Kronik

Forskere om lægers overgang til praksis: Implementér erfaringer fra Esbjerg i hele landet

Overgangen fra uddannelse til praksis for nye læger er blevet beskrevet som et “praksischok". Men kandidatuddannelsen i Esbjerg har allerede implementeret flere tiltag, som Robusthedskommissionen anbefaler. Nu er det tid til at implementere det i hele landet, skriver Anna-Marie Bloch Münster, Torben Knudsen, Malene Korsholm og Rikke Leth-Larsen.

På uddannelsen i Esbjerg bliver her studerende tilknyttet en gennemgående stamafdeling og får tilknyttet en læge på afdelingen som kontaktperson, der sikrer inklusion i miljøet og kontinuitet i læring, skriver fire forskere på SDU. (Arkivfoto)
På uddannelsen i Esbjerg bliver her studerende tilknyttet en gennemgående stamafdeling og får tilknyttet en læge på afdelingen som kontaktperson, der sikrer inklusion i miljøet og kontinuitet i læring, skriver fire forskere på SDU. (Arkivfoto)Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Robusthedskommissionen siger det og kandidatuddannelsen for læger i Esbjerg viser det. Vi har allerede erfaring med en række konkrete tiltag, der understøtter robusthed under uddannelsen. Det er nu tid til at dele viden og læring med alle der vil være med.

Det er blevet beskrevet som et “praksischok” - overgangen fra uddannelse til praksis for nye læger. Arbejdspres og mangel på støtte er nogle af de udfordringer, de står overfor. De føler sig ikke klædt på til opgaven, de er ikke robuste. Men hvordan hænger denne manglende robusthed hos nyuddannede læger sammen med Robusthedskommissionens anbefalinger?

Robusthedskommissionen blev nedsat i sommeren 2022 med det formål at komme med anbefalinger til løsning af de grundlæggende udfordringer i sundhedsvæsenet. Dette inkluderer bedre tilrettelæggelse af uddannelser, bedre overgang fra uddannelse til praksis, styrket tilknytning til arbejdspladsen, samt mere fleksibel og tværfaglig løsning af opgaver. For et robust sundhedsvæsen kræver andre beslutninger og tiltag end hidtil, samt langsigtede investeringer.

Den nye regionale kandidatuddannelse for læger i Esbjerg under Syddansk Universitet har allerede implementeret flere af de tiltag, som Robusthedskommissionen anbefaler.

Læs også

Forbereder studerende på den kliniske verden
Rapportens anbefaling om kobling mellem uddannelse og job skal styrkes, så praksis- og ansvarschok undgås. Kandidatuddannelsen i medicin i Esbjerg har særkende ved, at hver studerende bliver tilknyttet en gennemgående stamafdeling to formiddage om ugen i to år.

De studerende får tilknyttet en læge på afdelingen som kontaktperson, der sikrer inklusion i miljøet og kontinuitet i læring. Tilknytning til stamafdelinger er i tillæg til de traditionelle klinikophold. Dette er en unik tilgang, der giver studerende praktisk erfaring fra første dag i forhold til at være en del af et arbejdsfællesskab og arbejdet i en klinisk kontekst.

Ved en stamafdeling, får de studerende samtidig mulighed for at træne færdigheder og kompetencer gennem praksisnære problemstillinger, der præsenteres i undervisningen. Stamafdelingen forbereder dermed de studerende på de udfordringer, de vil møde i den kliniske verden og overgangen fra uddannelse til praksis.

Vi har allerede set, hvordan den nye regionale læge kandidatuddannelse i Esbjerg har taget skridt i den rigtige retning. Nu er det tid til, at lignende foranstaltninger implementeres i hele landet.

Anna-Marie Bloch Münster, Torben Knudsen, Malene Korsholm og Rikke Leth-Larsen
SDU

Hele kandidatuddannelsen i Esbjerg er meget kliniknær og varetages i tæt samarbejde med samtlige sygehuse i Region Syddanmark, almen praksis og psykiatrien. Dette understøtter en anden af Robusthedskommissionens anbefalinger om, at kompetencer skal bruges på tværs af geografi og sektorer.

En fælles organisatorisk indsats
Robusthedskommissionen anbefaler desuden at prioritering skal styrkes gennem fælles beslutningstagen, differentierede tilbud og øget egenomsorg. Compassion-træning er en nyere metode, der allerede er integreret i lægeuddannelserne på Harvard- og Stanford-universiteterne og nu også i kandidatuddannelsen i medicin i Esbjerg.

Det handler lidt forsimplet om at kunne møde patienters smerte og lidelse med empati og kognitiv forståelse af lidelsen, uden at tage lidelse på sig. Samtidig er det vigtigt at holde fast i ønsket om at hjælpe og handle. Fokus ligger også på at træne i at håndtere de høje følelsesmæssige krav, som faget bærer med sig og at tage omsorg for sig selv (selv-compassion) og nærmeste kollegaer.

Fokus på compassion og selv-compassion træning bidrager positivt, gennem stimulation af hjernen og kroppen, til bedre trivsel, ikke mindst hos nyuddannede. Mange nyuddannede læger føler et stort pres til at yde ud over egne grænser og har ikke fået redskaberne til at mærke, hvornår grænsen er overskredet i forhold til at undgå stress og ansvarschok.

Ud over at alle de studerende modtager compassion-træning, har alle kontaktlæger på stamafdelingerne ligeledes modtaget træning og bidrager dermed til, at dette ikke et ansvar for den enkelte studerende, men en fælles organisatorisk indsats ind i faget.

Læs også

Hvad venter vi på?
Robusthedskommissionens anbefaling om at der skal indføres et fælles princip om ”digitalt og teknologisk først” anvendes allerede i kandidatuddannelsen i medicin på forskellige måder. Uddannelsen inkluderer moderne teknologi som en del af kompetenceudviklingen og træningen, og de studerende afprøver de nyeste teknologier i simulationstræning.

Ved at integrere digitale løsninger og ny teknologi i uddannelsen, kan studerende lære at bruge disse værktøjer i en reel klinisk kontekst. Desuden introduceres de studerende til anvendelsen af sundhedsteknologi i forbindelse med det tidligere omtalte stamafdelingskoncept. De får praktisk erfaring med teknologiske løsninger i et klinisk miljø.

Studerende introduceres til anvendelse af den elektroniske patientjournal og får en viden om anvendelsen af digitale løsninger i form af virtuelle konsultationer og sundhedsapps, som i stigende grad bliver en integreret del af det daglige kliniske arbejde.

Ved at integrere digitale løsninger og ny teknologi i denne uddannelse, vil det hjælpe dem med at forstå, hvordan teknologi kan forbedre patientplejen og frigøre tid til kerneopgaven. Næsten ni procent af alle i beskæftigelse er ansat i sundhedsvæsenet og Danmark ligger over EU’s gennemsnit. Teknologien skal derfor også ses som arbejdskraftbesparende potentiale.

Afslutningsvis kan vi spørge; hvad venter vi på, kom nu i gang, hvordan får vi eskaleret disse tiltag? Det er på tide, at vi tager fat på disse udfordringer og begynder at implementere de nødvendige ændringer for at sikre, at vores sundhedsvæsen er robust nok til at håndtere fremtidens udfordringer. Vi har allerede set, hvordan den nye regionale læge kandidatuddannelse i Esbjerg har taget skridt i den rigtige retning. Nu er det tid til, at lignende foranstaltninger implementeres i hele landet.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anna-Marie Bloch Münster

Lægelig direktør og klinisk lektor, Esbjerg Sygehus & Grindsted Sygehus og Syddansk Universitet
cand.med. (Odense Uni.), ph.d. (Syddansk Uni.)

Torben Knudsen

Klinisk professor og koordinerende forskningsleder, Esbjerg Sygehus og Syddansk Universitet
cand med 1985, ph.d. 1990, dr.med. 1995

Rikke Leth-Larsen

Institutleder, Institut for Regional Sundhedsforskning, SDU (18/4-24), lektor
cand.scient. (Syddansk Uni. 1999), ph.d. i immunologi (SDU 2003), master, Leadership and Innovation in Complex systems (LAICS, AU/CBS 2018)

0:000:00