Nordentoft og Jakob Kjellberg
Henholdsvis professor i psykiatri og professor i sundhedsøkonomi

På finansloven er der afsat 600 millioner kroner ekstra til psykiatrisk behandling. Det er hårdt tiltrængt.

Både patienter, pårørende og personale har oplevet, at patienter er blevet sendt hjem efter at have henvendt sig for at blive indlagt, at patienter er udskrevet, før de var klar til udskrivelse, at patienter er blevet erklæret "for raske" eller på anden måde forkerte i forhold til ambulante tilbud.

Det er derfor åbenlyst, at der er et øget behov for mere behandlingskapacitet i psykiatrien.

Syv dage længere indlæggelser
Der har været rejst krav om flere sengepladser. Hvis man anvender alle de 600 millioner kroner til finansiering af ekstra sengepladser, vil man kunne drive cirka 450 sengepladser (heri er ikke medregnet udgifter til bygninger, hvori disse sengepladser kunne etableres, hvorfor der i praksis vil være tale om færre sengepladser).

Hvis man håber på at kunne tilbyde en gruppe patienter længere indlæggelser, vil man kunne tilbyde 5.400 patienter cirka en måneds ekstra indlæggelse. Hvis man forestiller sig, at alle dem, der indlægges i løbet af et år (cirka 25.000 mennesker), får forlænget deres indlæggelse med gennemsnitligt lige meget, så vil hver patient kunne være indlagt knap syv dage længere.

Op mod 450 senge flere senge i psykiatrien er bestemt en betydelig kapacitetsudvidelse, men spørgsmålet er, om det virkelig er den bedste udnyttelse at ressourcerne.

Merete Nordentoft og Jakob Kjellberg
Henholdsvis professor i psykiatri og professor i sundhedsøkonomi

Op mod 450 senge flere senge i psykiatrien er bestemt en betydelig kapacitetsudvidelse, men spørgsmålet er, om det virkelig er den bedste udnyttelse at ressourcerne.